Læsetid: 3 min.

Gensyn

Leif Davidsens ’De gode søstre’ er et sammensurium af historier, vi allerede kender
5. april 2001

Ny bog
Det begynder lovende i De gode søstre med en midaldrende lektor på KUA, som har set bedre dage både som casanova og i politisk engagement. Teddys store viden om Bresjnjev-perioden er blevet uinteressant, og tilmed tog han afgørende fejl i sit speciales konklusion. En kollega, som aldrig red med på den røde bølge, oplever tværtom, at interessen for hans speciale, Stalintiden, er intakt. De to er på tur til østlandene med Udenrigspolitisk Selskab, og inden længe er der indtruffet et mord.
Leif Davidsen hører til i den danske krimi-elite, blandt den lille håndfuld forfattere, der kan løfte genren til lidt mere end bare spændingen, og som også håndværksmæssigt har et niveau. Med god timing lander den nye bestseller, for det bliver den nok, på boghandlernes bord lige midt i den følelsesladede diskussion om retsopgøret efter besættelsen. Skete der noget uretfærdigt? Var der likvideringer, som snarere burde kaldes mord? Og bør man se med andre øjne på de danskere, der ville nedkæmpe kommunismen, i dag, hvor man kan se, at der var god grund til at bekæmpe den?

Naziyngel
Davidsens bog følger som led i spændingshistorien (eftersøgningen af spionen Edelweiss) en lille familie, hvis overhoved meldte sig til Frikorps Danmark og sloges for Danmark og nazismen imod kommunismen. Børnene blev kaldt naziyngel. Mange år efter krigen holder frikorpsets folk og efterladte sammen i et broderskab. De vil ikke skamme sig.
Men De gode søstre er også implicit en kommentar til det moralske ’retsopgør’ om 70’ernes marxisme, som florerer 25 år senere, og det er til dels et resultat af den, der sender politiets detektiv, Per Toftlund, ud på mission. Moralisterne må have et offer, og en dansk spionmistænkt fængsles, selvom, som det siges i bogen, halvdelen af de danske chefredaktører af i dag har været på partiskole i DDR, og de unge i øvrigt tror, at DDR er en tv-kanal. Spionsagen har en stor lighed med virkelighedens Lenz-sag, der afsluttedes som forældet, men med en justitsministeriel tilkendegivelse af, at manden var skyldig!

Tæt på virkeligheden
Toftlund er en jævn mand, der aldrig har hørt om Simone de Beauvoir. Til gengæld har hans nyfundne hustru fået ham til at læse Kafkas Processen, men han har glemt, hvad bogen hedder. Hustruen er kulturjournalist på Politiken, men det er ikke Anita Bay Bundegaard, der er model, selvom det kunne have været.
For Davidsens roman læner sig tæt op ad en her-og-nu-virkelighed. Den foregår i 1999, hvor Jeltsin endnu er præsident, mens bogens gravide politikone taler om, at barnet, der sparker i maven, må være en lille Elkjær (hun mener vel en Ebbe Sand?) Men så er der Kosovo-konflikten og noget med Stealth-fly, Milosevic og russisk mafia, og det kan dårligt være mere aktuelt, bortset fra altså, at det er, som om man kender det hele i forvejen fra aviserne og fra andre krimier. Når bogen forsvarer Frikorps Danmark-folkenes psykologi og retfærdighedstrang, løber Leif Davidsen åbne døre ind. Også den historie kendes til hudløshed.

Papfigur
Hvad der ligger Davidsen på sinde som bogens intellektuelle motor, er, at nazismen og marxismen som totalitære systemer er hinandens spejlbilleder. I sin forenklede enkelhed en både legitim og interessant tankeøvelse, men den bliver også årsag til det, der er romanens største brist, persontegningen af den ene af bogens kvindelige hovedpersoner. Krig skaber mærkelige sengekammerater, forklares det, da man får at vide, at hun ubesværet er hoppet fra den ene ideologiske yderlighed til den anden. Eksempler findes i det virkelige liv, men i romanen er hun en papfigur. Morsomt er det dog, når Davidsen lader satiren lyne over universitets-Danmark: Der kan gemme sig en overraskelse under en afhandling om Kvindernes nye rolle i den globaliserede senkapitalistiske økonomi – et litterært perpsektiv.
Trods input fra så kompetente folk som Jan Stage og Uffe Ellemand-Jensen, en krimi, som taber pusten mod slutningen, der opleves som utilfredsstilende, rent plotmæssigt. Romanen er dobbelt så lang, som den burde være. Forfatteren Davidsen lader sig hele tiden distrahere af journalisten af samme navn.

*Leif Davidsen: De gode søstre.350 s., 279 kr. Lindhardt og Ringhof. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu