Ny bog
Indtil 1963 kunne det ikke nytte, at man i påskedagene blev biografliderlig, som det hed. Man måtte pænt vente til anden påskedag, der til gengæld blev den store premieredag. Eneste udvej var »forestillinger af højere art«, som det lød i helligdagslovgivningen, f.eks. rejseforedrag med tilhørende film. Og vi lod os villigt belære for at komme til de levende billeder. Opfindsomme biografejere kunne tilbyde bl.a. Blandt nøgne indianere og vilde dyr eller Oplev paradistilværelsen på Kærlighedsøerne, der blev vist i København 1961. Først i 1991 forsvandt de sidste restriktioner af forlystelser på de store dage.
Struensee havde ryddet op i mængden af katolske helligdage, bl.a. tredje påskedag, men han blev da også lagt på hjul og stejle, og Frederik den Fjerde havde allerede i 1730 udstedt Sabbatforordningen, der forbød al selskabelighed på de store dage, og indført tvungen kirkegang, så man jo heller ikke havde tid. Alternativet var bøder eller gabestok.
Frokost og bajere
Påsken er kirkens store højtid, motiverende beskrevet bag i Den danske Salmebog som »Vor Herre Jesu Kristi lidelseshistorie«, en harmoniseret version af evangeliernes beretning. I vore dages Danmark betyder påske for 90 procents vedkommende ferie, rejser, fritidshus, familiesamvær, forskellig påskepynt. Måltidet er stadig en vigtig del. Men mere end vin og brød er det snarere frokost og bajere. For børnene farvede æg fra hønsene og chokoladefabrikkerne samt hvide får på tændstikben. Så kan de voksne sætte tænderne i lammestegen.
Med reformationen forsvandt optog og dramatiseringer af lidelseshistorien fra den lutherske kirke, mens den katolske kirke bevarede et antal ritualer. Nadverens sakramente opretholdes selvfølgelig begge steder, og en vis opritualisering finder sted i folkekirken, f.eks. ved særlige nadvergudstjenester og ved liturgiske gudstjenester. Der skal opfindsomhed til i kampen om befolkningens opmærksomhed over for den kommercielle udnyttelse af religiøse festdage.
Jødisk systematik
Den jødiske påske er anderledes systematiseret og vedligeholdt, det usyrede brøds fest, med baggrund i israelitternes udvandring fra Egypten, som den fortælles i Anden Mosebog med detaljeret instruktion i forberedelserne til fejringen, der symbolsk vedligeholdes i dag.
Dette og mere til har George Nellemann beskrevet i sin nyudkomne Bogen om Påsken. Hans kildemateriale er tilbageskuende optegnelser i Dansk Folkemindesamling og Dansk Folkemuseum, topografier og erindringslitteratur, desuden statistisk materiale fra Gallup samt omfattende læsning af ugeblade. Det vil sige, at hovedparten efter den indledende kulturhistorie handler om den folkelige påske. På en måde er det en forfaldshistorie, men med tilvækst af nye vaner, stærkt styret af kommercielle ideer. Især er det en historie om æg. Æg og påske hører sammen.
Masser af ritualer
Der er flere forklaringer. Den kirkehistoriske siger, at ægget symboliserer opstandelsen, idet kyllingen bryder ud af æggeskallen. Kulturhistorisk passer det med, at fasten, hvor man bl.a. ikke måtte spise æg, slutter ved påsken. Og så skulle der frådses.
Naturhistorisk set svarer det så nogenlunde til, at æglægningen intensiveredes om foråret. I hvert fald går mange beretninger ud på, at tjenestefolks løn og mere ædle offergaver da bestod af æg, og at det sine steder udartede sig i grovæderi af denne delikatesse.
Der er masser af ritualer og lege med æg. Især på Sjælland har æggetrilning været almindelig på bakker og høje eller inden døre, et uskyldigt skråplan at komme ind på. En slags spillen klink. Det gælder om at ramme og knuse skallen på de andres æg for at vinde. Glade tider for folk med appetit og uden frygt for salmonella eller overdosis af kolesterol.
Nellemann gennemgår omhyggeligt, hvad der knytter sig til de enkelte dage i den såkaldt stille uge gennem tiderne. At solen danser påskemorgen skyldes således naturens glæde over Kristi opstandelse. Den hopper tre gange op og ned. Men folket er pragmatisk indstillet, hvorfor man hellere flytter begivenheden til pinsemorgen, hvor vejret er lunere. Alkoholen hjælper på især byfolkets syn på dansen i Guds fri natur.
Bogen har noter og registre, så den også egner sig til opslagsbrug. Den er livligt illustreret og markerer dér også kirkekunstens brug af påsken i kalkmaleri og skulptur, men kommer i øvrigt ikke ind på det mægtige tema i kunst, musik og digtning, hvor det ikke har svækket sin fascinationskraft som symbolområde.
*George Nellemann: Bogen om påsken. 126 s. 170 kr. Foreningen Danmarks Folkeminder
