Læsetid: 3 min.

Hånden og ånden

Nationalmuseet åbner i dag en udstilling, der søger at give svar på, hvorledes mennesket blev billedmager for 30.000 år siden
21. april 2001

Udstilling
Optakten til Nationalmuseets udstilling er ren panoptikon: Omgivet af billeder af obduktioner, som Rembrandts Dr. Tulp i færd med at forklare håndens funktioner, ses fire voksmænd og en vokskvinde. Det nyeste fif er, at de bevæger læberne, når de taler – men de ligner stadigvæk hverken Darwin, Jung, Jane Goodall eller Salvador Dali.
Der er megen aktion og megen rekonstruktion på Nationalmuseets nye udstilling – og man tænker på, hvor meget mere magiske, hulemalernes billeder må have virket for 30.000 år siden. Selvom Danmarks Tekniske Universitet har udviklet et tre-D program, så man på en rundhorisont ser panoramaer fra de store billedlokaliteter rundt omkring på kloden, giver denne virtuelle realitet ikke noget gib i sjælen. Det er ikke som at være der selv, hvor mange tekniske krumspring man end laver. Og hvor mange udstoppede bjørne og Eland-antiloper, man end stiller frem, lige døde er de.

Lukkede huler
Problemet er blot, at man ikke kan være der selv: De fineste franske huler er lukket for offentligheden. I Lascaux har man skabt en kopi, ved siden af den originale hule, der ikke tålte alle kunst-turisternes ånde, og det kan heller ikke være så lystigt som at se det drømmesyn, der mødte de første huleopdagere.
For det er stadigvæk ufatteligt, at disse hulebilleder er bevaret igennem 30.000 år – og man forstår godt, at den første opdagelse i 1870’erne af mange blev opfattet som et falsum. For hvordan er det muligt, at så levende billeder repræsenterer menneskets første forsøg på at genskabe det sete?
Denne fascination af åndens udtryk i håndens værk bærer udstillingen, og hvis man ikke er til teknologiske effekter, kan man forundres over de små mirakler,
bondestenalderens snittere fik frembragt af dyr i rav. Og fundere over, om manden med gigt, der er fundet ved Brno, virkelig var en shaman, der trommede og gik rundt med sære genstande på sin shaman-dragt. Og om hans ’lille hjælper’ virkelig var en hjælpeånd.

Kvindehænder?
Shamanismen har en stor plads i udstillingen, hvis udsagn godt kan være noget bombastiske, friholdt for alle de forbehold, forskningen må tage. Vi er næsten totalt overladt til spekulationer, når det åndelige indhold af de håndgribelige artifakter og billeder skal defineres.
Der er mange cirkelslutninger, der lurer på fortolkerne, og »På sporet af mennesket« er malet med en meget bred pensel. Åndemanerne er populære i vor tid, og det (maskulint) sensationelle kan godt føles lidt for påtrængende i udstillingen. Så hjælper det at give sig tid til at læse museets blad nyt, der har forbeholdene med.
Poul Otto Nielsen skriver oplysende om »Den ældste billedkunst« og Rolf Gilberg nøgternt om shamanismen som realitet og som modefænomen.
Her kan man også læse, at både kvinder og mænd var shamaner - så måske var der også malende kvindehænder, dengang for 30.000 år siden?

Jung som faderskikkelse
På sporet af mennesket må ses som et tidstypisk bud på hvad man, med hjælp fra C.G. Jung og arketyperne i det kollektive ubevidste, kan forestille sig om »de tidligste artistiske, intellektuelle og kulturhistoriske spor,« mennesket har efterladt på klippevæggene. Den er tankevækkende, også selvom man er til forbehold.
Ordet ’shaman’ stammer i øvrigt fra det tungusiske sprog, som tales af evenker, et sibirisk folk. Hvis man vil drømme sig til shamanens verden, er det mest suggestive sted det russiske, etnografiske museum i Sankt Petersborg, der har en vidunderlig samling dragter med kultgenstande syet på. Og har man lyst til at læse en roman i nobel-prisklasse om shamaner, findes der en livsaligt vittig og gribende bog om mødet imellem den norske polarforsker Amundsens ekspeditions og den russiske revolutions udsendinges møde med tjuktjerne.

*Multimedieudstilling: På sporet af mennesket. Nationalmuseet. Til 9. sep.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu