Læsetid: 4 min.

Et helligt monster

Judith Thurmans biografi om forfatteren Colette viser den tidlige ’nye kvindes’ triumfer og modsigelser
6. april 2001

(2. sektion)

Biografi
Hvor stor er forfatteren Colette i dag? – For danske læsere, der sjældent har nære forhold til fransk litteratur, spiller hun næppe nogen særlig rolle. Når man læser hende i dag, står der da også lidt imaginært støv op fra siderne. Ikke fra sproget, som står skarpt og frisk og skånselsløst smukt, som nogen forfatter skriver i dag, med en Tove Ditlevsensk blanding af råhed og medfølelse med samfundets og kærlighedens udsatte eksistenser. Men indholdet virker meget fin-de-siècle: Livslede unge mænd og hæmningsløse modne kvinder mødes ved bord og seng; respektable kvinder opdrager en purung niece til det udsøgte job som luksusluder (Gigi).
På den anden side kunne vi måske netop hos Colette genfinde de kvaliteter af kunderask langsomhed – nydelse, håndværk, erotik, som modernitetens slavehær, der altid skal hente børn, har sat over styr? – Måske er Colettes verden så eksotisk, fordi den er uopnåelig for os? – Jeg ved det ikke, og Judith Thurmans imponerende biografi om Colette besvarer ikke spørgsmålet.

Udfordrede kvinderollen
Thurman, der er amerikaner, blev danmarks- og verdensberømt for sin biografi om Karen Blixen, Isak Dinesen, Life of a Storyteller. Og der er et tydeligt spor fra Blixen til Colette, som begge udfordrede datidens begrænsede kvinderolle. Som kunstnere forsørgede de sig selv og blev immune over for folks meninger om dem, foruden at de livet igennem havde interessant mandligt selskab uden at give slip på deres uafhængighed. Colette giftede sig tre gange, som 47-årig forførte hun sin midterste berømte mands 16-årige stedsøn, og hendes sidste mand var femten år yngre end hun.
Sidonie-Gabrielle med efternavnet Colette levede fra 1873-1954. I 1935 udnævnte franske læsere hende til Frankrigs største nulevende forfatter, og hun blev medlem af både det belgiske og det franske Akademi.
Gennem sit lange liv oplevede hun på første hånd både Dreyfus-skandalen, hvor en jødisk officer blev uskyldigt hængt ud og måtte tilbringe fire år på Djævleøen, før indsatsen fra liberale intellektuelle som Emile Zola endelig fik dommen omstødt. Hun skrev som den første kvinde reportager fra Første Verdenskrigs skyttegrave, og hun oplevede i sit livs eftermiddag den tyske besættelse af Frankrig under Anden Verdenskrig, hvor fransk antisemitisme og livsnyderagtig snusfornuft triumferede. Thurman, der ellers er en beundringsværdigt uforarget biograf, kan ikke helt styre sin harme over Besættelsens franske kolloborationsvilje – som også sætter den danske ditto i et vist perspektiv.

I mandens navn
Kun 20 år gammel giftede Colette, der var fra landet og bevarede sin Bourgogne-accent, sig med den dobbelt så gamle trivialforfatter og talentspejder Willy (født Henri Gauthier-Villars). Sammen udgiver de under hans navn nogle af de mest læste franske bøger nogen sinde, bøgerne om den erotisk selvbevidste teenagepige Claudine, Claudine à la maison etc. Bøger, som senere bliver det bitre stridsobjekt i parrets skilsmisse: Willy afgiver rettighederne til forlæggeren for en slik, måske for at ærgre Colette, som først senere får sit navn på titelbladet. Fejden blev i øvrigt ved: Efter Willys død lagde Colette sag an og erobrede sine rettigheder tilbage – Willys søn gjorde det samme, blot da Colette var død...
I hvert fald blankede skilsmissen Colette fuldstændig af, og hun optog derfor et anstrengende liv som skuespillerinde og danserinde, idet hun turnerede Frankrig rundt med cabareter og teaterstykker, en del skrevet af hende selv. Når det var nødvendigt for interessen, optrådte hun halvnøgen: Colette, der døde fed, madglad og også erotisk mæt som 81-årig, skammede sig aldrig over sit kød, og på dette tidspunkt var hun 36 år, veltrænet og flot.

Kvinde eller monster
Colettes enorme produktion af romaner, erindringer og fortællinger udspiller sig i perioden fra slutningen af det 19. århundrede gennem de første tiår af det 20. Kort sagt i perioden, hvor den borgerlige facadedyrkelse nåede sit højdepunkt og samtidig var under beskydning fra de mange – kvinder, mænd, jøder, bøsser, kunstnere osv. – der ikke passede ind i tidens normer. Det mest fascinerende, morsomme og lærerige ved Thurmans imponerende og velresearchede biografi er, at Colette udforskede alle muligheder for tilfredsstillelse uden at opgive sin selvstændighed – noget, det 20. århundredes udvikling udbredte til langt større grupper, men langt fra opfandt.
Som 40-årig fik Colette et barn, men netop i behandlingen af datteren, som Colette aldrig boede under tag med, men lod passe af en bister engelsk barnepige, er det lige ved, at Thurman ryster på hånden. For hvad er en kvinde, der ikke tager noget ansvar for det barn, hun har født? En mand, et helligt monster – eller bare kunstner?
Faktisk minder Colette nemlig ikke spor om de kvindelige nordeuropæiske forfattere, der som Jane Austen, Virginia Woolf og den ældre Karen Blixen gav afkald på meget af det, der glæder andre mennesker, ægteskab, børn og kærlighed. Colettes valg ligner især en række mandlige kunstneres, der udsatte deres nærmeste for lidt af hvert.
Colette lyder sødere og mere trofast end den f.eks. helt skruppelløse Picasso – men som Picasso er også hun uden skam, myreflittig og med et frodigt naturtalent, hun plejer som en dandy sin moustache: Det skal se legende let ud, men er det ikke. Ejheller viger Colette tilbage for at merchandise sit navn med produkter til skønhedssaloner, med en praktisk sans og foragt for respektabilitet, der grænser til kynisme.

Ikke mere at sige
Som biograf har Thurman det problem, at Colette blev meget gammel, og at der om den sidste del af hendes liv ikke er meget mere at sige. Ganske vist er hun som mor for sin – som voksen lesbiske – datter endog særdeles fjernt fra det idealbillede, hun i sine erindringsbøger tegnede af sin egen generøse mor, Sido. Faktisk ret småtskåren. Men skandalerne lagde hun bag sig, og selv om hun stadig skrev godt, var det ikke nyt. Fra biografens synsvinkel en fortællingsknude, som ikke engang Thurman helt får løst.

*Judith Thurman: Kødets hemmeligheder. Colette – et liv. Oversat af Nina Bolt. 630 s., ill. 375 kr. Tiderne Skifter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu