Læsetid: 5 min.

Hong Kong på et knivsæg

Fire år efter Kinas overtagelse ligner Hong Kong sig selv, men er i en svær balancegang i forholdet til Beijing
10. april 2001

HONG KONG – Dobbeltdækkerbusserne kører stadig i venstre side af vejen, og et andet af Hong Kongs vartegn, færgeruten Starferry, pløjer lige så trofast frem og tilbage mellem Hong Kong-øen og halvøen Kowloon, som den har gjort siden 1868. Også det berømte Peninsula Hotel holder fast i traditionerne og serverer sin five o’clock tea akkompagneret af liflige toner fra en strygerkvartet på balkonen over lobbyen.
Her kan man sidde og fundere over tidens forunderlige gang. Peninsula var engang tilholdssted for britiske kolonialister, mens det i dag vrimler med turister, der betaler en mindre formue for at deltage i ritualet. Det er nu næsten fire år siden, Prins Charles og den sidste britiske guvernør, Chris Patten, i ly af mørket sejlede ud af Hong Kongs havn på kongeskibet Britannica, og ved daggry den 1. juli 1997 marcherede soldater fra Folkets Befrielseshær ind over grænsen. Hong Kong var blevet til en særlig administrativ region i Kina, og verden holdt vejret i spænding.

Business as usual
De kinesiske soldater har siden holdt sig i ro, og umiddelbart ligner Hong Kong sig selv. Byens gader syder og bobler af den sædvanlige travlhed, og der skal skarpe albuer til at kæmpe sig igennem gaderne i et af verdens tættest befolkede områder.
»Business as usual!« proklamerer et gult skilt på en af byens mange byggepladser, hvor bambusstilladserne stritter som tynde tændstikker mod himlen. Helt deroppe klatrer små mænd med gule hjelme rundt for at flikke endnu et højhus sammen i en rasende fart.
»Drrr, drrr, drrr,« lyder det aggressivt fra et sted i nærheden, hvor et trykluftbor formentlig er ved at rive et andet højhus ned.
Alt er tilsyneladende ved det gamle – og dog: En mismodig solbrillesælger i Temple Street, en af Kowloons store turistgader, beklager sig over, at der ikke er så mange turister som før:
»Op til 1997 kom der mange japanere og europæere hertil, fordi de troede, at Hong Kong ville ændre sig meget, når Kina tog over. Der er ikke sket det store, men japanerne er ikke vendt tilbage,« sukker han.
Måske bevist glemmer han at nævne en anden årsag: At Hong Kongs turistbranche fik dollartegn i øjnene ved tanken om de store indtjeningsmuligheder i 1997 og skruede priserne op til næsten Peakske højder (The Peak er Hong Kongs højeste bjerg). Især japanerne blev harme over griskheden, og mange har siden holdt sig væk.

Et tordenskrald
Ifølge den danske generalkonsul i Hong Kong, Jens Peder Jensen, er Kinas overtagelse af Hong Kong »gået betydeligt bedre end dommedagsprofeterne spåede i 1997.«
»’Et land, to systemer’ har fået lov at køre efter en afstukket plan, og for virksomhederne er alt ved det gamle,« siger han.
Men det er ikke det samme som at sige, at der slet ikke er sket ændringer. Jens Peder Jensen peger på, at der har været flere sager, som har udstillet svaghederne ved aftalen mellem Storbritannien og Kina.
Kinas ledelse har bl.a. haft svært ved at tolerere de ofte højtråbende medier i Hong Kong og deres dækning af ømtålelige emner som f.eks. Taiwan-spørgsmålet.
Og på det seneste har der været striden om Falun Gong i Hong Kong, hvor bevægelsen stadig er tilladt, mens den er forbudt i Kina. Selv om Hong Kong har religions- og foreningsfrihed, har kinesiske ledere advaret om, at de ikke vil tillade, at Falun Gong danner en base i området, og det fik for nylig Hong Kongs leder Tung Chee-hwa, kaldet chief executive, til at advare bevægelsen i lignende hårde toner.
»Det var et tordenskrald, og vel det eneste han kunne gøre, fordi han er udsat for et vist pres,« siger Jens Peder Jensen.
»Tung Chee-hwa siger selv, at han balancerer på et knivsæg, fordi han skal tage hensyn til både Hong Kongs borgere og Kinas ledelse. Hensynet til Kina vejer tungt, fordi det handler om økonomi, uden den var der intet Hong Kong,« siger han.

Ikke Kinas livret
Hensynet til Kina har formentlig også spillet ind i tilfældet Anson Chan. Hun var embedsstandens øverste leder under det britiske kolonistyre og fortsatte på posten efter 1997. Anson Chan blev set som forsvarer af Hong Kongs frihedsrettigheder og derfor ikke ligefrem Kinas livret.
For nogle måneder siden blev hun kaldt til et møde i Beijing, hvor hun ifølge rapporterne blev irettesat af den kinesiske ledelse, og en måned senere meddelte hun, at hun ønskede at trække sig tilbage af ’personlige årsager’.
Også for andre har den kinesiske overtagelse haft personlige konsekvenser. Chris Chan, der indtil for et år siden var leder af Hong Kong Universitetets studenterforening, er en spinkel og forsigtig fyr, som ikke ser ud til at kunne gøre en kat fortræd. Ikke desto mindre blev han anholdt to gange sidste sommer i forbindelse med studenterdemonstrationer. Ifølge reglerne skal demonstrationer på forhånd anmeldes til myndighederne, men under det britiske styre blev der ikke gjort et stort nummer ud af det. Det har ændret sig:
»Det er gået tilbage under Kina,« siger Chris Chan.
»Men jeg har heller aldrig troet på ’Et land, to systemer’. Kinas ledere har sikret sig fuld kontrol over Hong Kong. De udpeger vores chief executive og styrer parlamentet, og derfor er Hong Kong ikke noget demokrati og bliver det heller ikke, så længe Kina ikke ændrer sig,« siger han.

En ny koloniherre
Som andre bebrejder Chris Chan også briterne, at de ikke udviklede et demokratisk styre, inden de rykkede ud af Hong Kong.
»Før var vi en britisk koloni, og nu er vi en kinesisk. Jeg bryder mig ikke om nogen af dem,« siger Parry Leung fra arbejderorganisationen Hong Kong Christian Industrial Committee.
I et grønt område på Upper Albert Road, diskret tilbagetrukket fra byens skinnende finanscenter, er det er ikke direkte synligt, at der har været ’ejerskifte’ i Hong Kong. Gennem et højt, sort jerngitter kan man få et glimt af Government House, der tidligere var bolig for de guvernører, der blev sendt hertil fra London.
Hvidklædte kinesiske gartnere går og pusler om blomsterne, men ellers virker stedet forladt. Der er intet skilt til at fortælle om den nære fortid. Og nutiden? I dag huser det prominente gæster nordfra, men det er heller ikke noget, man skilter med.

FAKTA
Hong Kong
*Befolkning: 6,3 mio.
*Befolkningstæthed: 5.867 indbyggere pr. km2
*Areal: 1.095 km2 (mindre end Lolland). Området består af hovedøen Hong Kong og 235 andre, mest ubeboede øer samt halvøen Kowloon og De Nye Territorier, der grænser op til Kina.
*Hong Kong var en britisk kronkoloni i 155 år og blev i 1997 en del af Kina, men danskere skal stadig ikke have visum for at rejse dertil, ligesom Hong Kong-borgere visumfrit kan rejse ind i EU. veb

SERIE
Kinas Hong Kong
*For fire år siden sluttede 155 års britisk kolonistyre i Hong Kong, og det kommunistiske Kina tog over. Kina lovede, at Hong Kong kunne fortsætte sit kapitalistiske system i 50 år under sloganet ’Et land, to systemer’.
På papiret har Kina kun ansvar for udenrigsanliggender og forsvar, mens resten er Hong Kongs egen sag.
Information er vendt tilbage for at undersøge, om Kina har holdt løfterne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu