Læsetid: 5 min.

Hong Kong er ikke Titanic

Hong Kong vil klare sig under Kina, siger fagforenings-aktivisten Han Dongfang, der dog er bekymret for retssamfundet
17. april 2001

HONG KONG – Travle forretningsfolk jager ud af de glitrende højhuse i Hong Kongs finanscenter for at finde et sted at indtage en hurtig frokost.
Kinesiske kvinder i stramme nederdele klik-klakker henad fortovet på høje hæle, mens noble, mørkklædte mænd løsner på slipset og iler samme vej.
På niende etage i et af disse højhuse er der ikke tid til den slags. I stedet sidder folk dybt koncentrerede foran computeren eller farer ind og ud af kontorerne, råbende i munden på hinanden.
Her holder Radio Free Asia til, og her møder vi Han Dongfang, fagforeningsaktivisten, der blev verdenskendt, da han i forbindelse med studenteroprøret på Den Himmelske Freds Plads i 1989 var med til at stifte Kinas første frie fagforening.
Som studenterbevægelse fik den en meget kort levetid, og Han Dongfang har været forvist fra Kina og boet i Hong Kong de fleste år siden da.

Tilbage til Kina
Nu arbejder han delvist for den amerikansk-finansierede radiostation med to ugentlige udsendelser om arbejdernes situation i Kina. Resten af tiden bruger han på at skrive om samme emne i bladet China Labour Bulletin, som om kort forvandles til en on-line udgave.
Information har sat ham stævne for at høre, hvad Kinas overtagelse af Hong Kong har betydet for ham som fagforeningsaktivist. På et velbesøgt pressemøde i 1997, få dage før overtagelsesceremonien, pjattede Han Dongfang med, at han nu i det mindste kunne vende tilbage til Kina.
»Ja, men det gjorde jeg jo også – sammen med Hong Kong,« siger han i dag.
Dog med den tilføjelse, at han stadig ikke kan rejse ind over grænsen til selve Kina, hvor han er en uønsket person.
Men nu har han i det mindste fået et Hong Kong-pas og permanent opholdstilladelse og er dermed i en mere sikker situation end for bare et år siden.
»Men på en måde arbejder jeg i Kina, fordi mine radioudsendelser er henvendt til kinesiske lyttere og bygger på samtaler med dem,« siger han.
For fire år siden var mange bekymrede for, at Hong Kongs frihed ville blive indskrænket under Kina, og at især aktivister som Han Dongfang ville løbe ind i problemer.
Men det har ikke været tilfældet:
»Politisk har jeg ikke haft nogen som helst problemer. Der er ingen, der generer mig eller mit arbejde, som endda er blevet udvidet,« siger han og tilføjer, at mange flere nu ringer til ham fra Kina for at fortælle åbent om deres problemer, både personlige og med myndighederne.
»Men jeg lægger også vægt på ikke at udfordre kommunistpartiet, for det får folk til at tale mere frit. I mine programmer forsøger jeg at opmuntre lytterne til at handle selv og gøre op med deres angst,« siger han og nævner et eksempel, hvor en arbejder ringede og fortalte, at han ikke havde fået løn i ni måneder.
»Jeg sagde til ham: ’Du har loven på din side. Vær ikke bange for at kræve din ret!’ Hvis flere begynder at gøre det i Kina, vil der ske store ændringer.«

Ikke som Titanic
– I 1997 var der mange dommedagsscenarier for, hvad der ville ske med Hong Kong under Kina. Har de holdt stik?
»Dengang sagde jeg, at Hong Kong ikke vil gå ned som en Titanic, og det er heller ikke sket. Hong Kong vil klare sig, men der vil også komme langsomme ændringer,« siger Han Dongfang.
Han er især bekymret for Hong Kongs retssystem, som er bygget efter britisk model i løbet af Hong Kongs mere end 150 år som britisk kronkoloni.
»Det er selve Hong Kongs fundament og grundlaget for friheden her,« siger Han Dongfang og beklager derfor, at der på det seneste har været nogle sager, der kan bringe retssamfundet i fare.
Først sagen om indfødsret til bl.a. børn, der var født uden for Hong Kong, men med Hong Kong-borgere som forældre. Sagen gik gennem retssystemet helt til højesteret (kaldet Court of Final Appeal), men da Hong Kong-regeringen tabte sagen, sendte den spørgsmålet til høring i Beijing, der fortolkede det sådan, at børnene ikke automatisk kunne få indfødsret.
»Det er stærkt bekymrende, at højesteret ikke er den sidste instans mere,« siger Han Dongfang.

Falun Gong
Han ser også faresignaler blinke i spørgsmålet om Fa-lun Gongs fremtid i Hong Kong. Bevægelsen er tilladt her, mens den er forbudt i Kina, som på det seneste har lagt pres på Hong Kong for at få styr på Falun Gongs aktiviteter i området.
»Den sag handler også om retssamfundet. Ifølge vores grundlov har folk frihed til at tro på hvad som helst, Jesus eller Satan selv, når bare de overholder loven,« siger han.
»Men nu er der flere Hong Kong-ledere, der åbent stiller spørgsmåltegn ved Falun Gong med den ene begrundelse, at bevægelsen udfordrer centralregeringen (Kinas regering, red.), og derfor er det en farlig sag,« siger Han Dongfang.
»Hvis det skulle være nok til at forfølge en lovligt registreret bevægelse, ville man også kunne sige det om så mange andre her i området. Hvad med fagforeningsfolk? Der vil komme flere arbejdskonflikter i Kina i den nærmeste fremtid, og hvad så med aktivister som mig – vil de også sige, at vi udfordrer centralregeringen?«

Afgørende forskel
Han Dongfang har dog tiltro til, at retssamfundet er så fast forankret i Hong Kong, at det ikke vil komme så vidt.
»Vores retssystem bør være garant for, at man ikke bare udsteder forbud og arresterer folk vilkårligt som i Kina,« siger han og peger på, at det i virkeligheden er den helt afgørende forskel på de to systemer.
»I Kina kan man blive forfulgt, selv om det, man gør, er lovligt, men tilfældigvis ikke falder i regeringens smag. Det er lige omvendt i Hong Kong. Her kan du kun straffes, hvis du har gjort noget ulovligt.«
– Det lyder som om, Kinas ledere alligevel ikke har holdt løftet om at blande sig uden om Hong Kongs affærer?«
»Jeg vil hellere sige, at de endnu ikke er gået over stregen! Derimod kan man bebrejde Hong Kongs ledere, herunder Tung Chee-hwa (Hong Kongs øverste leder, kaldet chief executive, red.), at de er gået for vidt.«
»Den indblanding, der har været, er ikke sket på Kinas eget initiativ, men efter invitation fra Hong Kong,« siger Han Dongfang.
Han ser ud af vinduet, der giver en skøn udsigt over Hong Kongs havn med de mange skibe, der krydser ind og ud mellem hinanden uden at støde sammen. Indtil videre har også Hong Kong holdt sig fri af skærene, men de er der.

*Dette er den tredje artikel i serien om Kinas Hong Kong. Tidligere artikler blev bragt 10. og 11. april. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu