Læsetid: 2 min.

Hverdagens nådesløse skønhed

Cantabile 2 giver hverdagen magi i Peter Handkes ordløse stykke om hændelserne på et bytorv
30. april 2001

Teater
Enhver kender til at sidde på et bytorv i en fremmed by og iagttage de forbipasserende og forestille sig, hvem de er og hvilke liv, det er, man får et øjebliks indsigt i. Østrigeren Peter Handke skrev i 1992 et 30 siders teatermanuskript uden dialoger, men med regibemærkninger og beskrivelser af møder mellem 400 figurer.
Det er dette unikke stykke, Cantabile 2 for første gang opfører på en dansk scene, og efter de 100 minuttter er det en mangfoldig og fortryllende verden, der summer videre i én.
For selv om der ikke mæles et ord på det venetianske trappetorv får Cantabiles bevægelseskunstnere livsstumperne spillet sammen til en verdensscene, der spænder fra manisk galskab til drømmefin poesi.
Her er mennesket på vej, væk fra og hen i mod, i præcist fangede glimt af den livsfortælling, hver tror sig ene om, men som set i byrummets tværsnit bliver et virvar af alment forbundne historier.

Musikken fortæller
Storstrøms Kammerensemble og Marco Spallanzanis minimalmusik (med inspiration fra Steve Reich og Phillip Glass) er den tryllebindende fortæller, der farvelægger stemningen og mimer livstiden der går, mens menneskemylderet har travlt med at komme fra station til station. Eller strejfer retningsløst efter pludseligt fremskydende indfald og anfald.
Lige så stemningsberusende livsscenarierne er fortalt, lige så abrupt grinagtige er de, disse mennesker, der ikke kan se sig, hvor intimt udstillede de er i det offentlige rum. At se Kristjan Ingimarssons hip-hoppende særlingefigurer kejte sig afsted i selvforundret enegang er performancekunst, når det er bedst.
Eller Thomas Bentins arabiske tæppehandler, der idiosynkratisk vil lokke kameraet op under kjolen på pigen, som fornærmet søger væk. Eller den strutrøvede skubber af indkøbsvognen, der selv ender med at blive dens bytte. Eller pigen uden arme i et tilfældigt rendez-vous med en charmeur, der forundret ser til, hvordan hans mandaringave fortæres og udskrælles fra hendes mund.

Vildfarende uden Gud
Til forskel fra Handkes idé om kun at lade hver figur optræde én gang har Cantabiles otte kropstalende skuespillere hver et væld af roller, samtidig med at fortælletråde tages op af genkommende figurer, så små historier vikler sig ud af fortællefragmenternes vildnis. Herved bliver den virkelighedstro fremmedgørelse blødt op til fordel for skuespillerne, der kan udbygge de skæve karakteregenskaber.
Mellem munke, mannequinkøer, posefolk, tjenere, militærfolk, skatere, postbude, macho’er og ungpiger, englen og døden, flygtende citroner og blæsende plastik bliver vi overbevisende bænket i en virkelighed med forvildede menneskers fortvivlelse og lykkestunder, omkuldfaldende og forelskede, prisgivet en gudløs verdens nådesløse skønhed.

*Cantabile 2 på Betty Nansens Edison-scene: ’Tiden, da vi ikke kendte til hinanden’ frit efter manuskript af Peter Handke. Instruktion: Nullo Facchini. Scenografi: Bjarne v. H. H. Solberg. Musik skrevet af Marco Spallanzanis og spillet af Storstrøms Kammerensemble. www.cantabile2.dk. Spiller til 11. maj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her