Læsetid: 4 min.

Internationalt pres på den srilankanske regering vokser

Den 17 år lange konflik i Sri Lanka har kostet næsten 67.000 dødsofre
9. april 2001

COLOMBO – Når jeg rejser i Nepal eller Sri Lanka, føler jeg mig altid lidt som den ’grimme amerikaner’ i Latin-amerika, hvor der ikke er noget, der hedder en ’god gringo’. Og ligesom amerikanerne kan inderne ikke holde sig væk fra nabolandene. Hvad har man nabolande til, hvis ikke man kan rejse i dem? Elsk mig, had mig – men nysgerrigheden efter at finde ud af, hvordan naboerne har det, er for stærk til at blive holdt nede.
Det første glimt af Sri Lanka fra luften får næsten hjertet til at stå stille. Landets skønhed er betagende – yppig smaragdgrøn vegetation og svajende palmer – og det ligner mest af alt en juvel, der er blankpoleret af Det Indiske Oceans bølger. Det overdådige grønne er endnu ikke gennemskåret af asfalt ligesom i den sydindiske provins Kerala, hvor turisterne flokkes for at vente på sydvestmonsunens torden og skybrud i juni. Men Sri Lanka er plaget af mere end klimatiske fænomener. Det er splittet af en militær konflikt og dens politiske, økonomiske og sociale konsekvenser.
Det er et land i krig. Længe før udtrykket ’tiger’ blev moderne, var Sri Lanka en syd-asiatisk tiger med en blomstrende økonomi – lige indtil den etniske konflikt mellem det singalesiske flertal og det tamilske mindretal eksploderede i 1983. Der opstod en mængde forskellige militante grupper, der kæmpede for en uafhængig tamilsk stat. Krigens første følger for Indien var en strøm af flygtninge, men senere udviklede de tætte bånd mellem tamilerne i Sri Lanka og Sydindien.

Blodig konflikt
Til sidst blev den indiske hær sendt til øen som en fredsbevarende styrke, men dens indsats blev en fiasko og førte blot til, at Indien skabte sig mange fjender blandt såvel tamiler som singalesere. De væbnede tamilske grupper brugte mange kræfter på indbyrdes kampe, og nu er der kun én tilbage – Liberation Tigers of Tamil Eelam (LTTE).
Den 17 år lange konflikt har koster næsten 67.000 mennesker livet – blandt dem den indiske premierminister Rajiv Gandhi, der blev myrdet i 1991, og adskillige højtstående singalesiske og tamilske ledere. Præsident Chandrika Kumaratunga overlevede mirakuløst et mordforsøg. Når man i dag siger ’tiger’, tænker man på LTTE og ikke på de økonomiske præstationer, som Sri Lanka kunne bryste sig af i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne.
Økonomien er på randen af sammenbrud. Regeringen har optaget store lån for at kunne købe militært udstyr og betale lønninger til soldaterne. I januar lod centralbanken valutakursen flyde med det resultat, at den styrtdykkede fra 80 rupees for en dollar til over 100. Det er godt for turisterne, men dårligt for en økonomi, hvor handelsunderskuddet er steget og beholdningen af udenlandsk valuta faldet stejlt i de senere måneder. Det har foranlediget internationale donorer og finansinstitutioner til at øge presset på Colombo for at få regeringen til at indlede fredsforhandlinger med LTTE. Guerillaerne proklamerede i december en ensidig våbenhvile, som holder endnu. De ønsker et tilsvarende skridt fra regeringen, inden de vil sætte sig ved forhandlingsbordet, men præsident Kumaratunga står fast på, at hun først vil trække sine styrker tilbage, når forhandlingerne er indledt. Regeringen har mistanke om, at LTTE blot forsøger at vinde tid til at omgruppere sine styrker og anskaffe sig våben til en ny offensiv. Det er sket to gange tidligere.

Ønsker fred
Presset fra det internationale samfund er voksende, og der er mæglingsbestræbelser i gang under ledelse af nordmanden Erik Solheim. Men så længe begge parter holder fast ved deres krav, er der ingen udsigt til fred. Det er dog opmuntrende, at såvel regeringen som LTTE fortsat forsikrer, at de ønsker fred.
Det betragtes som et tegn på, at en udvikling er i gang, selv om vejen frem er lang og snørklet. Og først når den er tilbagelagt, kan man begynde at tænke på at genoprette økonomien og indføre et civiliseret styre i de områder, der nu kontrolleres af LTTE. New Delhi blev kritiseret, da den fredsbevarende styrke blev sat ind i 1987, og igen da den blev trukket tilbage to år senere.
På forskellige tidspunkter har buddhistiske ledere, konservative og radikale singalesiske grupper, moderate og militante tamiler samt politikere fra både regering og opposition i Sri Lanka skiftevis opfordret inderne til at intervenere og kritiseret deres ’indblanding’. Den indiske regering har bevidst undladt at reagere på disse modsatrettede følere og derved skabt det indtryk, at den ville lade Sri Lanka sejle sin egen sø.
I den seneste tid har New Delhi imidlertid meldt klart ud og sagt, at tamilernes krav bør imødekommes, men inden for rammerne af den nuværende srilankanske stat.
Det internationale klima er ikke gunstigt for dannelsen af nye stater – i hvert fald ikke i områder, hvor stormagterne har sikkerhedsinteresser. Det har bidraget til at skubbe Co-lombo og LTTE hen imod en fredsproces.

*Shastri Ramachandaran er redaktør ved The Times of India i New Delhi.

*Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her