Læsetid: 2 min.

K'NYT

26. april 2001


Priser fra Kirk Scherfig-fonden
*I går aftes på Rialto-teatret uddelte Gelsted Kirk Scherfig-fonden fire priser på hver 25.000 bobs. En gik til Anna Kanafani, der siden 1974 har arbejdet for at mildne levevilkårene for palæstinensiske flygtningebørn i Libanon. Den anden pris fik Erik Clausen for »at tage kampen op mod klynkeri og dødbideri«. Forfatteren Erik Stinus og komponisten Per Warming for også en pris for en cd og en bog med titlen Jordens sange. Den fjerde pris gik til Teaterdirektør Anders Ahnfeldt-Rønne for Rialtos teaterpolitiske linje og for »med aktiv humanisme at gøre foråret ubønhørligt – død og pine!« Efter eget udsagn vil fonden med årets prisuddeling signalere, »at der er brug for en ny kulturkritisk bevægelse. Der er brug for modvind til Big Brother, McDonald’s, brandingkulturen og kasinosamfundet.«

Gæst nr. 10 mio. i Løveparken
*Det bliver sikkert fætter Højben: Jyllands næststørste turistattraktion, Løveparken Givskud Zoo ved Billund, forventer i løbet af juli at runde gæst nummer 10.000.000, siden parken åbnede i 1969. De øvrige gæster, som ikke kan regne med at blive helt så festligt modtaget, kan trøste sig med at glo på det nye næsehornsanlæg.

Storken skredet igen
*Under stor mediebevågenhed dukkede storken op i Ribe i fredags. Dagen efter flyttede den ind i reden på Det Gamle Rådhus, og alle var glade. Men så forsvandt storken skisme. Den traditionelle kåbevending, der skal markere storkens ankomst, skulle være afholdt torsdag, men Ribe Storkelaug har valgt at aflyse ceremonien, fordi storken ikke har været set i re-
den siden i lørdags, oplyser storkebroder Ole Lauridsen til Ribe Ugeavis.

Cervantes-prisen til Umbral
*Francisco Umbral, Spaniens svar på en kloning af Georg
Metz og Bent Vinn Nielsen, den ætsende klummist og den hårdtslående romanforfatter, modtog i mandags Cervantes-prisen, som er den største litterære anerkendelse i det spanske sprogområde. I takketalen sagde han bl.a.: »Don Quixote er en metafor for Spanien«.pa

Symposium om Carsten Høeg
*30. april til 2. maj afholdes et engelsksproget symposium om professoren, humanisten og modstandsmanden Carsten Høeg (1896-1961) og hans forskning inden for klassisk græsk filologi, byzantinsk musik og moderne græsk og græske dialekter. Symposiet afholdes i tværfagligt regi på Københavns Universitet med foredrag ved forskere fra Grækenland, England, Sverige og Danmark. Flere oplysninger på 35323788 eller www.hum.ku.dk/musik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her