Læsetid: 4 min.

I-lande har mest glæde af patenter

Internationale patentregler kan komme til at koste fattige mennesker dyrt, uden at de får ret meget igen
14. april 2001

Ulighed
Meget tyder på, at de fattige lande bliver den helt store taber, efterhånden som flere og flere lande gennemfører reglerne under den internationale patentaftale TRIPS. Ikke nok med at livsvigtige varer som såsæd og medicin ventes at blive dyrere, overholdelse af TRIPS-aftalen vil bremse fattige landes udvikling.
TRIPS-aftalen kom i hus i 1994 under den såkaldte Uruguay-handelsrunde. Ifølge den mellemstatslige forsknings- og lobbyorganisation for u-lande South Centre i Génève så var forhandlingerne om TRIPS præget af stor lukkethed og ulige vilkår. I en rapport fra centeret understreges det, at forhandlingerne næsten ikke indebar gensidige indrømmelser:
»U-landene gav betydelige indrømmelser ved at gå med til en større beskyttelse af intellektuellle rettigheder..., men de blev ikke på nogen måde kompenseret hverken på dette eller andre områder under Uruguay-runden.«
Selv om mange u-lande først nu er ved at gennemføre TRIPS-aftalen i deres lovgivning, så fastslog FN’s organisation for handel og udvikling, UNCTAD, allerede i 1997, at introduktionen af patentbeskyttelse i u-landene ville føre til stigende priser på medicin, input til landbrugsproduktion og software. På kort og mellemlangt sigt har patentsystemer en negativ effekt på u-landenes økonomi, fastslog UNCTAD.

En høj pris
Den britiske forsker Kevin Watkins har anslået merudgiften for u-landene ved at overholde patentreglerne til et astronomisk beløb på årligt et sted mellem 800 til 2.400 milliarder kroner. Det hænger bl.a. sammen med, at virksomheder i EU og USA sidder på omkring 90 procent af verdens patenter.
Økonom og formand for Mellemfolkeligt Samvirke, Christian Friis Bach, siger:
»Under Uruguay-forhandlingerne fik u-landene tudet ørene fulde med, at de ville få stor gavn af øget adgang til eksport af landbrugsvarer og tøj, og at patentbeskyttelsen ville føre til flere investeringer. Ingen af delene er rigtigt blevet til noget.«
Fakta er, at der ikke er blevet forsket ret meget i patentsystemers betydning for fattige lande. Vestlige økonomer har gennem mange år taget det for givet, at patenter tilskynder til forskning og udvikling, og derfor er et gode også for u-lande. Nyere forskning peger på, at der ikke er nogen lineær sammenhæng mellem patentsystemer og investering i u-lande.

Nettet strammes
En af hovedårsagerne til den tidligere så store økonomiske vækst i Japan, Sydko-rea og Taiwan var, at landenes virksomheder kopierede produkter fra USA og Europa. På den baggrund mener Christian Friis Bach, at »u-landene burde have lov til at stjæle med arme og ben.«
Han og andre NGO-repræsentanter har længe talt for en genforhandling af TRIPS-aftalen. Den kendte økonom Jeffrey Sachs fra Harvard Universitet har også skrevet, at TRIPS-aftalen trænger til et gennemsyn:
»USA har af resten af verden forlangt en stramning af patentsystemerne, og at der blevet slået ned på intellektuel pirateri. Men nu er transnationale virksomheder og institutioner fra rige lande ved at patentere alt muligt lige fra det humane genom (det menneskelige arveanlæg, red.) til regnskovens biodiversitet. De fattige vil blive flået, medmindre der i denne løbske proces introduceres noget fornuft og lighed.«
Udsigten til at få genåbnet hele aftalekomplekset er dog minimal.
»Der kommer ikke nogen stor genforhandling af TRIPS-aftalen, men der kommer nok nogle mindre ændringer,« vurderer seniorforsker Karsten Skjalm fra Dansk Udenrigspolitisk Institut.
De 48 mindst udviklede lande skal i år 2006 have ændret deres nationale lovgivning, så den lever op til TRIPS-aftalen. Den periode bør de søge forlænget, mener Calestous Juma, som er programdirektør på Center for International Development på Harvard Universitet i USA. Juma skriver:
»En længere overgangsperiode vil give en bedre for-ståelse af TRIPS-aftalens indvirkning på udviklingen (i fattige lande, red.).«
Karsten Skjalm vurderer, at det som led i nye forhandlinger under Verdenshandelsorganisationen WTO meget vel kan komme på tale, at enkelte lande efter individuel vurdering får forlænget fristen for overholdelse af TRIPS-aftalen.

20 år at løbe på
Et af de store anstødsstene for u-landene i TRIPS-aftalen er et krav om at indføre en patentperiode på mindst 20 år for nye videnskabelige opfindelser. En overholdelse af reglen vil blokere for megen egenproduktion i u-landene.
»Det kan måske være en meget fornuftig periode f.eks. for medicin i USA og Europa, så medicinalfirmaerne kan nå at tjene penge til at gennemføre forskning og udvikling. Men overordnet set er det forkert med ensartede patentperioder, for enhver kan sige sig selv, at der for eksempel er grænser for, hvad det kan koste at udvikle en ny slags tandstik. Reglen svarer til, at alt hvad der vejer et kilo i et supermarked, skal koste 20 kroner,« siger Christian Friis Bach.
Karsten Skjalm vurderer, at der ikke vil blive firet på reglen om de 20 år. Det ligger snarere i kortene, at patentperioden bliver forlænget på visse produkter – især medicin.

FAKTA
TRIPS-aftalen var et gennembrud
*Under Uruguay-handelsrunden i begyndelsen af 1990’erne pressede især amerikanske virksomheder på for en bedre patentbeskyttelse af især produkter inden for medicin og software. Det førte til et internationalt gennembrud i form af aftalen om TRIPS (Trade Related Intellecutal Property Rights). Aftalen beskytter uhåndgribelige værdier som viden, design, produktionsteknikker og goodwill.
TRIPS omfatter patenter, copyright, varemærker, geografiske indikationer og beskyttelse af plantesorter.
Aftalen trådte i kraft for de rige lande i 1996. For udviklingslande som Sydafrika og Thailand i 2000. For de 48 mindst udviklede lande som Tanzania og Bolivia i 2006.
Aftalen betyder, at en lang række lande skal indføre patentbeskyttelse på varer som fødevarer, medicin og såsæd, og patentperioden skal forlænges til 20 år. Det har vidtrækkende økonomiske konsekvenser.
Læs mere på www.wto.org og www.cid.harvard.edu/cidtrade

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu