Læsetid: 5 min.

Logik for burhøns

De ting, der faktisk sker i svensk energipolitik, passer ikke med de løfter, danske politikere siger, de har fået
28. april 2001

Løfterne
Den anden og sidste atomreaktor i Barsebäck bliver lukket, når der er strøm nok til at erstatte den. Det har den svenske erhvervsminister, Björn Rosengren, lovet. Det løfte har den svenske statsminister, Göran Persson, gentaget.
Men hvad betyder løftet? Hvornår er der strøm nok?
Det svenske elforbrug er stigende. Bestræbelserne på, at få forbrugerne til at spare på strømmen, har slået fejl.
»Svenskerne har lukket deres gamle, urentable anlæg. De bygger ikke nye. Forbruget stiger, og det er begrænset, hvor meget strøm Sydsverige kan få tilført fra nord. Så er det da logik for burhøns, at man ender i en situation, hvor Barsebäck 2 ikke kan lukkes,« siger en central aktør, som nødig vil have sit navn frem i denne forbindelse.

To løfter på en gang
Til hverdag er der ikke noget problem med elforsyningen i Sydsverige. Heller ikke hvis Barsebäck er lukket. Markedet regulerer forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Og der er rigeligt med strøm til salg i området til favorable priser. Strømmen kan købes i Sverige, Danmark, Tyskland, Polen, Norge og Finland. Den eneste begrænsning er kapaciteten på kablerne og højspændingsledningerne.
Men er der også strøm nok til sydsvenskerne, hvis der kommer tørår og en meget kold vinter?
Det spørgsmål vil den svenske regering have besvaret med et klart og tydeligt ja, før den lukker Barsebäcks anden reaktor.
Regeringen har nemlig afgivet to løfter: ’Ja, vi vil afvikle atomkraften, og Barsebäck 2 er den næste reaktor, der skal lukkes’. Og ’Nej, vi vil ikke lukke nogen atomreaktor før der er sikkerhed for erstatningen, enten i form af elbesparelser eller ny produktion’.

Tvetydigt svar
Det sidstnævnte løfte er det vigtigste for Björn Rosengren og Göran Persson.
Det skaber frustration på den danske side af Øresund.
I år vil Barsebäckværket, hvis nye ejer er det statsejede Vattenfall, investere 180 svenske millioner i renovering. Yderligere 100 millioner er sat af til de næste fem år. Det lyder jo ikke som opskriften på en lukning.
Men sådan har Barsebäck-værkets ledelse altid gjort. »Vi gennemfører tidligere planer, som forbedrer sikkerheden, og det er en tilfældighed, at indsatsen er større end i tidligere år, sagde værkets chef, Leif Öst, til ritzau den 3. april.
Spørgsmålet er, om den svenske regering vil sørge for, at betingelsen for lukning bliver opfyldt inden udgangen af år 2003.

Det har den ikke lovet.
Sidste efterår sagde Björn Rosengren efter et møde med indenrigsminister Karen Jespersen i Stockholm:
»Nja, det er ikke noget løfte. Det er, hvad vi vil gøre. Løfte på dansk er vel som løfte på svensk, det er lidt svæ-vende.«
Lidt senere på pressemødet sagde han:
»Lad os sige, det er et løfte. Det er et løfte. Ja, det er et løfte...«
»Også hvis vilkårene ikke er opfyldt?« blev han spurgt.
»Nej,« svarede han. »Jeg kan sige... Der et løfte med udgangspunkt i, at vi finder det meget, meget sandsynligt.«

Diplomati og teknik
Nu har statsminister Poul Nyrup Rasmussen skrevet til Göran Persson, at han betragter Björn Rosengrens tilsagn fra 18. oktober 2000 som et løfte.
Men den svenske statsministers pressechef, Jan Larsson sagde i tirsdags til ritzau, at Persson ikke ønsker at konkretisere sine planer foreløbig og ikke har tid til at svare på Nyrups brev lige nu.
Miljøminister Svend Auken har aftalt et møde med Björn Rosengreen i København den 1. juni.
Egentlig besluttede den svenske Riksdag i 1997 at Barsebäck 1 skulle lukkes i 1998 og Barsebäck 2 den 1. juli 2001.
Beslutningen hviler på tre ben – men de halter alle tre: Erstatningsstrømmen skulle skaffes ved 1) bedre transmission af strøm fra Nord- og Mellemsverige til Sydsverige. 2) elbesparelsere og 3) ny produktion.

Nettets svage punkt
Det meste af den svenske strøm – især vandkraften – bliver lavet mod nord. Ledningerne mod syd er især svage syd for Göteborg. Der er ganske vist taget en ny højspændingsledning i brug for nylig, men kapaciteten til at overføre strøm kan forøges med 400 Megawatt, hvis Svenska Kraftnät investerer 80 millioner i såkaldte shuntkondensator-batterier, påpeger Tarjei Haaland fra Greenpeace. Barsebäck 2 er på 600 Megawatt.
Sidste sommer afleverede det svenske firma KM Miljöteknik og det danske COWI hver for sig en vurdering af, hvordan det gik med betingelserne fra 1997 – og muligheden for at lukke Barsebäck 2 uden at risikere et strømsvigt. De viser, at det går for langsomt med at spare på strømmen.
Programmet for at reducere elforbruget havde tre dele. »Ingen af dem var særligt succesfulde,« fortæller Niels Bisgaard Pedersen fra COWI. Hverken udbygningen af fjernvarmen, omstillingen fra elvarme eller den såkaldte ’effektvagt’ der skal sænke forbruget i de timer, hvor det er størst.

Hurtig konklusion
Björn Rosengren konkluderede hurtigt, at Barsebäck
2 ikke kunne lukkes som
planlagt den 1. juli 2001 men tidligst ved udgangen af år 2003.
Den svenske energistyrelse, Statens energimyndighet, var ikke enig. »Energimyndigheten ser ingen forhindringer for at sætte den allerede besluttede afvikling af Barsebäck II i kraft,« skrev den.
Siden 1997 er det frie elmarked nemlig indført. Det betyder lavere priser på strøm. På den baggrund er det ikke så mærkeligt, at omstillingen til andre energikilder og besparelser forsinkes. Men »hvis man tillader fri prisdannelse, vil markedskræfterne sikre, at der altid er tilstrækkelig effekt til rådighed,« lød vurderingen fra Energimyndigheten.
Den danske Energistyrelse vurderede situationen i et notat til Folketingets Energiudvalg den 30. januar i år.
I en ekstremt kold vinter vil Sydsverige ganske vist være afhængig af importeret strøm, men det skal ses i sammenhæng med, at de svenske elproducenter har lagt 2.500 Megawatt ældre kraftværker (især olie og kul) i mølpose på grund af markedssituationen. Desuden er der 1.300 Megawatt gasturbiner i reserve – og 500 Megawatt gasturbiner er fornylig taget ud af drift. Der er også varmepumper, som kan kobles fra i en ekstrem situation.
En anden kilde siger til Information, at man da bare kan bygge en moderne gasturbine eller to som reserve. Det tager kun et år.

FAKTA
To skrækscenarier
Scenarie A
Atomkraftværker i Sverige anses for betydeligt mere sikre end i
f. eks. Rusland, Ukraine, og Lithauen. Men hvis ulykken sker – og filteranlægget ikke fungerer – skal befolkningen i værste fald evakueres i et område på op til 60 km i vindretningen. En del af området vil blive ubeboeligt for altid. Hvis filteret virker, kan man nøjes med at fjerne mennesker for altid i en afstand på 5-10 kilometer. Mange skal dog fjernes i flere år i op til 50 km fra udslipsstedet.
Barsebäcks afstand fra København er 20 km.
Oplysningerne stammer fra det svenske forsvarsministeriums rapport i 1987.

Scenarie B
B står her for biobrændsel, besparelser og begrænset effekt.
Risikoen består i, at nogle af elforbrugerne kan komme til at mangle strøm, hvis der kommer en meget kold vinter.
Svenska Kraftnät, som har ansvaret for el-systemet i Sverige, vurderer denne risiko til ni timer på et år – og det dobbelte, hvis Barsebäck 2 lukkes uden ekstra reserve i beredskab. Rådgivningsfirmaet COWI har i en rapport til den svenske regering beregnet samme risiko til mindre end en time.
Hvis der på samme tidspunkt også er mangel på strøm i alle nabolandene, kan man blive nødt til at standse visse fabrikker, slukke lyset og skrue ned for varmen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu