(2. sektion)
Portræt
Julie Albeck kæmper på alle fronter. Hun er på kant med loven, når hun aktionerer på de nordjyske motorveje mod regeringens trafikpolitik. Hun eksponerer sig selv, når hun stiller op til Europaparlamentet for Junibevægelsen. Og hun har hjertet med sig, når hun går rundt med et spinkelt håb om, at De Grønne kommer ind i Folketinget.
Sådan har det altid været for Julie Albeck. Hun er 27 år, og det politiske engagement har altid stået som noget centralt i hendes liv. Hun kæmper for hele klodens miljø. Og det har hun gjort fra barnsben. Lige fra dengang hun som en ganske lille pige var ude sammen med sin mor for at dele materiale ud mod Cheminovas miljøforurening. Her mange år senere er listen lang over de politiske foreninger og organisationer, hun har kastet sin kærlighed på og ikke mindst sin arbejdsiver.
»Det, der driver mig i mit politiske arbejde, er en slags ansvarsfølelse over for miljøet, og ansvaret tynger mig rent personligt. Men jeg er da også blevet mere bevidst om, at jeg ikke kan bære ansvaret for hele kloden på mine skuldre,« siger hun. Det tyngende ansvar til trods er hendes politiske engagement aldrig udsprunget af et direkte valg om, at hun skal redde verden alene. Men den politiske kamp fungerer som et slags værn mod den magtesløshed, der hurtigt kan komme snigende i en verden med fortsat flere miljøproblemer.
»Jeg har en meget stærk trang til at stoppe drivhuseffekten, for jeg synes, at det er så forfærdeligt. Det er så forfærdeligt, at man må gøre noget. Jeg kan ikke holde ud at sidde stille, og jeg kan ikke forstå, at ikke alle gør noget. Jeg føler selvfølgelig en slags magtesløshed, og mit politiske arbejde er en måde at fjerne den magtesløshed. I hvert fald sørge for, at den ikke får overtaget.«
NÅr det lige er miljøet, Julie har kastet sin kærlighed på, hænger det sammen med, at miljøet repræsenterer nogle helt fundamentale ting for menneskenes overlevelse. Behovet for drikkevand, fødevarer og et klima, der ikke ødelægger jorden.
»Jeg kan jo ikke gøre noget ved alle de problemer, der eksisterer i verden. Og der er da mange andre ting, hvor jeg føler, at jeg også burde engagere mig. Men det allervigtigste er, at vi har en jord at bo på.«
Føler du, at dit arbejde gør nogen forskel?
»Jeg håber da, at det betyder noget, om jeg er her, og at mit arbejde gør en forskel. Jeg synes, at jeg er nødt til at gøre noget, men det kan da godt være, at det mest er inde i mit hoved, at mit arbejde gør en forskel, og at det ikke gør den store forskel ude i verden,« siger hun og påpeger, at hun tror, at hun med sin deltagelse i miljøaktioner får nogle mennesker til at tænke over tingene og i heldigste fald får politikerne til at handle.
»Mit politiske arbejde giver en retning i mit liv. Jeg gør det her, fordi jeg har en trang til at gøre noget for en sag, der står uden for mig selv. Det giver mening for mig som person. Jeg har aldrig tænkt, at mit liv var meningsløst, så derfor går jeg ind i politik.« Ved siden af græsrodsaktiviteterne og det politiske arbejde læser Julie Albeck psykologi. Og arbejdet for et bedre miljø og drømmene om en karriere inden for den psykologiske verden kan godt være svære at forene.
»Alle valg er jo samtidig fravalg. Der var nok nogle andre sider af mig selv, jeg kunne have realiseret, hvis jeg ikke havde brugt så meget energi på politik. I forhold til mit studie, kan jeg da godt fortryde, at der er noget, jeg aldrig har fået læst, eller at jeg ikke har et studierelevant arbejde. Jeg gør mig ikke konsekvenserne af mine valg klar på forhånd. De viser sig først senere.«
Til trods for at psykologistudiet på Aarhus Universitet er en helt anden verden end for eksempel foreningen Jyder mod overflødige motorveje, så har hun brug for begge verdener.
»Psykologi er meget fordybelse i den nære moral, og politik er mere fjern moral. Begge dele handler om intervention og om at gøre noget bedre, som er dårligt. Men det er meget forskellige måder, og jeg har svært ved at være meget engageret i begge verdener, så jeg har brug for at skifte lidt.«
Julie Albeck har både været opstillet til folketingsvalg og europaparlamentsvalg. Men i dag er det mere det udenomsparlamentariske arbejde, der optager hende. Det parlamentariske politiske arbejde er meget langsommeligt og formelt.
»Der er lang udsigt til, at De Grønne kommer i Folketinget, og det vil tage for lang tid at flytte noget den vej. Så hvis man i stedet kan sætte fokus på trafikpolitikken ved at sætte sig foran nogle gravemaskiner, så kan det flytte måske lige så meget.«
»Men jeg ved ikke, om det sådan er mere af magelighedshensyn, eller fordi jeg er doven,« slutter Julie Albeck.
FAKTA
Blå bog
Julie Albeck blev født i Thyborøn i 1974. Siden hun gik ud af Lemvig Gymnasium i 1993 har hun blandt andet arbejdet som au pair, ridelærer, tvangsaktiveret rengøringsassistent osv. I 1996 begyndte hun på psykologiuddannelsen på
Aarhus Universitet. Medlem af De Grønne siden 1995. Opstillede til kommunal- og amtsvalg i 1997, folketingsvalg i 1998, EU-parlamentsvalg for Junibevægelsen i 1999. Aktiv i Jyder mod overflødige motorveje siden 1997 og dømt for hærværk i 2000
