Læsetid: 4 min.

Når modersmålet mister terræn

Det engelske sprogs udbredelse er et kontroversielt sprogpolitisk emne
5. april 2001

Lokalt sprog
Når Big Brother-husets mikrofoner opfanger fraser som let’s go, no problem og what-ever, virker det som disharmoniske klange i mange danske ører. Når Information vover at navndøbe en artikelserie for ’Get a life’ i stedet for det danske ’få dig et liv’, lander der en stak breve på debatredaktørens bord, om hvorfor avisen dog har valgt et engelsk udtryk.
Mange oplever i den danske dagligdag mængden af engelske fraser og ord som stor, og nogle ser anglicismernes fremkomst som en ’engelsk syge’, der udhuler vort modersmål. Professor Jørn Lund mener imidlertid ikke, vi skal være bange for vores sprog, for dansk har fået sin form ved hele tiden at optage nye ord og står blandt verdens sprog ganske stærkt.
Sprogforskeren Kirsten Rask er derimod bekymret, for hun synes, vi er ved at drukne i engelske låneord. Om det er muligt og ønskværdigt at bremse den engelske indlånsstrøm, er et stridsspørgsmål blandt sprogfolk.

Sprogpolitik
Selv om mange er nervøse for engelskpåvirkningen, ser størstedelen af den danske befolkning ikke det engelske sprogs udbredelse som en trussel mod det danske (se faktatabel). Holdningen til sprog er da også langt mere liberal i Danmark end i vore broderlande, som enten har eller er i færd med at udforme en eksplicit formuleret sprogpolitik.
Dansk Sprognævn samarbejder med de andre nordiske sprognævn gennem det fællesnordiske organ Nordisk Sprogråd for at fremme den internordiske sprogfor-ståelse ved bl.a. at hindre, at dansk, svensk og norsk unødigt fjerner sig fra hinanden. En nordisk sprogpolitisk referencegruppe er af Nordisk Ministerråd nedsat til at udrede, om de nordiske sprog er ude for såkaldt ’domænetab’.
Dansk taber for tiden terræn, da engelsk på bekostning af dansk bruges som arbejdssprog i visse situationer, for eksempel i EU, i mange virksomheder og i videnskabelige publikationer. Pia Jarvad, seniorforsker i Dansk Sprognævn, er af den fælles-nordiske referencegruppe blevet bedt om at undersøge dansk domænetab. Hun har i en årrække beskæftiget sig med engelskpåvirkningen af ordforrådet og ser frem til at få klarlagt »hvad der egentlig er af realiteter i det, vi går og snakker om«. Udredningen bliver udarbejdet for at kvalificere diskussionen af den engelske indflydelse, men vi må vente til oktober i år med at få resultaterne at se.
At dansk taber terræn inden for videnskabelige områder, har flere undersøgelser nu allerede påvist. Ifølge professor Jørn Lund, ansvarshavende chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi, er dette domænetab ikke bare en dårlig udvikling, for videnskaben er i flere henseender et internationalt anliggende og skal ikke følge landegrænser inden for alle felter.
»Det kan være vældig godt at få sine lokale resultater læst af andre og få dem sat ind i en ny sammenhæng. Det skal vi ikke bare jamre over,« siger han.
»I virkeligheden er engelsk jo ved at erobre noget af den plads, som latin tidligere havde blandt de lærde.«

Demokratiunderskud
Ifølge Pia Jarvad er faren ved danskernes anglicismer det »demokratiunderskud«, at en del danskere ikke kan engelsk. Professor Bent Preisler har påvist, at omtrent 20 procent af den vok-sne danske befolkning har så ringe engelskkundskaber, at de ikke kan forstå de mange engelske ord, der svirrer i den danske dagligdag. Dette bevirker, at der i dag er en stor, tavs gruppe, som har svært ved at gebærde sig i samfundet.
Det danske folk er nu slet ikke så god til engelsk, som det selv tror.
Sprogforskeren Kirsten Rask synes derfor, det er latterligt, at vi slynger om os med engelske udtryk. Hun har kreeret ti ’dogmer’ for at rense vort modersmål for de engelske lån og føre det »tilbage til det sande, naturlige og rigtige danske sprog«, som hun formulerer det.

Banansprog
Sidste år udgav Kirsten Rask sin Sprogrenserordbog – tal dansk! med en ordliste over 900 engelske låneord i dansk dagligsprog og forslag til danske pendanter eller oversættelser. For hun har fået nok af »alt det engelske kaudervælsk«.
»Når jeg hører forretningsfolk tale, så krymper jeg mig og synes, de gør dansk til et ’banansprog’,« siger hun.
»De gør både sig selv og sproget til grin ved at bruge, hvad jeg kalder et ’bondeengelsk’, altså ved at blære sig med engelske udtryk. Det kommer let til at lyde som en kartoffel i danske munde.«
Som protest mod dette ’banansprog’ mener Kirsten Rask, at vi bør efterstræbe et holdningsskift hos den enkelte ’angliserede’ sprogbruger ved at gøre opmærksom på, at »folk gør sig selv til grin. De engelske og amerikanske ord er jo et udtryk for, at vi rent kulturelt ligger på maven for alt, hvad der kommer fra USA«.
I sin kamp mod anglicismerne sigter hun især efter forretningsfolk, politikere og journalister, men ikke efter de unges sprogbrug, der jo ofte er skydeskive for de ældre generationers sure miner.
»Lad endelig de unge have deres sproglige leg, og lad dem endelig jonglere med det engelske, hvis de synes, det er smart.«
»Brænd det ud, og så bliver de – og vi alle sammen – forhåbentlig klogere, når vi bliver ældre,« siger Kirsten Rask.
Det engelske sprogs udbredelse er utvivlsomt et kontroversielt sprogpolitisk emne, men det er tvivlsomt, om man overhovedet kan dæmme op for den.
Ikke desto mindre ønsker mange danskere, at der ad sprogpolitisk vej gribes ind, for sprog er jo ikke blot et instrument til at kommunikere med.
Sprog arbejder ikke blot mellem os, men også inden i os. Derfor står der kultur og identitet på spil, når modersmålet mister terræn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her