Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

20. april 2001


Jérôme Lindon, 75
*Med den grad af posthum opmærksomhed skulle man tro, at det var en statsmand, som var lagt i jorden.
Det var det næsten også: Da Jérôme Lindon forleden faldt bort, blev han hyldet af både præsident Jacques Chirac og ministerpræsident Lionel Jospin; og det franske dagblad Libération rekapitulerede hans karriere over to opslag, og Le Monde satte en hel side af til hans nekrolog.
»Jérôme Lindon blev ved med at forsvare den frie og kritiske tanke,« skrev Le Monde i en leder, »han gjorde oprøret – mod mode, konformitet og magt – til sin leveregel«.
Allerede som 23-årig i 1948 overtog Jérôme Lindon ledelsen af det lille forlag Éditions de Minuit. Forlaget var blevet grundlagt af to modstandsfolk, Jean Bruller og Pierre de Lescure under den tyske besættelse i 1942, men det var svært for dem at holde økonomien oven vande i det lille forlagshus. Lindon havde stået i lære der som en simpel, ulønnet praktikant, men da han havde penge (han var født ind i en rig, jødisk familie) og øje for at spotte uopdagede litterære talenter, var det kun naturligt at købe foretagendet. Det gjorde han så.
I 50’erne blev Lindon en central figur i den litterære bevægelse Nouveau Roman, da han udgav forfattere som Alain Robbe-Grillet, Robert Pinget, Michel Butor, Claude Simon og Marguerite Duras. blandt andet udkom Duras’ verdensberømte bestseller Elskeren hos Éditions de Minuit.
Også Samuel Beckett indledte forfatterkarrieren her, da han sendte manuskriptet til sin roman Molloy til Jérôme Lindon. Da var den blevet afvist af fem andre forlag! Beckett følte sig godt tilpas og blev i Édition de Minuits resten af sit liv, og den dag i dag udkommer hans bøger stadig som paperbacks på forlaget.
Éditions de Minuit blev en bedre forretning, men Lindon var ikke bange for at tage chancer af den grund. Under krigen mod Algeriet lod han flere bøger trykke, som forholdt sig stærkt kritisk til Frankrigs forsøg på at holde fast i sin nordafrikanske kolonimagt.
Lindon overraskede også politisk, da han – til trods for sin erklærede venstreorientering – støttede præsident de Gaulles genvalg i 1965. Desuden var han en brændende forsvarer for forfatteres rettigheder og uafhængige boghandler.
Ved sin død var Jérôme Lindon endnu formand for forlagets bestyrelse. Direktørstolen var blevet overtaget af hans datter Irène.os

Harry Secombe, 79 år
*Han optrådte rundt om på Storbritanniens vaudeviller, grinte, græd og pruttede, han kunne synge opera, og udviklede og optrådte i 1950’erne sammen med bl.a. Peter Sellers i det uhyre populære, komiske radioshow The Goon Show. I sine senere år, var han vært på en række tv-programmer, som udbredte det kristne budskab med et glimt i øjet.
Den engelske komiker Harry Secombe er død af kræft, 79 år gammel. Han var som dreng – og som voksen – lidt af en prop, og det var de andre drenges endeløse drillerier i skolegården, som fik ham til at udvikle et talent for at klovne rundt og imitere kendte personer.
Siden havnede Harry i hæren, hvor han sammen med sin senere Goon-makker, Spike Milligan, med stor fornøjelse og succes underholdt de andre soldater.
Efter krigen blev han gift med kvinden, som skulle forblive hans kone og trofaste støtte gennem livet. Snart derefter fik Harry engagement i et varietéshow, som ellers bestod af nøgne kvinder – og uden at lade sig mærke med det, optrådte han for det samme publikum af udtryksløse mænd i store regnfrakker dag efter dag.
I starten af 50’erne skabte Secombe, Milligan, Michael Bentine og Peter Sellers så det anarkistiske og originale radioprogram, The Goon Show, og i løbet af de syv år, showet blev sendt, ændrede det radiokomikken for altid og blev samtidig et af BBC’s mest populære programmer.
Harry fik aldrig gang i en filmkarriere – selvom han dog bl.a. spillede med i Carol Reeds Oliver! en musicalversion af Oliver Twist – men han fortsatte sideløbende med radioen i 50’erne og 60’erne med at optræde rundt om på landets varietéteatre og blev en af Storbritanniens mest elskede komikere.
Harry Secombe var også en glimrende sanger, som kunne have drevet det vidt, havde han satset på dén side af sit talent, og på teatret medvirkede han i musicals, ligesom han hittede med et par sange fra forestillingerne. Desuden nåede han ind i mellem alle sine øvrige aktiviteter at skrive et par romaner, adskillige bidrag til forskellige humormagasiner og en håndfuld børnebøger.
Harry Secombe blev adlet i 1981.CMC

Niels M. Saxtorph, 78
*Fhv. undervisningslektor, mag.art. Niels M. Saxtorph, Frederiksberg, er død, 78 år.
Saxtorph var under krigen en af de første sabotører i BOPA. Han deltog i en lang række sabotagehandlinger, før han blev arresteret og sat i fængsel, indtil han blev befriet ved ’Stormen på Nyborg Statsfængsel’ 11. januar 1945.
Efter krigen gik Saxtorph ind i hæren og gennemgik en officersuddannelse, men efter en årrække som premierløjtnant genoptog Saxtorph historiestudierne og blev magister i 1968. Efter nogle år som museumsinspektør ved Tøjhusmuseet, vendte han i 1972 tilbage til universitet som amanuensis, senere lektor i oldtidshistorie.
Niels M. Saxtorphs store interesse var kalkmalerierne i de danske kirker, hvilket udmøntede sig i bogen Jeg ser på kalkmalerier.Inf.

Jørgen Chemnitz, 77
*Tidligere skoleinspektør Jørgen Chemnitz, Nuuk, er død 77 år.
Jørgen Chemnitz var læreruddannet fra Godthåb Seminarium i 1944 og fra Hasle Seminarium i 1950. Han arbejdede som lærer i Gentofte og Egedesminde Efterskole før han blev skoleinspektør på Seminarieskolen i Nuuk.
Jørgen Chemnitz blev senere radiofonichef for Grønlands Radio (KNR) og oversatte flere bøger til grønlandsk, holdt radioforedrag og blev flittigt brugt som sportskommentator i radioen.
I en årrække var han formand for sammenslutningen af de grønlandske brugser og brugsen i Nuuk. Han var aktiv politiker for Atassut fra 1965 til 1989.
Jørgen Chemnitz var i en årrække aktiv skiløber og fodboldspiller, og han var i 12 år formand for det grønlandske idrætsforbund.ritzau

Erik Condil, 87
*Oberstløjtnant Erik Condil, Frederiksberg, er død.
Erik Condil deltog 9. april 1940 i grænsekampene mod de fremrykkende tyske besættelsestropper ved Søgård. Under krigen stod han for desarmering af forsagede flyverbomber og blev senere leder af modstandsbevægelsen i Lyngby-Gentofte. Han blev arresteret af Gestapo, men undslap fangenskabet sammen med 17 andre modstandsfolk under det britiske bombardement af Shellhuset 21. marts 1945.
Erik Condil blev oberstløjtnant i 1954, og med midlertidig rang af oberst blev han stabschef for FN’s fredsbevarende styrker i Mellemøsten.
Efter hjemkomsten var han stabschef ved Danske Livregiment og ved 3. Sjællandske Brigade, og han sluttede karrieren som stabschef vor Region VI.Inf.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her