Læsetid: 4 min.

Nyt slag i ansigtet på Garzón

Den spanske landsret løslod i går syv personer, som Baltasar Garzón havde fået anholdt for at være politiske kommissærer for den baskiske terrorgruppe ETA
5. april 2001

Trods politisk kritik fra den konservative regering og socialistpartiet valgte den spanske landsret i går – med dommerstemmerne to mod en – at løslade syv ud af de 14 personer, som blev fængslet den 15. september sidste år under mistanke for at være politiske kommissærer for den baskiske terrorgruppe ETA.
De syv personer, der alle er fra organisationen EKIN, løslades mod en kaution på hver 45.000 kroner. En landsretsdommer er ’radikal modstander’ af afgørelsen. Men de to udslagsgivende dommere Juan José López Ortega og Carlos Cezón González udtaler, at der efter deres opfattelse ikke »findes et dokument«, som beviser den direkte forbindelse mellem EKIN og ETA.
Talsmand for den spanske regering, Pio Cabanillas, udtrykker undren, for en af syv løsladte er Txema Matanzas, der efter ETA’s mord på en konservativ kommunalpolitiker i Malaga meddelte til sin hustru (i en aflyttet telefonsamtale), at han »for at fejre mordet på José Maria Martín Carpena« ville gå ned og tage et par glas vin sammen med nogle venner. Matanzas er advokat og har været forsvarer for en stribe ETA-folk.
I fængslet sidder dog stadig folk, som bl.a. den radikale ungdomsleder Ana Lizarralde, der har sagt, at »vil de have krig, så skal de få krig«.

Garzóns teori
De to dommernes begrundelse for løsladelserne er et slag i ansigtet på undersøgelsesdommeren Baltasar Garzón, der blev internationalt berømt på Pinochet-sagen. Det var på Garzóns foranledning, at politiet for seks måneder siden slog til mod EKIN, der ifølge ham »politisk kontrollerer og planlægger aktiviteterne« i det ETA-venlige baskiske separatistparti, Euskal Herritarok, i den radikale ungdomsgruppe Haika, og deres satelitorganisationer. Det er den teori, Garzón har forfulgt siden maj 1994, hvor han hævdede, at der er klare forbindelser fra ETA til de unges gadevoldsaktioner.
Da ETA-manden Kantauri blev anholdt i Paris for to år siden, blev der fundet dokumenter, som Garzón har brugt i anklageskriftet mod EKIN: Han mener, at de dokumenterer, at EKIN spiller samme rolle som den socialistiske koordinationsgruppe KAS, som han fik gjort illegal i november 1998. I øvrigt kun fire måneder efter, at han fik lukket avisen EGIN for at have kanaliseret penge over til ETA’s militære apparat.
De to landsretsdommere, der i går underkendte Gar-zón, er de samme, som midt i februar løslod fem ud af femten personer, som Gar-zón havde fået anholdt for at være medlemmer af ETA’s ’udenrigsministerium’, Xaki. De to dommere mente, at der ikke var beviser, og de sagde, at Garzóns argumentation er ’usammenhængende’. En af de løsladte var international sekretær i HB/Euskal Herritarok, Maria Rosario Buñuel.

Garzón optrapper
Kritikken har dog ikke fået Garzón til at skrue ned for blusset. I midten af marts tog han skridt til at blokere alle Xakis bankkonti og nedlægge organisationen. Og i går gik han til retsligt modangreb i sagen om EKIN og indledte procedure for at ulovliggøre organisationen.
Garzóns hårde fremfærd støder på modstand fra flere sider. Og ikke kun fra enkelte landsretsdommere. Forleden skrev avisen El Mundo – der ellers normalt støtter Garzóns fremfærd – en leder, der kritiserede hans plan om at gøre det baskiske magasin Ardi Beltza illegalt.
»Det er ikke aviser og magasiner, der begår forbrydelser, uanset hvor radikale de er. Det gør kun de personer, der bruger disse informationer på ulovlig vis,« skrev avisen.
Redaktøren for Ardi Belt-za, Pepe Rei, har været fængslet siden midten af januar. Garzón mener, at Ardi Beltza bruges af ETA til at udpege attentatmål til kommandogrupperne og de radikale unge aktivister. Magasinet har med foto og detaljerede stedbeskrivelser udpeget 400 ’fjender’ af Baskerlandet – flere er siden udsat for attentatforsøg. Ardi Belt-za har også udsendt en video, der legitimerer ETA’s drab på klummisten José Luis López de Lacalle.
Den stærkeste kritik mod Garzón kommer dog fra baskiske nationalister og separatister. Det er en ’Garzonada’, udtalte det baskiske na-tionalistparti PNV og seperatistpartiet Euskal Herritarok samstemmigt, da han i midten af marts fik anholdt 16 medlemmer af den radikale ungdomsgruppe Haika for at høre til ETA.
Garzón bevæger sig i den sag dog ikke helt på gyngende grund.
En af de anholdte er den 24-årige Ugaitz Elizaran, der fornylig udtaltet til den italienske avis La Repubblica at »ETA har defineret sine mål godt. I den seneste tid har man ramt plet i skydeskiven. Byrådsmedlemmer af PP (de konservative, red.) og PSOE (socialisterne, red.) er for eksempel legitime mål at eliminere, og jeg er ikke tvivl om det«.
Et andet forhold har fået politiet – og Garzón – til at rette mistanken mod aktivisterne i Haika. Flere af de seneste optrevlede ETA-kommandogrupper har været sammensat af personer, der har trådt deres ungdomssko i Jarrai/Haika – det gælder bl.a. den 23-årige Harriet Iragi, der var med i den kommandogruppe, der sidste år myrdede en lokalpolitiker, en dommer og en læge i Andalusien. Han var i 1996 flygtet til Frankrig efter midlertidigt at være løsladt fra fængslet mod kaution.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her