Læsetid: 3 min.

Øget organhøst ad bagvejen

Sundhedsministeren erkender, at information til organdonorer er mangelfuld, men ser på trods af det intet til hinder for øget organhøst
19. april 2001

Tilsagn til organdonation og obduktion kan i fremtiden betyde fjernelse af langt flere legemsdele, end det hidtil har været praksis. Selv om Folketinget i går førstebehandlede et forslag til ændring af lov om ligsyn, obduktion og transplantation, fremgår dette imidlertid ikke af lovforslaget.
Forklaringen skal derimod findes i, at Hovedstadsrådet Sygehusfællesskab (HS) overvejer at oprette vævsbanker til brug for transplantation af ledbånd, brusk og knogler. Hidtil har transplantationer begrænset sig til større organer samt hud og hornhinder. Denne udvidede brug af afdødes reservedele kan ifølge Sundhedsminister Arne Rolighed ske inden for de eksisterende regler.
Og det til trods for, at ministeren erkender, at »informationen til såvel organdonorer som deres pårørende er utilstrækkelig.«

Bedre information
Etisk Råd anbefaler, at organdonorer får mulighed for at tage stilling til, hvorvidt de ønsker, at vævsdele som eksempelvis brusk og ledbånd må anvendes efter deres død.
Men ifølge Arne Rolighed er en øget brug af legemsdele allerede tilladt fra afdøde, der via donorkort har givet tilladelse til generel brug af deres organer.
»Jeg mener ikke, det i dag er ulovligt at udtage hornhinder, ledbånd, brusk og knogler. Men vi skal blive bedre til at informere. Og det vil der blive rettet op på, når lovændringen er endeligt vedtaget,« siger han.
Selve ændringen går primært ud på at sikre, at organdonoreres ønsker respekteres.
I praksis betyder det, at det fremover kommer til at fremgå af donorkortet, hvorvidt pårørende skal høres forud for fjernelse af organer.
Med lovændringen afsættes endvidere en million kroner til oprettelse af et obduktionsregister. Hensigten er, at det fremover skal være muligt at give sin accept til obduktion i levende live, som det allerede er tilfældet med donation af organer.
Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er formålet at øge det rekordlave antal obduktioner for at give lægerne bedre mulighed for at fastslå dødsårsagen og vurdere behandlingsmulighederne.
Såfremt lovændringen virker efter sin hensigt, så antallet af obduktioner stiger, vil lægerne imidlertid få adgang til langt flere legemsdele end hidtil, hvis det sammenkædes med de aktuelle planer om oprettelse af nye vævsbanker.
Mens større organer som hjerte, lever og lunger kun kan fjernes fra de relativt få hjernedøde patienter, kan ledbånd, brusk og andre vævsdele nemlig fjernes op til 24 timer efter en person er hjertedød.
»Det er ikke ulovligt at udtage hornhinder, brusk og andre dele, der kan anvendes til transplantation, hvis de fjernes under en obduktion,« siger Arne Rolighed.

Hjerter til undervisning
I praksis er det særligt hornhinder, der aktuelt udtages med henblik på genanvendelse i forbindelse med obduktioner.
Øvrige organer som eksempelvis hjertet, der alene kan transplanteres fra en hjernedød patient, udtages i visse tilfælde til undervisningsbrug for kommende læger og sygeplejersker.
Etisk Råd forudsætter i en udtalelse om transplantation af knogler, menisk og ledbånd, at fjernelse af væv og organer kun sker, såfremt donoren eller de pårørende er nøje informeret herom.
I praksis er det imidlertid langt fra tilfældet, når fjernelsen sker under en obduktion.

Mangelfuld information
Arne Rolighed erkender, at informationen også her er mangelfuld. Og at det i praksis kan betyder, at ikke alle er klar over, hvad tilsagnet til obduktion indebærer.
»Det, jeg vil forsøge at rette op på, er, at fremtidige donorer bliver velinformerede om, hvad der kan ske, når de er døde. Herunder at man kan tage brusk, menisk og knogler,« siger han.
Formand for Sundhedsfagligt Råd under HS, overlæge Benn Duus, mener dog ikke, at spørgsmålet om brug af menisk og ledbånd fra obducerede personer bliver aktuelt.
Sundhedsfagligt Råd under HS vurderer for øjeblikket forslaget om oprettelsen af de nye vævsbanker, der ifølge Benn Duus kan blive en realitet til sommer.
»Min forudsætning har været, at vævet skal tages fra de personer, der klart har tilkendegivet, at de ønsker at være organdonorer. For som lovgivningen er nu, er der et informationsproblem i forhold til både patienterne og de pårørende,« siger Benn Duus.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her