Læsetid: 3 min.

Østrigsk kvalitet

Østrigske arkitekter har været blandt de bedste i Europa i hele det 20 århundrede. En stor udstilling på Holmen viser hvordan, men fortæller ikke hvorfor
14. april 2001

Arkitektur
Det er åbenbart et rigtig østrigsk år i de danske arkitekturinstitutioner. Fornylig fik de østrigske arkitekter Baumschläger og Eberle arkitektforeningens grønne nål, der har været en stor og lidt kedelig udstilling om ung østrigsk arkitektur på Dansk Arkitekturcenter, Gammel Dok, og nu viser Kunstakademiets Arkitektskole en ganske flot udstilling om østrigske arkitekters byggeri i udlandet.
Der er god grund til at studere den østrigske bygningskunst. Landet har været en førende arkitekturnation i mange hundrede år, med originale mesterværker fra barokken, storslået nyklassicisme ved den danskfødte Theofilus Hansen, og en enestående stoflig moderne arkitektur begyndende med Wagner, Hoffmann, Olbrich og Loos. Det er en arkitektonisk kultur, der på ingen måde er afsluttet. Nutidige repræsentanter for den moderne østrigske tradition som Coop Himmelblau, eller ovennævnte Baumschläger og Eberle behersker materialerne fuldt så ekvilibristisk som deres 100 år ældre forgængere. Og de er ikke stagneret i nogen nostalgisk længsel efter fortiden, men udforsker muntert alle den nye tids muligheder.

Dårlig formidling
Udstillingen på Holmen viser arbejder af alle disse arkitekter og mange flere, men den fortæller ikke meget om, hvad det går ud på. Det er en udstilling om arkitekternes arbejder i andre europæiske lande, men vi får intet at vide om, hvorfor eller hvordan dette arbejde er kommet i stand. Vi får heller intet at vide om de enkelte arbejders formål, omfang eller indretning; eller om arkitekterne bag de viste projekter. Udstillingen består alene af store fotostater, modeller, og en kortfattet introduktionstekst.
Trods den manglende formidling er det en absolut seværdig udstilling. For det en stor oplevelse bare at se, hvad de kan, disse østrigere. Her er ingen leflen for internationale trends, de er selv trendsettere, og de ved det godt. Der bliver eksperimenteret med former og materialer, så det er en lyst, og man genvinder tilliden til arkitekturen som kunstart.
Udstillingen har to dele. En historisk del, der hænger lodret, lige ved indgangen, og som består af temmelig usle reproduktioner af udenlandske arbejder fra første del af det tyvende århundrede. Og så en mere nutidig del med arbejder fra de forløbne 20 år. Det er plancher, der ligger skråt på store plader, meget smukke modeller eller billeder, der hænger fra loftet som store bannere.

Hovedværker
Det er forbløffende at se, hvor mange af den europæiske arkitekturs hovedværker, der er skabt af østrigske arkitekter. Der er Palais Stocklet i Bruxelles, af Josef Hoffmann, et vidunderligt hus, med udsmykninger af Klimt, der endnu bebos af den oprindelige familie. Og der er Olbrichs værker i Darmstadt, først og fremmest kunstnerkolonien Mathildenhöhe, som endnu i dag er et besøg værd for alle, der interesserer sig for jugendstil, eller bare for byer. På udstillingen vises også billeder af flere af Adolf Loos’ projekter og bygninger. Denne mærkelige arkitekt, der samtidig var en skarpsindig kulturkritiker, tegnede huse til dadaisten Tristan Tzara og sangerinden Josefine Baker. Det sidste blev ikke til noget, men Tzaras hus er et tankevækkende alternativ til mainstream-modernismen med dets blandning af traditionelle figurer og stofvirkninger, og absurde abstraktioner.

Upåvirket af mode
I vore dage står de østrigske arkitekter tilsvarende stærkt. På udstillingen skal man nok især studere Gustav Peichls, Hans Holleins, og parret Szyskowitz-Kowalskis arbejder. Det er arkitekter, der gennem en menneskealder har arbejdet konsekvent, med en sanselig og formrig arkitektur upåvirket af modestrømninger. At de så med mellemrum har været på mode er en anden sag.
Og så er der Coop Himmelblau, der egentlig fortjener en selvstændig præsentation. Disse radikale arkitektur-aktionister har siden tresserne vendt op og ned på alle begreber med vilde projekter, der ind imellem er udført som perfekte bygninger. Deres biograf i Dresden er alt det Libeskinds Jødiske Museum burde være, uden nogen metafysiske overbygninger, men med fuld kontrol over tyngdeloven.

*Europa. Østrigske arkitekters byggerier i Europa i det tyvende århundrede. Meldahls Smedie. Holmen. 12-18 alle ugens dage. Gratis adgang. Til 13. maj

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her