Læsetid: 2 min.

På bølgelængde

Folkets Radio er et træfpunkt i æteren for ensomme eksistenser. Dorte Høeg Brask har mødt tre af lokalstationens lyttere
25. april 2001

Ny film
Bendt Bendtsen har haft mange damebekendtskaber i sit liv. Mange. Nogle af dem har han boet sammen med i kortere eller længere perioder. Andre har han bare kendt. Børnene har han til gengæld mistet kontakten med. Og han har ikke mod på at opsøge dem, for han føler ikke, at han har noget at tilbyde. Bankbogen er tom, det hele er festet væk. »Der skulle ikke være noget i banken, når jeg døde, og det er der heller ikke. Den ros skal jeg have,« siger han med et humoristisk glimt i øjet. På sin 67-års fødselsdag sidder Bendt Bendtsen alene med bajerflaske og smøg i sin lejlighed i udkanten af hovedstaden. Transistoren er indstillet på Folkets Radio, en lokalstation, hvor lytterne kan ringe ind og sludre med værten eller sende hilsner til andre lyttere. Omkring stationen er opstået et netværk af mennesker, der kun kender hinanden gennem æteren. Mange af dem sender fødselsdagshilsner til Bendt. Dorte Høeg Brasks kortfilm om tre af Folkets Radios kernelyttere er et rørende statement om ensomhed og alderdom i velfærdssamfundet. Filmen er optaget i faste indstillinger – kameraet bevæger sig stort set ikke – og den fremstår som en serie levende postkort fra en ellers usynlig forstadsverden, bundet sammen af lydsidens radiosnak. Effekten er slående. Her er ingen statistikker, ekspertudtalelser eller sociologiske forklaringer. Blot en virkelighed, der i sammenstillingen af radiolyd og videooptagelser fra det stille liv bag boligblokkenes anonyme facader udtrykker sig i meget stærke stemninger.

Ventil for følelser
Filmen krydsklipper mellem Bendt Bendtsen og to enlige kvinder, præsenteret som henholdsvis Inger fra Tårnby og Roma Østervold. I et sceneri af kaffekopper, fotoalbum og objekter, der minder om de mænd, som ikke er der længere, serverer kvinderne brudstykker af deres tilværelse. Men først og sidst fokuseres på betydningen af at være i kontakt med omverdenen via radioen. En stor del af opkaldene går med at sende hilsner til lange lister af ætervenner.
Det er Ingers erfaring, at lytteropkald til Danmarks Radio sluses igennem en censur. I Folkets Radio er man dus med værten og ryger direkte i æteren. Radiofolket kunne lige så vel handle om telefonselskabernes træfpunkter eller chatrooms. Filmen tager udgangspunkt i konkrete ensomhedshistorier, men de medvirkendes følelser er universelle. Som Bendt Bendtsen udtrykker det: »Baggrunden er jo nok, at der sidder mange mennesker, der er alene. Og selv dem, som danner par, har alligevel behov for at bruge radioen som et stykke socialt værktøj.« Radiofolket vises sammen med den tidligere anmeldte Det stjålne alfabet (10.4.), Katrine Nyholms portræt af kunstneren Poul Pedersen.

*Radiofolket. Instr: Dorte Høeg Brask. 2000. 28 min. Distr.: Det Danske Filminstitut.
Vises i Cinemateket, København, 24. - 29. april, kl. 17, fri entré

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her