Biopirateri
I 1994 køber ejeren af en amerikansk virksomhed, der handler med frø og såsæd, Larry Proctor, en pose gule bønner i Sonora i Mexico. Han tager bønnerne med hjem til USA, hvor han planter dem. De næste fem år udvælger Proctor enkelte bønner til videre avl. I 1999 har Larry Proctor fået patent på en variant af den gule bønne, som han kalder Enola efter sin kone.
Samtidig har tusindvis af mexicanske bønder, der har dyrket og solgt bønnen gennem generationer, mistet en stor del af deres kunder. Nu bliver de sagsøgt, hvis de eksporterer de gule bønner til USA.
Historien om den gule mexikanske bønne er ikke enestående. Den internationale organisation for landbrugsudvikling, Rural Advancement Foundation International (RAFI), kalder historien »et skoleeksempel på biopirateri, der endnu en gang bekræfter, at aftalerne om intellektuel ejendomsret udhuler oprindelige folks og lokale bønders rettigheder i Den Trejde Verden.«
Biopirateri
Biopirateri er blevet betegnelsen for firmaers og forskeres jagt i fattige lande på lokale planter og lokal viden om udnyttelse af stoffer fra planteriget. Samtidig er det blevet et af omdrejningspunkterne i debatten om Verdenshandelsorganisationen WTOs aftale om intellektuelle ejendomsrettigheder TRIPS.
I de fleste tilfælde drejer det sig om multinationale selskaber i den bioteknologiske industri, som bruger stoffer fra planteriget til fremstilling af især medicin, sprøjtemidler og fødevarer. De tropiske og subtropiske lande tegner sig i dag for 90 procent af jordens biologiske mangfoldighed, og derfor er mange u-lande i firmaernes søgelys.
I 1999 udsendte RAFI en raport, som dokumenterede 147 sager om biopirateri på verdensplan. Rapporten bekræfter det, som FNs organ for handel og udvikling UNCTAD allerede i 1994 forudså, nemlig at de lokale befolkninger i u-landene ofte vil tabe i kampen mod biopiraterne.
Ifølge RAFI er kun 1 procent af alle handelsrelaterede patenter i planteindustrien registreret uden for de industrialiserede lande. Samtidig skønner FN, at u-landene hvert år går glip af 30 mia kroner, fordi firmaer tjener store summer på deres planter og viden i kommerciel sammenhæng.
Den hellige plante
Styrkeprøven mellem lokalbefolkninger og biopirater udspiller sig i mange tilfælde på patentkontorer og i retsale, hvor penge og erfaringer med sagsanlæg ofte bliver afgørende for resultatet.
»Det er en kompliceret affære at tage patent og klage over patentafgørelser. Det kræver kapacitet og penge, som de oprindelige folk ofte ikke besidder. Derfor er medicinalselskaberne i en føreposition i patentsager,« siger Morten Emil Hansen, der er informationsmedarbejder i u-landsorganisationen Ibis.
Sagen om den hellige plante, ayahuasca, fra Amazonas er et eksempel på en sådan styrkeprøve.
Ayahuasca er en lian, der bruges i en ceremoniel drik hos mange indianske folk i Sydamerika til heldbredelse af en lang række sygdomme. Efter at have hentet en ayahuascaplante hjem til USA tog opfinderen Loren Miller i 1986 patent på det, han kalder »en ny variant af ayahuasca.« Miller ønskede at bruge planten til fremstilling af medicin.
»Det er absurd, at det er muligt at tage patent på en plante, som vi har kendt og brugt gennem flere hundrede år. Vi er ikke imod at dele vores viden om planter med andre, men det skal ske på en værdig måde med respekt for, at vores viden er noget kollektivt. Samtidig ønsker vi at få del i det overskud, som en kommerciel brug af vores planter og viden måtte indbringe,« siger Antonio Jacanamijoy, der er leder af Fæl-leskoordineringen for de Indianske Organisationer iAmazonas, COICA, til Information.
COICA startede sammen med en gruppe vestlige NGOer og advokater en sag for at få Millers patent annuleret. Det lykkedes dem i 1999. Det nordamerikanske patentkontor annulerede patentet, fordi det kunne bevises at planten var kendt i forvejen i USA ganske vist.
Biokolonialisme
Glæden blev imidlertid kort for de indianske folk. Loren Miller ankede patentkontorets afgørelse, og i januar 2001 tilbagevandt han patentet. De oprindelige folk i Amazonas har umiddelbart ikke flere muligheder for at anke sagen, men COICA undersøger i øjeblikket, om de kan føre sagen videre ved en anden indstans i USA.
»Sagen beviser blot, at de internationale patentrettigheder ikke respekterer oprindelige folks viden,« siger Antonio Jacanamijoy.
Den indiske læge og forsker Vandana Shiva giver ham ret og kalder de internationale patentrettigheder for »en ny form for kolonialisme.« Som direktør for det indiske forskningsinstitut Research Foundation for Science, Technology and Natural Resources har hun i mange år beskæftiget sig med en de indiske sager om biopirateri. Blandt andet sagen om det amerikanske firma Rice-tecs patentering af basmatiris og den europæiske patentering af Neem-træ.
»TRIPS-aftalen burde reformeres totalt, således at den ikke omfatter patenter på liv. Den vestlige biokolonialisme må stoppes,« siger Vandana Shiva til The Hindustan Times.
