Læsetid: 4 min.

Sildig opvågnen

Hos El Greco eksisterer den samme vilje som senere hos Giacometti til at sprænge realismen eller rettere sagt: Minimere den til et udtryk, hvor det basalt menneskelige afslører sig
19. april 2001

Udstilling
SEVILLA – Han hed Domenikos Teotokopulos og levde fra 1541 til 1614, men var mere kendt under navnet ’El Greco’. Det sidste er ikke uden betydning, for Spanien blev hans skæbne. Født på Kreta drog Domenikos senere til Italien, hvor alle de store dengang svang penslen fra Tizian til Tintoretto, og hvor kretenseren ikke var lige populær alle vegne, fordi han havde den formastelighed at mene om Michelangelo, at han var en udmærket flink fyr men en dårlig maler. Åh, disse kunstnere!
I 1577 kom El Greco til Toledo og indledte her sin ’Sene fase’, som man lige nu kan være heldig at se eksemplarer på i Museo de Bellas Artes i Sevilla, hvor det nyrestaurerede museum danner en ideel ramme om billederne, der hænger i tre sale en suite på en carmoisinrød baggrund og med ovenlys. Samlet, men ikke i for stor mængde, kan de betragtes roligt, uden at man bliver knust hverken af publikum eller billedmængdens vægt. Det er meget tilfredsstillende – også fordi det specifikt spanske understreges så elegant af billederne.

Sugende energi
I centrum er (naturligvis) det store Toledo-billede, der forestiller Greven af Orgaz’ begravelse og opstigning til himlen assisteret af Sankt Stefan og Sankt Augustin, mens en gruppe adelsmænd og lærde følger og ser til med blikket rettet både mod graven og himlen, hvor en fin tumult er i gang for at modtage den afdødes sjæl.
Billedet er overrumplende, og man kan forestille sig en vis konsternering i en tid, hvor man ellers var vant til lidt af hvert, hvad maleriske extravaganza angår, men næppe til den særlige gemmeleg, som hedder ’hvor er maleren?’, og som Velazquez senere fuldkommengjorde i sit store billede af Infantinden Margarita, hvor der ingen rigtig løsning er på gåden og tilskueren er ligeså meget udenfor som indeni billedet.
Velazquez ses ganske vist på lærredet, men kan jo ikke have stået dér, da han malede det, El Greco gemmer sig udenfor (som tilskueren) men hvor er han, synspunktet skifter stadig, han ser på én og samme tid ned i graven, er i niveau med ligfølget og har samtidig blikket rettet mod himlen!
»Det er rent perspektivisk,« som assessor Svale henrykt udbryder i Eventyr på fodrejsen, men samtidig er det alt muligt andet og på samme måde afvisende, ligesom Picasso insisterede på at billedet kunne være fra flere århundreder senere, hvor oven i købet vrangen blev vendt ud på modellerne. Man kan her tale om en slags surreal ekspressionisme, og hvis man betragter billedet af El Entierro del Conde de Orgaz blot overfladisk, er det påfaldende, at så at sige alle – med gestus, med deres blik, deres holdning – viser noget eller peger på noget. Det giver en sugende, centrifugal energi, der virker svimlende, og man kan regne med, at scenen for et mirakel må give anledning til en vis mental søsyge. Det var da heller ikke alle, der kunne holde grækeren ud!

Metafysisk jitterbug
Det forbløffende er, at denne middelalderlige ekstatiske rytme, denne metafysiske jitter-bug repræsenterer kunstnerens spanske forløsning, det er her, landets sans for miraklet og det artistiske spring finder hinanden, og intet er som før, det brillante, men epigonale reniassancestøv, maleren havde med fra Italien, rystes af, og en ny æra kan tage sin begyndelse.
Det var et mærkeligt Spanien, El Greco kom til i første halvdel af femtenhundredetallet. De ny riger, som bl.a. Columbus havde fundet hinsides havet gav enorme rigdomme, men som det foregår i vores egen tid, hvor få har for meget og alt for mange for lidt, opstod der nogle sociale skel, der gjorde, at middelklassen bogstaveligt talt forsvandt.
Der var dem helt oppe og så dem helt nede og ikke ret meget andet. Skulle det lykkes for en kunstner, måtte han have fat i eliten, dem der kunne betale, og heller ikke hos El Greco er der mange bagersvende og lotteridamer, men masser af grever og baroner, biskopper og helgener, og når han maler den bodfærdige Maria Magdalena, er det ikke en mafia-eksporteret luder fra Estland, man ser, men en smukt elongeret, isblå venetiansk skønhed med nøgen højrearm, mens hun skuer det himmelske lys og netop har ordnet sine lette slør omkring halsen i yndefulde folder.

Lyrisk sårbarhed
Al kunst opstår under en form for tryk, ambition og forfængelighed er til alle tider blandet ind i processen. Når kunstneren er god reagerer den mod sine forudsætninger, sådan er det også hos kretenseren, ja i bogstaveligste forstand. Han er ude af stand til at undertrykke sine forudsætninger, jo ældre han bliver, desto mere dukker der op af den postbyzantinske manierisme, han voksede op med, og samtidig ser man også, hvordan det konventionelle og formalistiske skydes i baggrunden, ja hvis man går tæt på billedet af Sankt Philip og lægger mærke til, med hvilke kast og hvor energisk-overfladisk hans kappe er malet, ser man også Edvard Munch, der tidligt blev beskyldt for ’ikke at kunne male’, men nok havde haft sine øjne både her og dér, hvad tumberne selvfølgelig ikke kunne se.
De lange, ’bøssede’ figurer hos El Greco er kendt af hvermand og kan på nogen virke dekadente. Jeg ser dem anderledes og føler hos maleren den samme vilje som senere hos Giacometti til at sprænge realismen eller rettere sagt: Minimere den til et udtryk, hvor det basalt menneskelige afslører sig, den lyriske sårbarhed, ja rent ud det tynde eller gennemsigtige, som forbinder os med træerne og de andre vækster, der stræber mod himlen, men har rødderne i jorden. Man kan udmærket forestille sig Evangelisten Johannes og Johannes Døberen side om side med Giacomettis gående gespenster, som de kommer én i møde med al deres gennemskinnelige, slanke melankoli.

*Ultimas Expressiones. Museo de Bellas Artes, Sevilla. Til d. 13. maj. Forårsrejsende til Costa del Sol har altså chancen, der er to timers kørsel til den andalusiske hovedstad fra Málaga

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu