Læsetid: 3 min.

Skygger over Perus valg

Nye afsløringer af hærens rolle i det nu væltede Fujimori-diktatur kaster en mørk skygge over gårsdagens valg
9. april 2001

LIMA – Klokken er 10 søndag morgen på et gymnasium i et nyere Lima distrikt præget af hullede gader, sandbunker og affald. Det er to timer siden valglokalerne åbnede, men endnu lader valgtilforordnede til valgbord 51.166 på gymnasieskolen 6.062 i det folkelige Vía Salvador-kvarter vente på sig.
Nye tilforordnede skal udpeges blandt de ventende vælgere. Flere undslår sig borgerpligten. Og utålmodigheden vokser i den lange kø af vælgere.
Men de tilstedeværende tilforordnede skal lige have styr på de mange papirer og materialer fra Valgmyndigheden. De unge mennesker, udvalgt gennem lodtrækning blandt områdets højest uddannede, virker lettere desorienterede.
Den 26-årige Magdalena Legia. der er på vej ind i valglokalet, stemte på den almægtige præsident Alberto Fujimori ved det kontroversielle valg sidste år. Men efter Fujimoris korruptionsskandaler og hans flugt til Japan, er hun dybt desillusioneret.
»Jeg gjorde min stemmeseddel ugyldig«, svarer hun. »Jeg skrev ’tyveknægte’ tværs over stemmesedlen.«

Rådvildhed
Mest presserende for en kommende præsident bliver det at genskabe tilliden til det peruanske demokrati. I de seneste opinionsundersøgelser havde hver fjerde vælger endnu ikke besluttet sig for en kandidat.
Rådvildhed synes det mest fremtrædende træk på en
valgdag, som trods det autoritære Fujimori-styres fald ikke blev en festdag. De fleste peruanere er dybt chokerede over omfanget af korruptionen. Alle vidste, at »politikerne stjæler«. Men uge for uge har afsløringer bragt syn for sagn i et omfang, der langt overgik peruanernes værste anelser.
Fujimoris berygtede spionchef, Vladimiro Monte-sinos, som i dag er gået under jorden, har efterladt over 700 hemmeligt optagede video-bånd med kompromitterende optagelser af politikere, kunstnere, embedsmænd m.v.
Båndene er løbende blevet gjort tilgængelige for offentligheden og har hver gang bragt nye hoveder til fald. Så sent som fredag blev et nyt bånd vist til kongressen. En sand bombe under det peruanske politiske system. Det viser den samlede hærledelse i 1999 underskrive et dokument, der tager sigte på at støtte Fujimoris stats-kup i 1992, som satte kongressen midlertidigt ud af spillet, og i øvrigt sikre militæret straffrihed for overgreb mod mennskerettighederne.
Det er endnu uvist hvilke konsekvenser, det afslørende vi-deobånd vil få for officererne, som skrev under på det kontroversielle dokument, hvoraf mange stadig bestrider de højeste poster i Perus hær.

Opgør med fortiden
De førende kandidater i peruansk valgkamp har tilsluttet sig oprettelsen af en Sandhedskommission, der skal undersøge overgreb begået siden 1980.
Fujimori fik i 1995 vedtaget en lov, der gav amnesti for overtrædelser af menneskerettighederne i forbindelse med kampen mod guerillabevægelser. Men i en opsigtsvækkende afgørelse har Den interamerikanske Menneskerettighedskommission netop erklæret Fujimoris amnesti-lov for ugyldig.
For første gang i latinamerikansk historie er der mulighed for et systematisk opgør med et diktaturs krænkelser af menneskerrettighederne. Om det vil ske, vil dog afhænge af, om der kan skabes samarbejde på tværs af fløjene. Der vil være et folkeligt pres for et retsopgør.
Men den konservative præsidentkandidat, Lourdes Flores, valgfavoritten Alejandro Toledos mulige modkandidat i en afgørende valgrunde, er ikke indstillet på et frontalt opgør med hærledelsen.
Der er imidlertid lagt op til, at intet parti får flertal ved kongresvalget, som også finder sted i dag. Den nye præsident må skabe samarbejde mellem partier, og det er der ringe tradition for i Peru. Uanset hvem, der vinder valget i dag, så er der derfor udsigt til fortsat ustabilitet i landet.
Det er uvist om den nye leder vil have den fornødne styrke til at rense ud efter Fujimori og kræve de skyldige i hær og politi til ansvar for overgreb – bl.a tusinder af bønders død under en beskidt krig mod venstreorienterede guerillaer i starten af 1990’erne.

*Niels Boel er journalist og arbejder for u-landsorganisationen Ibis i Sydamerika.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her