Læsetid: 4 min.

De små fik et politisk holdkæft-bolsje

Sømænd og grafikere har begge haft højt profilerede forbund, men er nu en del af en større helhed. Det har sikret medlemmernes overenskomster, men har også haft sin pris
10. april 2001

Sømænd og grafikere har begge haft højt profilerede forbund, men er nu en del af en større helhed.
Det har sikret medlemmernes overenskomster, men har også haft sin pris

Den danske fagbevægelse er splittet op i alt for mange fagforbund – 169 ialt. Forbundene beskæftiger alt for mange funktionærer, der udfører de samme arbejdsopgaver – eller strides med andre forbund om faggrænser. Medlemmer får for ringe service for alt for høje kontingenter. Og fagbevægelsen som helhed mister politisk indflydelse på grund af splittelsen.
Sådan lyder hovedkonklusionerne i en rapport, som to arbejdsmarkedsforskere fra Københavns Universitet, Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, offentliggjorde i går.

Udbredt konservatisme
Sammenlignet med Tyskland og de øvrige nordiske lande er dansk fagbevægelse præget af stor konservatisme, mener forskerne. I Tyskland, f.eks., er der netop dannet et forbund, der omfatter tre mio. medlemmer på serviceområdet – fra sygeplejersker over musikere til web-designere. I Danmark har musikerne i DR’s symfoniorkester deres eget forbund.
»Fagbevægelsens struktur indebærer, at utroligt mange personer udfører de samme opgaver. De bruger tid på at gå til møder med hinanden i stedet for at udføre fagligt arbejde, der direkte kommer medlemmerne til gavn,« siger den ene af rapportens forfattere, Jesper Due, til Ugebrevet Mandag Morgen.
Jesper Due mener, at »der er en bemærkelsesværdig modstand mod forandring«, blandt mange af de 20.000 ansatte i lønmodtagernes organisationer og a-kasser.
SiD’s formand, Poul Erik Skov Christensen, giver de to forskere delvist ret.
»Grundomkostningerne i de små forbund er forholdsvis store, så hvis vi skal følge med udviklingen, må forbundene organisere sig på nye måder,« siger Skov Christensen til Ritzau.
Han skønner, at LO’s nuværende 22 forbund vil være reduceret til mellem fem og 10 i løbet af dette årti.
To traditionsrige fagforbund, Grafisk Forbund og Sømændenes Forbund, har allerede været igennem forvandlingen fra højtprofilerede, selvstændige fagorganisationer til brancheorganisationer inden for større forbund.
Allerede i 1994 ræsonnerede Sømændenes Forbund, at medlemmerne var bedst tjent med at komme under SiD’s vinger og blive en del af SiD Transport.
Sidste år blev Grafisk Forbund opløst, og de fleste af de 22.000 medlemmer kom i HK Industri.
Udviklingen var nødvendig – dels for at sikre medlemmernes overenskomster, dels for at yde medlemmerne en bedre service. Men centraliseringen har også haft omkostninger – sænket profil og manglende identifikation med det nye forbund, siger to faglige repræsentanter, Information har talt med.

Under SiD’s vinger
»Vi gik med i SiD af tre grunde,« siger Henrik Berlau, tidligere formand for Sømændenes Forbund, nu forretningsfører i SiD Transport.
»Mindre enheder bruger store kræfter og mange penge på helt grundlæggende ting – edb f.eks. Vi havde ikke mulighed for at lønne den nødvendige ekspertise – i SiD er der ikke det problem, jeg ikke kan få konsulentbistand til. Og så har det givet os langt større slagkraft at have SiD i ryggen, både i forhandlinger med rederne, og over for regeringen og EU.«
Men den store og velkendte profil, Sømændenes Forbund havde i offentligheden – især i Preben Møller Hansens formandstid – er gået tabt, erkender Berlau.
»Prisen har været et politisk holdkæft-bolsje. Jeg må i dag lægge en dæmper på mig selv, når jeg skal fortælle erhvervsministeren, hvad jeg mener om olieforurenende skibe i danske farvande eller skibes sikkerhed.«
Når det alt i alt efter Berlaus mening har været en gevinst at gå med i SiD, skyldes det ikke mindst, at Sømændenes Forbund har fået lov til at opretholde sin struktur inden for SiD.
»Jeg giver intet for store strukturer, administreret af cand.polit’er. Når et medlem kommer til os, skal han vide, at hans sag bliver behandlet af en sømand, der kender de enkelte medlemmer – og rederne ikke mindst.«

Tab af faglig identitet
For Simon Tøgern, udlært litograf, nu faglig sekretær i HK Industri, er der to hovedproblemer, når man taler sammenlægninger af forbund: Et eventuelt tab af faglig identitet hos det enkelte medlem. Samt faren for at den store fagorganisation »bliver et forsikringsselskab mere end en faglig, politisk og demokratisk organisation.«
»Grafiske arbejdere har traditionelt haft en stor faglig selvbevidsthed. Den faglige identitet er sværere at opretholde i en større struktur, og nogle af vores medlemmer kan stadig ikke forstå, hvorfor det nu lige var, at de skulle i samme forbund som kontordamer.«
Men igen har gevinsten været større end tabet, mener Tøgern.
»Udgangspunktet var, at der eksisterede to overenskomster på det grafiske område, indgået af to forskellige forbund, og den situation udnyttede arbejdsgiverne til at spille os ud mod hinanden. Det kan de ikke længere.«
Tøgern tilføjer, at der er »en kerne af sandhed i Madsen og Dues kritik af fagbevægelsen« og erkender, »at der sker et vist varmetab« i de mange organisationer.
Men samtidig advarer han imod at skabe »store faglige supermarkeder, hvor de første tre ord i ordet fagforbund helt er glemt«.

*Rapporten Fagbevægelsens struktur i det 20. århundrede af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen kan læses på: www.faos.dk.

FAKTA
169 fagforbund
Danmark har 169 fagforbund – ca. en tredjedel af dem har under 1000 medlemmer.
Af disse er 104 forbund samlet i FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd). LO og Akademikernes Centralorganisation samler hver 22 forbund. Resten er forbund uden for hovedorganisationerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu