Læsetid: 4 min.

Man skal springe over, hvor chefen er lavest

Glimt fra de små forlags stjernestunder i nyere dansk litteratur
19. april 2001

Små forlag
Siden Anden Verdenskrig har små forlag leveret litteratur til det danske bogmarked. Nogle forlag som Borgen eller Tiderne Skifter har udviklet sig til etablerede medspillere. Andre har valgt at stå helt uden for det kommercielle cirkus. Ikke bare af ideologisk forfængelighed, men også fordi det giver åbenhed: »Når man ikke har nogen penge, har man heller ikke en kapital at forrente,« som manden bag den kunstneriske succeshistorie Arena, K.E. Hermann, udtrykte det.
Eller den kommende sommers poesifestival, som arrangeres i samarbejde mellem bl.a. Øverste Kirurgiske, Basilisk og Arena. På spørgsmålet om, der virkelig er plads til alle de små forlag, svarer Attikas leder, Flemming Madsen Poulsen:
»Selvfølgelig er der det. Med en omskrivning af et citat af formand Mao, så er min holdning: Lad de tusind forlag blomstre.«

Tre bidrag
For en groft generaliserende betragtning har de små forlag bidraget på tre niveauer: Udgivelse af danske debutanter, import af udenlandsk litteratur og som platform for de skrifter, der ikke kan fylde 60 standardiserede lyriksider.
For at tage det sidste først. Vagn Steen har i en årrække skrevet bøger til Vindrose under Borgen, men også udgivet eksperimenter på Attika. Efter at have skrevet en tekst ligger arbejdsgangen fast:
»Jeg giver fuld orientering til Jens Christiansen på Vindrose og Flemming på Attika, og så vælger vi, hvor den enkelte sag hører hjemme.«
Således udgav Steen i 1999 et hæfte med 24 omskrivninger af talemåder, hvor det bærende navneord var skiftet ud med ordet ’chefen’. Den hedder Klap lige chefen, og rummer tekster som ’Man skal ikke græde over spildte chefer’ og ’Man skal springe over, hvor chefen er lavest’.
Længere fra den traditionelle bogform kan nævnes små kasser indeholdende beskrevne papirlapper, som Henrik Have har udgivet på sit eget Edition After hand. Eller hæfter uden oplysninger om ophavsmand fra Jorinde & Joringel.
Det er udgivelser, som udfordrer bogformens monopol på at sætte rammerne for litteratur. De peger på rammens grænser og betingelser og derved også på himlen og jorden rundt om den dominerende litteratur.
Man kan sige, at anderledesudgivelserne klapper chefen.

Beckett & Diderot
Hvad import af internationale strømninger angår, har de små forlag i perioder sat dagsordnen. Arena udgav fra midten af 60’erne forfattere som Beckett, Simon, Canetti og Oe, allerede før de fik Nobelprisen. Og introducerede således en modernistisk horisont, som har været afgørende for dansk litteratur overhovedet. Basilisk Forlag udgav for snart tyve år siden og i al stilhed et hovedværk i oplysningstidens europæ-iske litteratur: Diderots Ra-meaus Nevø. Andre forlag som Rhodos, Husets Forlag, Per Kofod og mange flere har introduceret forskellige typer verdenslitteratur.
Flere af efterkrigstidens vigtigste danske forfatterskaber er indledt på mindre forlag. Peter Seeberg blev som bekendt afvist på Gyldendal, før han udkom på Arena. Per Højholt debuterede i 1947 på Wivels Forlag med bogen Hesten og Solen, som maleren Jens Søndergaard dekorerede med et hestehoved. Bogen blev sidste år genudgivet på Asger Schnacks Bebop med et nyt hestehoved på omslaget; denne gang malet af Per Kirkeby.
Johannes L. Madsen er en anden historie. Hans eksperimenter er udkommet på alternative forlag som Attika, SubPub og Bergs Forlag. Efter hans død sidste år er hans samlede digte under forberedelse på et af de store forlag. Hvor han aldrig udkom i levende live.
Det er helt naturligt, at de større forlag kigger ned mod de forlag, der udgiver bøger, som udkaster bud på en ny æstetik. Og som insisterer på at klappe chefen.

Print-on-demand
Den teknologiske udvikling synes at favorisere de små forlag. På lang sigt vil print-on-demand givetvis minimere kravene til forlagskapital. Det vil blive muligt at afstemme oplagstallet med den reelle efterspørgsel, fordi man groft sagt kan bestille en titel online direkte på trykkeriet per bog, der sælges i boghandlen. Det betyder, at flere stordriftsfordele falder væk.
Der vil ikke være samme lagerudgifter og satsninger ved bestemmelse af et givet oplags størrelse.
Sidste efterår udgav Rosinante Iben Hasselbalchs ny-oversættelse af Don Quixote som print-on-demand, fordi Centrum allerede havde udsendt en ny oversættelse. I år har Per Nørhaven åbnet et af verdens mest avancerede digitale trykkerier på Vesterbro i København, som udvider mulighederne for on-demand-produktion.
Under alle omstændigheder vil print-on-demand resultere i en demokratisering af bogproduktionen.
På den anden side har de frie bogpriser skabt en ny og hårdere konkurrencesituation. Sidste år forsøgte 12 mindre forlag at overbevise om nødvendigheden af faste bogpriser.
Uden held. Og man ser allerede nu, at store forlag som Gyldendal og Alinea har halveret boghandlernes avance på skolebøger. Carlsen har meddelt, at samtlige forlagets priser er sat fuldstændig fri.
De tusind små forlags eventuelle blomstring er således trængt af et liberaliseret marked, men samtidig hjulpet af den moderne teknologi.
Alt i alt er der dog ingen tvivl, om der også fremover vil være oversete manuskripter. Og dermed sikkert også frivillig arbejdskraft til at udgive dem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu