Læsetid: 3 min.

Stenalderagtig kønsbeskrivelse

Gerz Feigenberg skriver spændstigt, men kvindeportrættet i romanen ’Mælk og honning’ er ikke helt tro-værdigt
24. april 2001

Gerz Feigenberg skriver spændstigt, men kvindeportrættet i romanen ’Mælk og honning’ er ikke helt troværdigt

Ny bog
Det er det modne livs statusopgørelse over ungdommens drømme og kærlighedsønsker, Gerz Feigenberg tager livtag med i romanen »Mælk og honning«, der udkommer i dag. Feigenberg kendes af de fleste for sit arbejde på teatret – heriblandt på i Turbinehallerne og på Kaleidoskop på Nørrebro. Men han debuterede allerede i 1980 som forfatter, og »Mælk og honning« er hans ottende roman.
Hovedpersonen Nina er en kvinde i fyrrerne, sygeplejer-ske, gift med en semi-kendt kunstmaler, med hvem hun har en datter, der er rejst væk fra forældrene for at opleve verden. Med andre ord er hun så godt som midtvejs i livet og midt i de kriser, der følger med skelsår og alder.
Sygeplejerskejobbet på et hospital for krigsofre i den lille by Fredshavn giver hende de helt rigtige Florence Nightingale-agtige konturer. Hun er en kvinde, som lider af omsorgssyge; som forstår sig på andre mennesker og som kan reparere knækkede skæbner og give omsorg i rigeligt mål. Men sig selv er hun ikke så god til at tage hånd om. Problemet er, at hun hele vejen igennem sit ægteskab har reserveret en væsentlig del af sig selv til en urealiseret ungdomsforelskelse i en patient, der gæstede hendes hospitalsafdeling for en kortere periode. Hele vejen igennem har han forhindret hende i at være ethundrede procent til stede i kærligheden til kunstnermanden og til livet i øvrigt.

Livshistorien om igen
Feigenberg skriver spændstigt som en fjeder og et langt stykke af vejen bliver man revet med af fortællingen om, hvordan hovedpersonen hele tiden har håbet på at finde en overordnet mening med det hele, at tingene faldt på plads i en form for orden. Derfor er hendes opgør med ungdommens helt igennem urealistiske kærlighedsdrøm udskudt, indtil det øjeblik, hvor hun begynder at modtage nogle mystiske blanke breve, der levner plads til, at hun – om man så må sige – begynder at skrive sin livshistorie om igen. Og da ægteskabet begynder at slå revner brager erkendelsen ind over hende: »Der skal pinedød være mening i det hele, en sammenhæng, mit liv skal indeholde en besked til mig, en fabel der kan få mig til at begribe en morale og forstå hvorfor jeg er på jorden. Men den er der ikke. Det er kaos, der hersker.«

Fossiler
Men midt i Feigenbergs medrivende og menneskelige historie, der kredser om det eksistentielle tusindekronersspørgsmål, ’Hvad er meningen?’, bliver man nu alligevel overrumplet over hans stereotype blik på kønnene og kvinder især. F.eks. her hvor en veninde sammen med hovedpersonen analyserer kønnenes indbyrdes afhængighed: »De er fortabte, mændene. De er rejst langt ud i orbit et eller andet sted, for sådan er de skabt, de skal absolut hele tiden opfinde telegrafen og atombomben og internettet, de skal erobre Mars og tænke sig af led så de forstår alting i verden, de sprøjter bare derudaf – men de kan ikke komme hjem. De længes hjem, de kæmper for at komme hjem, men de kan ikke. Men hvis de ikke fandtes, så ville du og jeg være lamme, vi ville bare sidde og lade os fylde op af ingenting, og dø af alt det ingenting. Derfor længes vi efter dem, derfor slipper vi dem ind, så de kan få noget til at bevæge sig. Og derfor lader vi dem slå og gå og lade os ligge i ruiner,« hedder det i den omtrent stenalderagtige udlægning af relationerne mellem kønnene i Gerz Feigenbergs roman. Disse fossilerede forestillinger bliver understreget af forfatterens udelt maskuline blik ind i den kvindelige hovedpersons psykologi; hun går rundt og føler sig »velbollet,« og når hun skifter tøj på sin store kærlighed – patienten i en hospitalsseng – mærker hun »hans armhulers duft af jern i vand og hans køns duft af frisk mos og dyrepels og røg.« De skærende og noget banale kontraster, som Feigenberg arrangerer mellem den forhutlede og noget naive omsorgskvinde og de dyriske, stærke mænd, står som en skæmmende skygge for en ellers velskrevet roman.

*Gerz Feigenberg: Mælk og honning. Roman. Samleren. 194 sider. 228 kr. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her