Læsetid: 4 min.

Sydamerika kræver lighed

Stats- og regeringschefer fra 34 lande i Nord- og Sydamerika blev i går enige om, at demokratiske tilstande skal være en betingelse for at deltage i kommende topmøder om oprettelse af frihandelsområde.
23. april 2001

Demokrati bliver adgangsbilletten til nyt frihandels-område for Nord- og Sydamerika

QUÉBEC – Stats- og regeringschefer fra 34 lande i Nord- og Sydamerika blev i går enige om, at demokratiske tilstande skal være en betingelse for at deltage i kommende topmøder.
»For at deltage i processen (mod oprettelsen af et frihandelsområde, red.) skal et land være styret af en demokratisk regering. Det er en afgørende forudsætning. Alle de gevinster, der i fremtiden vil stamme fra aftaler, vi indgår på disse topmøder, vil kun gå til nationer, som respekterer vores demokrati-erklæring,« sagde Canadas premierminister Jean Chrétien i går.
Lån fra den Interamerikanske Udviklingsbank vil udelukkende blive ydet til lande, hvis overholdelse af et demokratiske charter udarbejdet snarligt af Organizationen af Amerikanske Stater (OAS) er blevet bekræftet.
Det udelukker automatisk kommunistiske Cuba og bringer Haiti i fare, hvor Jean-Bertrand Aristide for nylig blev valgt til præsident under en byge af beskyldninger om valgsvindel. Selv Venezuelas folkevalgte præsident Hugo Chavéz, der var ophavsmand til et mislykket militærkup i midten af 1990’erne, risikerer med sin åbenlyse autoritære tilbøjelighed at komme i vanskeligheder på et senere tidspunkt.
Umiddelbart lyder en tilsyneladende tandløs demokrati-erklæring fra det kontroversielle topmøde i Québec om oprettelsen af et frihandelsområde som et magert resultat.
Men det lykkedes i sidste øjeblik Perus provisoriske præsident, tidligere FN-generalsekretær Javier Peréz de Cuellar, at overbevise sine kolleger om at lade OAS udarbejde et bindende charter, der skal godkendes af stats- og regeringscheferne på det næste topmøde om fire år.

Kræver reel frihandel
I Québec blev der der imod kun gjort få fremskridt under drøftelserne om dannelsen af en toldunion. Afstanden mellem USA og Canada på den ene side og udviklingslandene i Mellem- og Sydamerika samt i Caraibien på den anden side er stadig for stor. Det stod allerede klart fredag aften, da Brasiliens præsident holdte sin officielle tale.
Fernando Henrique Cardoso, en kendt kritiker af globaliseringen, lagde ikke skjul på sin utilfredshed med amerikanernes ønske om at bevare antidumping-regler mod brasiliansk stål og fødevarer som appelsinjuice.
Han fremlagde sine betingelser for sit lands tilslutning til en toldunion.
nUdviklingslande i Latinamerika skal have fri adgang til dynamiske markeder i USA og Canada;
- Antidumpingregler og andre handelsbarrierer skulle fjernes;
- Patentrettigheder vil kun blive respekteret, hvis rige lande overfører mere teknologi til udviklingslandene og
- Subsidier til landbruget i Nordamerika og Europa, der skævvrider verdensmarkedspriser, skal ophæves.
»I modsat fald vil det i vores øjne værre irrelevant og i værste fald uønsket at skabe et frihandelsområde mellem Nord- og Sydamerika,« sagde præsident Cardoso.

Utilfredse amerikanere
Talen behagede ikke den amerikanske delegation.
Især var præsident George W. Bush irriteret over, at Cardoso udtrykte solidaritet »med vores brødre på Cuba« og udtrykte håb om, at »det cubanske folk i en snarlig fremtid« kan være repræsenteret på et topmøde, vel at mærke uden at nævne den amerikanske betingelse – at Fidel Castro først er afsat.
Men USA var ikke sen til at reagere på Cardosos åbenhjertige tale.
Lørdag erklærede den amerikanske handelsforhandler Robert Zoellick, at USA er rede til at diskutere ophævelsen af antidumpingregler, selv om modstanden blandt demokrater i Kongressen vil være heftig.
I Québec lovede Bush også, at han inden årets udgang vil få bemyndigelse fra Kongressen til at forhandle frihandelsaftaler på plads og få dem godkendt eller forkastet uden at flytte et komma i teksten.
Den sidste frihandelsaftale, USA har forhandlet og ratificeret efter denne model, var den såkaldte NAFTA-aftale i 1993 med Canada og Mexico. NGO-grupper i USA lovede på deres eget topmøde i Québec at iværksætte en offensiv i kongresmedlemmers valgkredse mod en sådan bemyndigelse til Bush.

Tror på mini-Maastricht
Præsident Cardoso gjorde det også krystalklart, at Brasilien ikke er interesseret i at blive medlem af en toldunion med USA og Canada, før end det sydamerikanske fællesmarked Mercosur er blevet stærkere.
»Mercosur er en absolut prioritet for Brasilien, der ikke vil blive opgivet til fordel for FTAA (Free Trade Area of Americas, red.),« pointerede han.
Samme synspunkt blev fremført af Chiles socialistiske præsident Ricardo Lagos. »FTAA vil kun være et frihandelsområde, mens Mercosur er langt mere ambitiøst. Det er et fællesskab, hvor vi skal koordinere politiske beslutninger, økonomien, kultur og uddannelse – en slags mini-Maastricht,« fremhævede han.
Mercosur tæller i øjeblikket Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, mens Chile, Bolivia og Peru er associerede medlemmer.
Fælles for de latinamerikanske nationers holdning i Québec var, at de for fremtiden ønsker at stå sammen.
»Selv i en toldunion vil USA altid være altdominerende. Derfor skal vi tale med én stemme,« sagde præsident Lagos.
Mexicos nyvalgte præsident Vincente Fox var af naturlige årsager mindre kritisk over for USA.
Ikke desto understregede han i sin tale, at »vi kan ikke være ægte demokratier med så stor fattigdom og ulighed.«
Han foreslog derfor oprettelsen af »fondos de cohesión social«, en slags regionale udviklingsfonde efter europæisk forbillede.
»Alle latinamerikanske lande bør donere en procentdel af deres forsvarsbudget til at få disse fonde sat i værk,« sagde Fox.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu