Ny bog
Karen Sybergs oplevelses- og iagttagelsesevne tilhører et modent og stærkt menneske, og hun er dygtig til at formulere sig, så bogen er på ingen måde en sædvanlig havebog. Her er ingen gør nu dit og gør nu dat og husk nu lige. Formen er essayagtig, sproget er forunderligt og hendes tanker fordrer eftertanke..
Jeg læste bogen i ét træk og var til stadighed både smukt og godt underholdt.
I sit skelet er bogen inddelt i tolv kapitler et for hver måned med gennemgang af og filosoferen over livets forskellige tiltag med udgangspunkt i jord, vand og luft og det tilhørende liv: Planter, fugle, insekter farver, lys, temperatur havearbejde, erfaringer, undren.
Tiden spiller også en væsentlig rolle, både den bagudvendte mod barndommen nu genoplevet som voksen og mod de sidste og de kommende år.
I indledningen tages der afsæt i betydningen af at have noget til fælles i vores i øvrigt splittede tid. Som eksempel på dette vælges forsytiaen. Den findes i næsten alle haver, og med sin gennemgule farve mod den blå himmel fortæller den, at foråret endelig er kommet. Og den er samtidig et løfte om meget, meget mere om alt det, der snart skal komme. Om vinteren kan man drive dens knoppede grene frem i stuen, og lige efter jul, før så meget som én erantis er begyndt at overveje situationen, minder busken os om den kommende tid. »På den måde bidrager den til at holde folkesjælens øverste næsetip fri af den allersorteste vinterdepression.«
»Haven er det rum, der befinder sig mellem evigheden og flygtigheden, bestandig oscillerende mellem de to poler. Intet sted tørner kultur og natur så frontalt sammen som i haven.« »En have er ligefrem dømt til at bestå af naturlige materialer. Ellers ophører den med at være have.« »Havekunsten er et filosofisk projekt. Bestandigheden i en have er cyklisk og derfor nøje forbundet med forfaldet. Alt, hvad der spirer, må visne. Alt, hvad der er født, skal dø.«
»Men så er det forsytiaen begynder at sætte knopper.«
Poetisk og personligt
Der gennemgås mange forskellige emner i de tolv kapitler her er et lille udpluk: »Vinterhaven giver overblik«, »De lyse, lange skygger«, »Hvem så et løvspring som i år?«, »Måske skulle man gøre ingenting lidt oftere«, »Den lange sommer«, »Langsomt løvfald«.
Uanset emnet opleves det hele som årstidsrelevant og eftertænksomt, poetisk og personligt.
Hjemme hos os har vi i årenes løb læst mange havebøger. Som landskabsarkitekt bliver man efterhånden træt af de mere leksikonprægede bøger, og vi har ofte ønsket os en forfatter i stil med den svenske Lotte Möller, der altid er anderledes vedkommende og pågående i sine holdninger. Jeg synes, Karen Syberg på sin egen måde er fint i slægt med Lotte så derfor vil jeg bare sige: Læs bogen, bliv både klogere og mere glad.
De skyfri nætter...
Til slut et afsnit fra augustkapitlet »Morgenhaven og nattehaven«:
»Tomater skal have enten sol eller mørke.
Egentlig gælder det for hele haven i august. I den tidlige morgensol blinker edderkoppespindene i de stolte kavalerer ved kompostbunken. De rosa-lilla-bordeaux-farvede blomster med den gule knap ligner grangiveligt de blomster, vi tegnede i første klasse, messinggule lysbjælker skyder lavt ind mellem træernes grene, og det hele står så tilfreds med al den dug. Der er store perler på nasturtiernes blade.
Om natten er haven stille. August er dén måned, hvor det er ligeså vigtigt, hvordan vejret bliver om natten som om dagen. De skyfri nætter er stjernenætter. Mere kan der ikke siges om den sag. Blomsternes farve skifter, så den gule bliver stærkest, stærkere end den hvide, og den rødes ulmen kan føles snarere end ses. Lavendlerne dufter, pindsvinet er i gang med et eller andet, der støjer ganske forfærdeligt. For en sikkerheds skyld ledsaget af dets alt andet end musikalske kommentarer. En tudse hopper hen ad stien, den har en plan. Og dér var en flagermus. Ind i mellem er der en fisk, der siger plup! Så bliver der stille igen. Stjernerne holder øje.«
*Karen Syberg: Admiraler elsker sukkerpærer Livet i en landsbyhave. 182 s., ill. af Aage Jørgensen, 198 kr. Samlerens Forlag. Udkommer i dag
*Maj Scharff er landskabsarkitekt og oversætter af havebøger
