Læsetid: 5 min.

To mand frem for en frue

Peruanerne har tre kandidater at vælge imellem, når de som afslutning på de mørke Fujimori-år, går til valg på søndag
7. april 2001

Engang imellem kan man undre sig over den iver, politikere lægger for dagen for at komme til magten, når alle ved, at en præsidentpost er øretævernes holdeplads, og at landets problemer er kolossale.
Det er f.eks. tilfældet i Peru, hvor valget på søndag skal afgøre hvem, der skal rykke ind i det hvide konditorpalads på Plaza de Armas i Lima, og hvem der skal varme sæderne i Kongressen på Avenida Abancay.
Uanset hvem, der bliver indsat som præsident på nationaldagen den 28. juli, er det så godt som sikkert, at vedkommende ikke kan regne med et flertal i Kongressen, der tegner til at blive stærkt broget og sammensat.

Fem års mudder
Det betyder, at peruanerne har udsigt til fem år med politisk mudder og uklarhed uden løsning på landets presserende problemer. Det bliver en utaknemmelig opgave at bestyre det politiske og økonomiske fallitbo efter den autoritære Alberto Fujimori.
Med en økonomi i knæ, voksende fattigdom, ulmende utilfredshed blandt højlandets hovedsageligt indianske bønder og i storbyernes slum, en grasserende korruption, et manglende retsopgør om den grove undertrykkelse under Fujimoris ti år lange styre, et demoraliseret militær og et noget blakket image i udlandet får den kommende præsident kam til sit hår.
Udenlandske investorer har i lang tid holdt sig borte, først på grund af Fujimori-styrets korruption og magtmisbrug, og efter Fujimoris fald på grund af usikkerheden om landets fremtid.
I sine første år ved magten var Fujimori de internationale finansinstitutioners yndling, fordi han – i strid med sine valgløfter – fulgte deres nyliberale opskrift på en løsning af landets økonomiske krise til punkt og prikke.
Det betød økonomiske stramninger, som bragte inflationen og underskuddet på statsfinanserne ned. Det medførte også dårligere økonomiske vilkår for den dårligst stillede del af befolkningen.
Når det alligevel ikke kom til uro, skyldes det blandt andet, at Fujimori iværksatte sociale hjælpeprogrammer som han selv deltog i på en meget synlig måde, så han kom til at fremstå som en slags faderlig velgører.

Økonomen
To af de tre førende kandidater har en økonomisk baggrund. Det er den 55-årige Alejandro Toledo, der sidste år var Fujimoris modkandidat.
Han havde formentlig vundet, hvis Fujimori ikke havde svindlet så groft i første valgrunde, at Toledo valgte at trække sig i anden runde.
Toledo er uddannet på amerikanske universiteter, har været ansat som økonom i FN, Verdensbanken, Den Interamerikanske Udviklingsbank og OECD, samt været økonomisk rådgiver for tre latinamerikanske regeringer.
Han er ingen fornyer på det økonomiske område, men går ind for en restriktiv, økonomisk politik af nyliberalt tilsnit meget lig den Fujimori førte.
Han vil satse stærkt på at løse et af landets centrale problemer, landbruget, især i det indiansk dominerede højland som han selv stammer fra. Desuden vil han decentralisere og bekæmpe fattigdommen. Han går også ind for at indianere kan undervises i og på deres eget sprog. Mindst en trediedel af Perus godt 26 millioner indbyggere er indianere.
Desuden vil han oprette en Sandhedskommission, der skal undersøge de mange overgreb, der fandt sted under Fujimori.
Ifølge meningsmålingerne er Toledo den sandsynligste vinder af første valgrunde på søndag. Selv om han fortsætter sin fremgang i målingerne – der ikke må offentliggøres i Peru den sidste uge før valget og derfor kun er tilgængelige på Internettet via medier i nabolandene – er det næppe sandsynligt, at han får mere end halvdelen af stemmerne.
Og dermed undgår man heller ikke en ny valgrunde om fire-fem uger.

Succeskvinden
Nummer to i målingerne er den 41-årige advokat og forretningskvinde Lourdes Flores. Hun har i modsætning til Toledo været politisk aktiv, siden hun var ganske ung. Samtidig har hun haft succes som forretningskvinde. I 1992 blev hun af World Economic Forum (som afholder de omstridte årsmøde i Davos i Schweiz) udpeget som en af verdens mest fremtrædende unge ledere.
Mens der ikke er større forskel mellem hendes og Toledos økonomiske program, ligger hun politisk væsentligt til højre for ham. Det ses blandt af, at hun er knyttet til den magtfulde og stærkt konservative katolske organisation Opus Dei, der i tidens løb har støttet mange af Latinamerikas facistiske ledere.

Eks-præsidenten
Uden direkte økonomisk baggrund, men med en solid politisk ballast er den tredje kandidat, den tidligere præsident, 51-årige Alan García (1985-90) stormet frem i meningsmålingerne som kandidat for sit socialdemokratisk orienterede parti APRA (Alianza Popular Revolucionaria Americana – Den Amerikanske Folkerevolutionære Alliance).
Alan García er i manges øjne stemplet som en umulig politiker, fordi korruption, økonomisk nedtur og politisk kaos prægede hans embedsperiode. Fujimori gjorde ham til syndebuk for al dårligdommen og fik ham sigtet i flere korruptionssager efter selvkuppet i 1992, da Fujimori lukkede Kongressen og domstolene. García flygtede til Colombia og levede indtil december 2000 i eksil i Spanien og Colombia.
Men alligevel er det ikke usandsynligt, at han på søndag bliver nummer to med en snæver margin foran Lourdes Flores.
Hvis det sker, har han bebudet, at han vil afstå fra en ny valgrunde, fordi han angiveligt »ikke ønsker at splitte det peruanske folk yderligere«.

Rene hænder
Når Toledo næppe kan trues, skyldes det først og fremmest, at han stort set er et ubeskrevet blad i peruansk politik, trods sit forsøg på at blive valgt sidste år. Flores og García er begge belastet af en grumset fortid.
Lourdes Flores har således ikke kunnet løbe fra, at hun har haft gode forbindelser til Fujimoris styre – ikke ligefrem en anbefaling i et land, hvor de fleste – uanset hvor de stod under Fujimori – nu forsøger at lægge luft til den udskældte eks-præsident.
Toledo står også stærkt fordi han har slået stærkt på sin idé om en Sandhedskommission, der skal opklare de overgreb, der fandt under Fujimori, især fra hans selvkup i april 1992 til hans flugt sidste efterår.
De øvrige kandidater har også lovet at nedsætte en kommission, men har nedtonet emnet. Ifølge justitsminister Diego García-Sayán forsvandt flere tusinde mennesker i denne periode, formentlig over 5.000, skriver det argentinske dagblad Clarín.
Det bliver ikke let at grave i denne blodige fortid.
Hvis den kommende regering for alvor går i dybden, vil det give problemer med militæret, der er stærkt demoraliseret efter Fujimoris fald, og som næppe vil tillade, at alt for mange højtstående officerer bliver sat på anklagebænken.
Samtidig kan den bebudede nyliberale politik føre til ny uro og undertrykkelse, især i de mange indianske småbyer i Andesbjergene – bl.a. hvis vandforsyningen bliver privatiseret, som både Toledo og Flores har lovet.
Der er med andre ord ikke megen udsigt til, at de centrale problemer vil blive knust for alvor af en kommende præsident. Den tidligere bonde- og guerillaleder Hugo Blanco lagde i et interview forleden ikke skjul på sin skepsis. Han mener, at 85 procent af peruanerne er imod privatiseringer. I virkeligheden, sagde han til det mexicanske dagblad La Jornada, skal peruanerne på søndag vælge, hvem de skal kæmpe imod.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her