Læsetid: 5 min.

’Toldunion bør sendes til afsteming’

På et farverigt ’folkenes topmøde’ i Québec hævder 2.300 delegerede, at et frihandelsområde i Nord- og Sydamerika vil begunstige investorer
21. april 2001

QUÉBEC – Et bedre sted end frankofone Québec midt i et angelsaksisk kontinent kunne de canadiske arrangører af denne weekends topmøde om et nyt frihandelsområde i Nord- og Sydamerika næppe have fundet. Den fransktalende provins er nemlig blevet et symbol på den franske kritik af amerikaniseringen af verden.
»Vi er som en ø, ja en oase, midt i den amerikanske markedsøkonomis dominans i Canada. Vi vil gøre alt for at bevare vores identitet – selv erklære Québecs uafhængighed,« siger Anne-Louise Fortin, en ældre kvindelig aktivist fra Québec-gruppen Carrefour Tiers-Monde.
Anne-Louise Fortin står foran en stand på ’folkenes topmøde’ nær Québecs gamle havn og samler underskrifter ind til en resolution imod børnearbejde i udviklingslandene, som hendes gruppe planlægger at overbringe til lederne for 34 nord- og sydamerikanske lande.
I hallen kan man høre tre sprog blive talt på en gang – fransk, engelsk og spansk. En gang imellem portugisisk fra en brasilianer. Under pressemøder tales alle tre sprog på én gang, ofte uden oversættelse. Engelsktalende canadiere gør en dyd ud af at tale fransk, fordi de er i Québec. Mange Québec-aktivister bruger deres udemærkede spanske.
I hovedsagen taler kun amerikanere engelsk på ’folkenes topmøde’. De er altså for en kort stund blevet en minoritet på deres eget kontinent. Og så er der en anden ting: Den nord- og sydamerikanske NGO-alliance Hemispheric Social Alliance og den canadiske NGO-koali-
tion Common Frontier har arrangeret et meget profes-sionelt alternativt topmøde. Det er blevet afholdt i tre dage, inden det officielle topmøde startede i går og har derfor tiltrukket stor opmærksomhed i de canadiske medier og ganske vist mindre i USA og latinamerikanske lande – men alligevel.
2.300 kvinder og mænd deltog fra 34 lande. Hovedmøderne er foregået i et telt stillet til rådighed af den canadiske regering i Québecs havn. Der har der været indlæg om organisering af arbejdere i de fattige lande, beskyttelse af miljøet i forbindelse med multinationale selskabers investering i lande som Brasilien og behovet for bedre uddannelse og sundhedsforsorg i udviklingslandene syd for Rio Grande.
»I Seattle var der ikke noget alternativt topmøde, hvor man involverede repræsentanter fra Den Tredje Verden. Det er forbavsende, men hvis topmødet havde været afholdt for to-tre år siden, ville der kun have været et par hundrede demonstranter her i Québec,« siger Marc Lee, seniorforsker hos tænketanken Canadian Centre for Policy Alternatives i Vancouver.

Kræver folkeafstemning
I en sluterklæring torsdag aften opfordrer ’folkenes topmøde’ de 34 ledere samlet i Québec til at sende en eventuel aftale om en told-union fra ildlandet i Chile til polarområdet i Canada til folkeafstemning og i det mindste til godkendelse i hvert lands parlament. I USA vil Kongressen skulle ratificere en frihandelsaftale.
»Millioner af personer skal have lov til at udtrykke deres mening om en toldunion; ellers vil den ikke være legitim,« siger Hector de la Cueva, generalsekretær for Hemispheric Social Alliance.
I sluterklæringen hedder det at: »Oprettelsen af et frihandelsområde i Nord- og Sydamerika vil være racistisk, kønsdiskriminerende og ødelæggende for miljøet. Det eneste formål er at underskrive en traktat om investorernes friheder og rettigheder, at anerkende kapitalens prioritet over arbejdet, at omforme tilværelsen og verden til en vare, at benægte folkene deres menneskerettigheder og undergrave staternes suverænitet.«
Det er stærke ord og læ-serne kunne måske forledes til at tro, at gamle Karl Marx er blevet moderne igen. På den anden side har deltagerne i ’folkenes topmøde’ ofte understreget, at de ikke som sådan er modstandere af frihandel på tværs af landegrænser.
»Det problematiske ved frihandelsaftalen NAFTA mellem Canada, Mexico og USA er, at vægten bliver lagt på at give virksomheder og investorer flere rettigheder på udenlandske markeder og på at definere, hvad staten kan gøre og ikke gøre. Det samme vil være tilfældet med en toldunionen på begge amerikanske kontinenter,« forklarer Marc Lee, forfatter til en yderst læseværdig rapport om FTAA (Free Trade Area of the Americas).
Afskaffelsen af toldmure er altså ikke den store an-stødssten for kritikerne af et nord- og sydamerikansk frihandelsområde. I stedet peger de på kapitel 11 i NAFTA-aftalen fra 1993, der giver virksomheder med investeringer i et medlemsland ret til at anlægge sag med krav om erstatning mod regeringen, dersom f.eks. en lokal beslutning om miljøbeskyttelse eller et ønske om at subsidiere en offentlig service som postvæsenet eller sundhedsvæsenet indskrænker den udenlandske koncerns indtjeningsmuligheder.
Inden for de seneste år har det private amerikanske ekspeditionsfirma United Parcel Service f.eks. krævet erstatning fra den canadiske regering med den begrundelse, at Canadian Post modtager statsstøtte. Det skævvrider den frie konkurrence, hævder UPS.
I Mexico har det amerikanske affaldsselskab Metalclad fået udbetalt en erstatning fra regeringen på 16,7 mio. dollar, fordi myndighederne i delstaten San Luis Potosí besluttede at lukke virksomhedens åbne affaldsdepot i byen Guadalcazar. Befolkningen havde klaget over, at miljøreglerne ikke blev overholdt af Metalclad.

Frygten blev opfyldt
På ’folkenes topmøde’ blev kritikernes værste frygt opfyldt, da en amerikansk NGO-gruppe onsdag offentliggjorde et 41-sider langt udkast til et kapitel i FTAA om investorers og selskabers rettigheder. Dokumentet er dateret i slutningen af november 2000, hvor embedsfolk fra de 34 lande holdte deres sidste møde. Den canadiske regering er formelt set imod et kapitel i FTAA, der går så vidt som NAFTA’s kapitel 11.
Men af udkastet – der er fyldt med paranteser – fremgår det, at man faktisk forhandler om at skænke investorer flere rettigheder i FTAA end i NAFTA.
»Vi føler os forrådt af vores regering,« siger den kendte globaliseringskritiker Maude Barlow fra Council of Canadians.
Frem for at have rettigheder bør virksomheder have pligter, når de investerer i lande med billig arbejdskraft. Under NAFTA skal f.eks. minimumsregler for miljøbeskyttelse og for arbejdstageres rettigheder overholdes, men det er ikke blevet til meget i Mexico, hævder det canadiske kirkeråd. Torsdag afleverede biskopper fra den katolske, engelske og presbyterianske kirke en rapport til Mexicos præsident Vincente Fox, hvori de kalder NAFTA »et monstrøst bedrageri« for den fattige befolkning i Me-xico. Under et nyligt besøg i Mexico »så vi økonomisk slaveri«, udtalte Québecs katolske biskop Jean Gagnon på et pressemøde.
Kirkerådet peger også på, at billige fødevarer importeret fra USA har tvunget mange mexicanske bønder til at opgive landbrug og søge til byerne, hvor de må tage fabriksjob. Men præsident Fox fremhæver, at NAFTA har skaffet flere job til landets 40 mio. fattige og taler om en »overgangsperiode med sociale problemer«.
Hans landsmand, Alberto Arroyo, fra en mexicansk netværkgruppe mod NAFTA siger: »Vi har brug for investeringer i Mexico, der fører til en bæredygtig udvikling. I løbet af syv år med NAFTA er der næsten udelukkende blevet investeret i fabrikker, der eksporterer varer til USA og Canada,« understreger Arroyo.

*Lees rapport: www.policyalternatives.ca/

*FTAA-kapitel: ww.iatp.org

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her