Læsetid: 4 min.

Traditionen tro

Paris-Roubaix blev kørt efter de bedste traditioner på smattede brosten med hollænderen Knaven som overraskende vinder
17. april 2001

Cykling
ROM – Da Paris-Roubaix blev kørt første gang i 1896, skete det påskedag, som det også var tilfældet i år, og brostensvejene i det nordfranske Flandern var tilsølede af regn og mudder, som de også var det i søndags. På trods af, at det sidste løb under disse betingelser – vejen og vejret, ikke påsken – blev kørt i 1994, hvor Andrej Tchmil vandt, så er det de muddersmattede sten og dårligt vejr, der altid i traditionen forbindes med dette sære gammeldags cykelløb, hvor uheld kan slå de bedste ud, men hvor ingen vinder ved et tilfælde.
Efter sin fjerdeplads i forrige søndags Flandern Rundt havde Rolf Sørensen stillet store forventninger til sig selv, og mange til ham, og med en meget synlig indsats og en tiendeplads indfriede han dem vel, men...hvis ikke han var blevet ramt af uheld på et helt afgørende tidspunkt, havde han siddet med den håndfuld folk helt fremme, der kom til at afgøre løbet.
Det var som ventet det nydannede belgiske hold Domo, der kom til at diktere løbets udvikling. Holdet blev dannet på den belgiske stamme af ryttere på det italienske Mapei hold, da dettes belgiske team-manager, Patrick Lefevre, sidste år besluttede at lave sit eget hold, som også tæller ryttere fra det tidligere hollandske hold TVM/Farm Frites. Johan Musseuw, to gange vinder i Roubaix, som stjernen blandt de tidligere Mapei-ryttere, hollænderen Servais Knaven – søndagens overraskende vinder – som hjælperytter med TVM-fortid, og et værdifuldt nyt tilskud i den lettiske verdensmester Romans Vainsteins. Et hold med mange ryttere, der mestrer lige netop denne type løb.

Tidligere pusher
Det var den kontroversielle franskmand fra Cofidis, Phillipe Gaumont, der rev feltet op på det første stykke pavé. Han har en fortid som bruger og pusher af ulovlig medicin, og på et tidspunkt røg han en pakke cigaretter om dagen, men nu er han blevet seriøs, siger han
Domo-holdet med Museeuw som iscenesætter udnyttede franskmandens ryk til en massiv forcering, der gav holdet overlegen repræsentation i den gruppe på 16, der skilte sig helt afgørende ud.
Fire Domo-ryttere, Musseuw, Vainsteins, Peeters og Knaven, der herefter kunne kontrollere alle angreb fra hold, der enten var repræsenteret med blot to ryttere, som Cofidis, eller kun havde en enkelt med fremme. Som amerikaneren Hincapie, der i onsdags vandt sit første betydelige løb, Gent-Wevelgem, den tidligere autolakerer Ludo Dierckxens, der først blev professionel som 30-årig, tyskeren Steffen Wesemann, der har Roubaix som speciale og ambition og var Telekoms kaptajn i søndags – og Rolf Sørensen, der havde hængt på i Domo-forceringen, hvor så mangen af favoritterne havde måttet slippe.

Taktisk løb
Sjældent er det, at Paris-Roubaix er et så taktisk løb, som det var i år, hvor Domo-folkene kørte disciplineret holdkørsel, og lagde deres klamme fødder på alle forsøg fra især Dierckxens og Hincapie på at køre væk fra gruppen.
Passagen ad pavèen gennem Arenbergskoven, 90 km. fra mål, er løbets mest frygtede og den traditionelle plads for angreb, udskilning og styrt. Hincapie forcerede, men punkterede, Gaumont var helt fremme, men skred på tværs af den smalle, smattede vej og brækkede et lårben, siger bulletinerne. Og det øjebliks tumult udnyttede Peeters til at smutte forbi og komme først ud af skoven med et forspring, der hurtigt voksede betydeligt, fordi de andre Domo-folk herefter blokerede alle forsøg på at indhente ham.
Især Museeuw var aktiv i at lade sin ven, værelseskammerat og trofaste væbner gennem begges karriere, den nu 37-årige Peeters, udbygge sit forspring. Sørensen kom lige efter Peeters ud af skoven, men herefter var det den taktiske sitauation, der kom til at bestemme også hans skæbne. Med Peeters fremme kunne den tilbageblevne Domo-trio overlade initiativet til de andre og selv spare sig til et kontraangreb, hvis han skulle blive hentet. Hvad han blev 14. km fra mål efter 67 kilometers kørsel alene, men da var 16-mandsgruppen forinden blevet reduceret drastisk.

Overraskende vinder
Sørensen var på grund af punktering og styrt blandt dem, der blev skilt fra, da Hincapie rykkede kraftigt på en pavè, og ikke kom tilbage igen, og i finalen var det fire Domo-folk, der kunne neutralisere alle forsøg fra en mere og mere træt Dierckxens og en tæt på demoraliseret Hincapie. 10 km. fra mål angreb Knaven, amerikaneren lukkede hullet, men kunne ikke gentage det, da hollænderen stak af umiddelbart efter. Han var nok den friskeste af Domo-folkene, da Musseuw – dagens store skikkelse – havde måttet køre sig alene op efter et par punkteringer, og Vainsteins flere gange havde set træt ud. Men ellers en taktisk manøvre, der kunne åbne vejen for en af de to eller give ham selv sejren, hvis ingen kørte efter ham. Det gjorde ingen. Og den 30-årige Knaven, vinder af Danmark Rundt i 1997, men med kun en halv snes sejre i mindre løb, kunne kåres som overraskende vinder af et de største. Med sine kaptajner Museeuw og Vainsteins på de næste pladser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her