Læsetid: 5 min.

Tyskland erklærer (info-)krig

I mandags erklærede Tyskland krig mod USA. Tirsdag trak de klogeligt truslen tilbage. En ny type krig på netværkssamfundets præmisser har set dagens lys
17. april 2001

Filmen Traffic er en af de mest sete biograffilm i Danmark i øjeblikket. Filmen handler om den amerikanske regerings krig mod narkosmuglere. Men filmen er samtidig også et storslået værk om nye fjendebilleder i netværkssamfundet. Den amerikanske regering er fast besluttet på at bekæmpe de sydamerikanske narkokarteller, der er organiseret i fleksible netværk. Fjenden er af en helt anden type end under den kolde krig. Fjenden – narkobaronerne – opererer både i USA, udenfor USA’s grænser, kommunikerer via Internettet, og er i det hele taget temmelig svære at få krammet på, fordi de har organiseret sig på netværkssamfundets præmisser. Filmen er med andre ord et billede på nationalstatens kamp mod et nyt fjendebillede – den netværksbaserede, statsløse organisation.
I mandags blev problemstillingen fra Traffic overført til virkelighedens verden. Tysklands indenrigsminister, Otto Schily, er-klærede nynazister krig på Internettet. Det var ugens store nyhed i den tyske presse i starten af ugen, for Schily var rent faktisk klar til at bruge hackere til at ødelægge nynazisters hjemmesider. Tyskland er foruroliget over al den nynazistiske propaganda, der er tilgængelig på Internettet, og som er tilegnet tyske læsere. I sidste måned oplyste den tyske regering, at antallet af højreradikale forbrydelser ikke har været højere siden Anden Verdenskrig. Man mistænker hjemmesider på Internettet for at øse benzin på propaganda-bålet, og det vil man nu sætte en effektiv stopper for.

Våbnet, der skal anvendes mod de nynazistiske hjemmesider, kaldes ’DoS-angreb’. DoS står for Denial of Service. DoS kan sammenlignes med beskeden ’Teknisk uheld’ på tv-skærmen, når noget er gået galt på tv-stationen. Denial of Service er den besked, der toner frem på computeren, når man vil besøge en hjemmeside, der har været udsat for DoS-angreb. For at en hjemmeside skal gå i DoS-smadder, skal hackere have overbelastet de computere, som de nynazistiske hjemmesider ligger på. Metoden er kendt fra autonome hackerkredse. DoS-angreb rystede verden sidste år, da anonyme hackere fik hjemmesiderne hos blandt andre internetportalen Yahoo, nyhedstjenesten CNN, boghandelen Amazon og auktionshjemmesiden eBay til at gå ned. Og nu vil den tyske regering organisere denne metode og bruge den aktivt som våben mod nynazisterne. Den tyske regering har hermed givet et hint om, hvordan man som nationalstat fører krig i fremtiden. Fjendebilledet er anderledes, våbnene er anderledes, og den tids-rumlige dimension eksisterer ikke længere. Fjenden har forandret sig fra at være en fjendtlig indstillet nationalstat, til at blive en mindre gruppe af terrorister, hackere eller nynazister. De våben, man kæmper med, er ikke længere granater og geværer, men computere. Og soldaterne kæmper ikke på en fysisk slagmark, men i cyberspace. En computer med nynazistisk propaganda rettet mod tyske læsere behøver ikke at befinde sig i Tyskland. De computere indenrigsminister Schily er-klærede krig mod i mandags, befinder sig for størstedelens vedkommende i USA.
Og her er der et problem. For pludselig har tyskerne sat sig for at ødelægge en amerikansk computer på amerikansk territorium, der efter gældende amerikansk lov udsender lovlig information. Og så har vi balladen. For så er tyskerne fanget i en gråzone: Kæmper man mod en anden national-stat, eller kæmper man mod et netværk af nynazister?
Ganske som i filmen Traffic viser dette eksempel med al tydelighed, at netværkskriminalitet er ufattelig svær at bekæmpe, hvis man stadig skal anerkende andre nationalstaters suverænitet.
Infowar – eller informationskrig – er en kompleks størrelse, som nationalstaten ikke på nuværende tidspunkt er kaperet til at gøre noget ved. I december 2000 vedtog man i den tyske Højesteret, at tysk lov gælder for materiale publiceret på Internettet – uanset hvor i verden computeren, der udsender materialet, befinder sig. Hermed åbnede man mulighed for at tyske statsfinansierede hackere kunne operere udenfor de tyske grænser.

Da Schily i mandags er-klærede krig mod nynazistiske hjemmesider udeblev reaktionerne ikke.
»Han åbner pandoras æske med dette træk«, »Schily krænker amerikansk territorium« og »Hvis amerikanerne gengælder, har vi ikke en chance«, var nogle af reaktionerne fra den tyske regerings uafhængige rådgivere.
Schily tog tirsdag halvvejs afstand fra sit forslag om DoS-angreb på nazi-hjemmesider. En talsmand for den tyske regering oplyste, at man ikke vil bruge »hackermetoder«, og at »det vigtige er ikke, hvad ministeren sagde, men at bekæmpe den yderligt-gående højrefløj og nynazisterne på Internettet«.
Det er uvist, hvad Schily mener med »hackermetoder«, for talsmanden bekræftede, at Schily stadig overvejer at bombardere nazi-hjemmesider med såkaldt spam – det vil sige elektronisk post – i så stor målestok, at computerne bag hjemmesiderne går i sort. Vi venter spændt på et politisk korrekt synonym for hacking, som tyske embedsmænd i øjeblikket bryder hjernerne med at komme på.
»Vi er i dialog med andre stater og autoriteter om bekæmpelse af højreekstremistiske hjemmesider på lovlig vis,« kunne Schilys talsmand oplyse i tirsdags.

Amerikanerne tager øjensynlig truslen om infowar med sindsro. Måske fordi amerikanerne selv er hyppige brugere af elementer fra infowar-krigsførelse til daglig. Eksempelvis mistænker Kina kraftigt amerikanerne for at obstruere den stort anlagte Weijang 6-øvelse i juli sidste år. Idet øvelsen skulle begynde, gik alle computere kollektivt i sort efter et angreb udefra, og man fik dem først op at køre igen efter 15 timer. Mistanken rettes mod USA, der skulle have hacket sig ind i de kinesiske kommando-computere ved hjælp af avanceret satellit-teknologi.
Det vi ser nu er altså konturerne af en ny type krig, men det er også skitsen til en ny type politik og stat.
Den klassiske definition på en stat er en instans, der har monopol på den legitime anvendelse af vold. Staten kan udskrive skatter, frihedsberøve og ekspropriere og indskrive mennesker i hæren. Og det er vigtigt at forstå, at det er selve dette voldsmonopol, der udfordres af narkokarteller og computerhackere.
Det nye, der udfordrer staten som struktur, er netværket. Monopolet på den legitime anvendelse af vold udfordres af de mexicanske narkobaroner i Traffic, hvor lederen af den amerikanske indsats mod narkotika (spillet af Michael Douglas) får netværket helt ind i dagligstuen, da datteren bliver afhængig af rygeheroin. Netværkets struktur og styrke ender med at kvæle statens muligheder for at slå ned på problemerne.
Det samme gør sig gældende i virkelighedens verden, hvor stater mister magten (og dermed monopolet på vold) over Internettet. Det, der kunne ligne en stat, der erklærer krig mod en anden stat, er faktisk en stat, der erklærer krig mod et netværk.
I Traffic er netværket stærkest.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu