Læsetid: 3 min.

USA vil give 300 mio. børn mad i skolen

Ambitiøst hjælpeprogram møder velvilje i Danida
3. april 2001

Han er 78 år og USA’s ambassadør ved FAO, FN’s fødevareorganisation, i Rom. Han er en liberal demokrat, og han hedder George McGovern. Han blev verdenskendt i 1972, da han tabte det amerikanske præsidentvalg til Richard Nixon.
Nu har han viet sit liv til at kæmpe for at finde en løsning på et af verdens mest presserende problemer, nemlig sult. 300 millioner børn i den sko-lepligtige alder i u-landene bør tilbydes gratis skolemad hver dag:
»Hvis jeg kan få FN-systemet til at gennemføre en sko-lebespisningsordning, vil det være mere værd end noget andet, jeg har udrettet i mit liv,« siger George McGovern til Information under et kort besøg i Danmark.
Det er hverken for pengene eller karrierens skyld, at den distingverede tidligere toppolitiker nu på tredje år repræsenterer USA i FAO. Præsident Clinton udnævnte ham til ambassadør ved FAO, og Clinton havde så stor sympati for McGoverns engagement i at løse de akutte sultproblemer blandt børn, at han på G8-mødet i Okinawa sidste sommer lovede et amerikansk engangsbeløb på 300 millioner dollars til sko-lebespisningsordningerne.
Bush-regeringen har bedt McGovern om at fortsætte sit arbejde. Han rejser derfor stadig – sin høje alder til trods – verden rundt og forsøger at skaffe opbakning i og uden for USA til at gøre mere for at løse verdens sultproblemer. Speciel opmærksomhed vier han til World Food Programme, WFP, som giver fødevarehjælp og har et budget på cirka 12 milliarder kroner om året. Danmark giver cirka 210 millioner kroner om året til WFP og er dermed en af de store donorer. Netop derfor er McGovern i Danmark for at skaffe opbakning til sit skolebespisningsprogram.
Men USA er langt den største bidragyder, og McGovern betragtes af mange som WFP’s far. Amerikanerne giver det meste af deres bidrag til WFP i form af hvede, og dermed støtter de også de amerikanske farmere.

Pigerne falder fra
Alligevel er der almindelig enighed om, at WFP er en af de velfungerende FN-organisationer, som især er gode til at afværge fødevarekatastrofer.
Mange børn ville fortsætte deres skolegang, hvis de fik mad i skoletiden, mener McGovern:
»I Kina er der lige mange piger og drenge i de små klasser. Men så snart vi når til fjerde eller femte klasse, falder pigerne fra. I flere klasser var der kun en enkelt eller to piger tilbage. De bliver i stedet hjemme for at gå til hånde. Men de steder , hvor vi har forsøg med skolebespisning, dér bliver pigerne i skolen,« siger McGovern.

Hvede, ris og soja
WFP kører allerede i dag skolebespisningsordninger for 11 millioner børn. Men der skal bred støtte til for at nå op på de 300 millioner børn.
Hjælpen gives som gavebistand og især som hvede, ris og soja fra de amerikanske overskudslagre. Modtagerne kan så sælge en del af gaverne og anvende pengene til at købe lokale fødevarer til sko-lebørnene.
På den måde imødegår McGovern også kritikken af fødevarehjælpen for at være en slags dumpning af ubrugelige overskudsvarer:
»Programmet må ikke forvride de lokale markeder. Det gør de heller ikke, for en del af pengene bruges til at købe lokale fødevarer. Jeg vil gøre alt for at støtte de lokale producenter, men mange steder er der bare ikke jord nok til, at de kan producere fødevarer nok til eget brug.«
Udviklingsminister Anita Bay Bundegaard er imponeret over McGoverns indsats og siger til Information:
»Hvis amerikanerne vil gøre det til en permanent ordning at give et stort bidrag til skolebespisningsordningerne, så vil Danida overveje at gå mere aktivt ind i skolebespisningsprogrammerne.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her