Læsetid: 5 min.

Ånden fra Ermua

Baskerlandet befinder sig i en meget kritisk historisk situation før regionalvalget den 13. maj, mener lederen af den baskiske borger-bevægelse
3. maj 2001

SAN SEBASTIAN – Det er snart fire år siden, at millioner af baskere og spaniere gik på gaden i protest mod terrororganisationen ETA’s kidnapning – og senere likvidering – af den konservative lokalpolitiker fra Ermua, Mi-guel Angel Blanco. Men ånden fra Ermua lever stadig videre, og borgerbevægelsen Foro de Ermua markerer sig stadig i den offentlige debat.
Vidal de Nicholás har siden 1997 stået i spidsen for bevægelsen, og hans skarpe meninger – og kritik af ETA’s terror og af nationalismen – har bragt ham på ETA’s dødsliste. Han har som mange andre måttet acceptere at få en sikkerhedsvagt på som en slags overfrakke i hverdagen, men han har tydeligvis ikke tænkt sig at skrue ned for sit politiske engagement eller sine meninger, selv om han dermed sætter sit liv på spil.
Han mener, at Baskerlandet befinder sig i en meget kritisk historisk situation, der har mange fællestræk med situationen i 30’ernes Tyskland, fordi de demokratiske frihedsrettigheder står på spil.
»Man skal altid være forsigtig med de historiske sammenligninger, men situationen i Baskerlandet har mange fællestræk med Tyskland i 30’erne. Hitler og nazismen fik vind i sejlene i 1933 efter et demokratisk valg, og derefter overlod præsident Hindenburg de såkaldt særlige magtbeføjelser til Hitler. Her er der ikke en høj arbejdsløshed som i Tyskland, vi har en meget høj levestandard, og den baskiske regering har mere autonomi end de tyske del-stater. Men netop derfor er det et paradoks, at der i Baskerlandet er en fascisme af en grusomhed, som overhovedet ikke er kompatibel med nogen menneskelig moral,« siger han.
– Hvad mener De?
»Her tales om et Gulag, men vi har ingen koncentra-tionslejre eller fysisk masseudryddelse. Men ofrene for terrorismen lider under permanente trusler, verbalt eller skrevet som grafittier på væggene, i en udstrækning, som er næsten uudholdelig.«
Han henviser ikke kun til ETA’s efterhånden over 800 mord, men også til optrapningen af gadevolden i flere baskiske byer, og ETA er begyndt at sende trusselsbreve til de pårørende til små forretningsdrivende med krav om betaling af den såkaldte ’revolutionsskat’.

Præpolitisk tid
For nylig trådte de fem socialistiske byrådsmedlemmer i byen Zumarraga tilbage, fordi de er bange for aktioner fra ETA – og fordi de ikke vil leve et liv med sikkerheds-vagt. Og socialistpartiet har for nylig måttet lukke deres Casa del Pueblo i byen Renteria, der har været udsat for 23 attentatforsøg og er blevet brændt ned.
Vidal de Nicholás mener, at det regerende nationalistparti PNV har et medansvar, fordi det har givet politiske instrukser til det baskiske politi, Ertzaintza, om ikke at slå så hårdt ned på gadevoldsaktivisterne. Og netop som socialisterne måtte lukke deres lokale i Renteria, tog PNV’s kandidat til posten som baskisk regeringschef, Juan José Ibarretxe, til Renteria uden med et ord at fordømme de omstændigheder, der har ført til lukningen af lokalet.
– Hvad, mener De, er forklaringen?
»Nationalismen klamrer sig til mytologierne, det vil sige til ikke-historien. Vi befinder os her i Baskerlandet i en præpolitisk tid, for der er ikke en fri udveksling af ideer som i et modent demokrati. I sammenligning med resten af Spanien, der efter general Franco gik over til demokratiet med etablering af politiske skel mellem højre, venstre og centrum, så blev den demokratiske forandring dæmmet op her i Baskerlandet. Vi befinder os nærmest stadig i det 19. århundrede,« siger han og fortsætter: »I de tyve år med nationalistisk regering – hvor socialisterne i en periode var med som støtteparti – har de tvunget deres hymne ned over hovedet på os, og de har indført deres flag, som er tegnet af den største racist, Europa nogensinde har kendt, nemlig Sabino Arana. Han overgår alle andre racister som Gobineau og Rosenberg, og hans racisme var mere uvidende, elementær og primitiv. Han søgte forskelle selv i måden at danse på, og han sagde, at spanierne dansede overdrevent følsomt og erotisk. Han var drevet af et had imod Spanien. Men han ignorerede, at Baskerlandet geografisk og fysisk altid har været en del af Spanien. Siden fulgte folk som Krutwig, der talte om Der Grosse Deutsche Euskal Herria og inddrog de sydfranske provinser, hvor na-
tionalisterne udgør en næ-sten usynlig minoritet. Og som en grovhed drog han også Navarra, det ældste kongerige i Spanien, ind i sin nationalistiske plan.«

En nationalistisk fælde
»Det kan måske være svært at forstå for jer i Nordens gamle demokratier. I har for længst fået etableret ordentlige spilleregler mellem partierne, og hos jer kan I vælge mellem alternativer, mellem højre og venstre. Men her er det anderledes, og nationalisterne har efter 22 år ved magten fået et totalt overherredømme. Man har aldrig givet mig mulighed for at nyde demokratiets søde kedsomhed. For demokratierne er kedsommelige. I demokratierne er der ikke helte og martyrer, for de udvikler sig langsomt.«
– Men kan De alligevel forestille Dem et magtskifte den 13. maj?
»Jeg ville være uhyre tilfreds, hvis nationalisterne mister så mange stemmer, at de tvinges i opposition. For nationalistpartiet PNV er fuld af nepotisme, og mister partiet magten, så vil de ikke længere kunne fortsætte på den måde. De kalder det en demokratisk nationalisme, selv om den slags ikke findes. De har haft fælles mål med ETA’s pistolmænd, og de har brugt dem i deres strategi imod alle os, der ikke er na-
tionalister. De har lavet en demokratisk fælde for hele landet og brugt ETA til at stene folk med. ETA er gale mennesker, som kun kan finde ud af at dræbe.«
– Men ETA siger, at de er undertrykt og forfulgt?
»Ja, de siger, at de er undertrykt af den spanske og den franske stat. Men det bygger på hele den mytologi, der ligger bag deres ideologi.«
– Er De bange for at miste livet?
»Nej, jeg har ingen frygt. Jeg er en gammel mand, og jeg har mindre tid tilbage i mit liv. Jeg har aldrig villet opgive kampen for værdigheden, det vil sige min værdighed. I stedet for at vælge folkenes frihed, så mener jeg, at demokratiets ånd er alles og hver eneste persons frihed. Demokratiet er ikke stammens eller folkets frihed, men de enkelte personers frihed.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her