Læsetid: 2 min.

Bedste bud

10. maj 2001


(2. sektion)

Bedste bud
*Tiden, da vi ikke kendte til hinanden En mangfoldig og fortryllende verden summer videre i én efter denne danske førstegangsopførelse af Peter Handkes unikke teatermanuskript uden dialog. Midt i stemningsberusende eller abrupt grinagtige scenarier bænkes vi overbevisende i en virkelighed med forvildede menneskers fortvivlelse og lykkestunder, omkuldfaldende og forelskede, prisgivet en gudløs verdens nådesløse skønhed.
Cantabile 2 på Edison, t. 11. maj

*Guddommeliggørelsen af den laveste fællesnævner Nicolas Bros nye stykke er en gammeldags, men dybt personlig samfundskritik og værd at se til trods for en langtrukken finale. Trekløveret Bro, instruktøren Berdal og scenograafen Stengaard har tilsammen en urkraft af noget voldsomt, oprørsk og nødvendigt.
Mammut Teatret på Trianglen, t. 20. maj
nKærlighedens landkort Med talent og humør komprimerer et ungt team – alle fire uddannet på teaterskoler i London – Molières komedie om de opstyltede provinsmamseller til kunstfærdig teaterleg. Stramt og vittigt instrueret af Iben Hendel Philipsen.
Mucca Divina på Boldhusteatret, t. 12. maj

*Sød tøs Morsom og dynamisk ætsende satire over iværksætteri-bølgen. Thor Bjørn Krebs’ manuskript hæver spillet langt op over al den smarte teaterlir, der præger de store teatres satsninger. Ærligt, lige på og super cool – uden rigtigt at ville være det.
Teater Grob på Comedievognen, t. 2. juni
nErik Thommesen Den store, retrospektive udstilling med skulpturer og tegninger af billedhuggeren Erik Thommesen, der tidligere på året blev vist i Holstebro, er nu kommet til:
Brandts Klædefabrik, Odense. Ti.-sø. 10-17. Til 5. jun.

*Ian McKeever – malerier fra 1993-2000 af den britiske maler, beviser, at han går sine egne veje og søger tilbage til førromerske rødder i de sublime, meditative værker, der hænger så smukt, som tænkes kan, i det store, søjlebårne rum på førstesalen.
Brandts Klædefabrik, Odense. Ti.-sø. 10-17. Til 20. maj.

*Tæt på en torso er en udstilling, der fortolker og rekonstruerer den antikke Belvedere-torso fra 1. årh. f. Kr., og viser eksempler fra Glyptotekets egne samlinger på senere perioders brug af torsoen fra Rodin til Brancusi. En smuk bog er udgivet i forbindelse med udstillingen.
Glyptoteket. Dantes Pl. 7. Kbh. Ti.-sø. 10-16. On. og sø. gratis adgang. Til 10. jun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her