Læsetid: 2 min.

Belgien vil sætte fart på EU

Diskussionen om EU’s fremtid skal ikke kun handle om at begrænse EU’s råderum, mener det kommende belgiske EU-formandskab
3. maj 2001

BRUXELLES – Belgien har travlt. Både på EU’s og egne vegne. I et brud med den faste tradition i EU præsenterede Belgien allerede i går sit eget program. Det skete på et velbesøgt pressemøde to måneder før afslutningen på det svenske EU-formandskab. Det gav anledning til sure kommentarer fra svenske diplomater, der talte om en »upassende og uhøflig handling«.
Naturligvis fordi Belgien nu æder sig ind på det eftertragtede rampelys, som det roterende seks måneder lange EU-formandskab på skift giver alle EU-lande. Men i modsætning til de efterhånden helt automatiske er-klæringer om et »ambitiøst« formandskabsprogram synes Belgien faktisk at have mange ægte kaniner i den bowlerhat, man med et nik til landets surrealistiske tradi-tion hos malerne Magritte og Delvaux har gjort til Belgiens EU-logo. Helt modsat den underspillede svenske stil, der hele tiden skal forholde sig til en EU-skeptisk hjemlig opinion, har Belgiens liberale ministerpræsident, Guy Verhofstadt, ikke sådanne snævre bånd at rode med.

Kompetence-katalog
Han lagde derfor ud med sin helt egen fortolkning af den debat, Belgien skal indlede med topmødet i Laeken i december 2001. Nice-topmødet pålagde Belgien at lægge program for en diskussion om EU’s fremtid, herunder om et såkaldt kompetence-katalog. Det sidste er især et tysk ønske om at afgrænse EU’s råderum i forhold til medlemstaterne. Det gælder navnlig i forhold til de tyske delstater, der er nervøse over at se EU tiltage sig mere magt på bekostning af deres indflydelse i den tyske magtbalance mellem stat og delstat.
Også den borgerlige danske opposition modtog ideen med kyshånd. Verhofstadt erklærede imidlertid, at han vil have en meget bred diskussion, og han understregede, at der også kan blive tale om at udvide EU’s kompetence:
»Vi skal ikke kun tale om en kompetence-afgrænsning. Det bør snarere være en kompetence-ordning. Der er brug for, at EU får mere indflydelse på områder som forsvars-politik, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles asyl- og immigrationspolitik,« sagde han og hilste kansler Schröders udspil om et føderalt EU velkommen.
Som eneste eksempel på en begrænsning henviste han til en afgørelse fra EF-domstolen, der nægtede, at EU anerkende EU’s kompetence til at lovgive om tobaksreklamer. Men ellers understregede han vigtigheden af, at EU får gang i forhandlingerne om de tungeste emner på vej mod udvidelsen af EU med Østeuropa. Han vil have, at EU stopper sit tovtrækkeri og formulerer sit udspil på tunge spørgsmål som arbejdskraftens fri bevægelighed og den økonomiske støtte til landbruget i ansøgerlandene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her