Læsetid: 2 min.

Berlusconi langt fra EU’s grænser

Trods bekymring over Berlusconis sejr hos nogle af EU’s medlemsstater, skal der meget til, før der kommer direkte kritik eller sanktioner
16. maj 2001

Da den tyske kansler Gerhard Schröder efter Silvio Berlusconis sejr i Italien sendte sin traditionelle valgkommentar ud, undlod han den sædvanlige lykønskning, der ellers altid kommer fra Berlin til en ny regeringschef i Europa. Regeringerne i Belgien og Frankrig var ligeså tøvende og afventende og tyede til diplomatiets mest avancerede fraser, da de skulle kommentere centrum-højre koalitionens valgsejr i Italien. I flere hovedstæder er man bekymret over den nye ministerpræsidents muligheder for at sætte sig på massemedierne og hans omgang med post-fascister i sin koalition.
Men den skepsis, der er at spore hos i hvert fald nogle af EU-landenes regeringer, har kun signalmæssig betydning. Silvio Berlusconi bevæger sig indtil videre milevidt fra de grænser, som EU ovenpå de mislykkede sanktioner mod Østrig sidste år har opstillet for, hvad der er god demokratisk opførsel fra et medlemslands side.
»Det er svært at forestille sig, at EU vil reagere på politisk retorik alene og ikke afvente den italienske regerings handlinger. Det lærte man af Østrig-sagen,« siger Lykke Friis, Europa-forsker ved Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI).
»Man vælger at gå ud fra, at Italien opfører sig ordentligt, så derfor skal man ikke forvente hård, offentlig kritik,« siger Lykke Friis.
Skulle det så mod forventning ikke være tilfældet, så har EU nu et system til at styre et nyt Østrig-scenario.

Et hækkeløb
Systemet blev skrevet ind i Nice-traktaten sidste år, og proceduren opstiller en lang række betingelser, som skal være opfyldt, for at EU kan iværksætte sanktioner mod et medlemsland. Fremgangsmåden er særdeles kompliceret. Efter at fire femtedele af EU-landene sammen med Europa-Parlamentet har fastslået, at der foreligger en trussel mod EU-traktatens principper om frihed, demokrati og menneskerettigheder, kan EU – efter at have ført en dialog med problemlandet – rette henvendelse til det. Siden kan fire femtedele af EU-landene så beslutte at få lavet en uafhængig rapport.
»Der er tale om et hækkeløb af forskellige kriterier, der skal opfyldes for overhovedet at give et land et gult kort,« siger Lykke Friis.
»For det første skal der meget til for, at man overhovedet sætter en proces igang. For det andet vil processen – hvis den sættes igang – være utrolig langstrakt,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her