Den makedonske hær truede torsdag morgen med at sætte en storoffensiv ind mod albanske oprørere i den nordlige del af landet, medmindre de overgav sig inden middag. Det gjorde oprørerne, der hævder at kæmpe for bedre forhold for det albanske mindretal, imidlertid ikke.
Alligevel blev angrebet opgivet. Makedoniens præsident, Boris Trajkovski, forklarede de ændrede planer med risikoen for at såre civile albanere i og omkring de ti landsbyer. Denne frygt havde han allerede givet udtryk for onsdag, da han over tv sendte en appel til de civile albanere i oprørsområdet om at forlade deres hjembyer. Han gav samtidig udtryk for, at de albanske oprørere vil bære hele ansvaret for eventuelle skader på civile.
Kun få rejser væk
De sidste 14 dages spredte granatangreb på landsbyerne kombineret med opfordringer fra regeringen til landsbyboerne om at forlade området har kun fået ganske få til at forlade deres hjem. Folk har i stedet barrikaderet sig i kældre, og da Røde Kors tidligere på ugen fik adgang til landsbyerne og rådede indbyggerne til at følge med, tog kun 250 imod tilbuddet.
Men natten mellem onsdag og torsdag forlod ca. 700 albanske landsbyboere deres hjem, og flere fulgte efter i løbet af dagen. I en officiel erklæring udtrykte præsident Trajkovski i går eftermiddag tilfredshed med våbenhvilen, eftersom det gav flere albanske civile mulighed for at forlade kampzonen.
Han gjorde det dog samtidig klart, at regeringsstyrkerne ikke vil tøve med at gå til angreb ved den mindste militære provokation fra oprørernes side: »Vi tillader ikke terroristerne at tage en del af Makedoniens territorium. De burde nedlægge våbnene, for de vil ikke sejre,« sagde præsidenten ifølge Reuters.
Beslutningen om at udsætte angrebet blev mødt med glæde hos EU-repræsentanter i Skopje, og NATOs generalsekretær Lord Robertson bakkede fra Tirana den makedonske regering op og sagde, at NATO overvejer at overtage kontrollen med området omkring den albansk-makedonske grænse og rense det for guerillasoldater.
Kortvarig glæde
Men det internationale samfunds glæde over våbenhvilen varer næppe længe, vurderer både fredsforsker Jan Øberg fra TFF, The Transnational Foundation for Peace and Future Research, og seniorforsker fra Center for Freds- og Konfliktforskning, Bjørn Møller. Øberg siger: »Risikoen for borgerkrig er overvældende, og mange døre til en løsning af konflikten er lukket nu. Det internationale samfund har medvirket til og lukket øjnene for, at de etniske spændinger, der har eksisteret i Makedonien i årevis, nu har udviklet sig til en militær konflikt.«
Han understreger, at det internationale samfund under og efter Kosovokrigen stort set overlod Makedonien til sig selv økonomisk og »omdannede territoriet til en blanding af en flygtningelejr og en militærbase«.
350.000 Kosovo-albanere flygtede til Makedonien under NATOs bombardementer i 1999, og samtidig var en økonomisk krise under opsejling pga. internationale sanktioner mod Serbien, Makedoniens største marked.
Øberg klandrer NATOs fredsbevarende styrke i Kosovo, KFOR, for at have lukket øjnene for et begyndende oprør i Makedonien: »Den oprørsbevægelse, som NATO for to år siden hævdede at have afvæbnet, har en direkte forbindelse til de oprørere, der nu truer Makedoniens integritet, og det kan ikke være uden NATOs vidende, at der foregår våben- og persontransport over grænsen,« siger han.«
Seniorforsker på Center for Freds- og konfliktforskning Bjørn Møller mener også, at NATO er medskyldig: »Ved at gå ind i Kosovo på oprørernes side sendte NATO et signal til albanere andre steder på Balkan om, at de kan opnå støtte til militære aktioner. Men den afgørende fejl blev begået, allerede da man valgte ikke at inddrage det albanske spørgsmål i Dayton-aftalen (fredsaftalen for Bosnien, red.) i 1995. Havde man gjort det, tror jeg, at krisen i Kosovo og nu i Makedonien kunne være undgået.«
