Læsetid: 4 min.

Britisk asiat med succes

Storbritanniens første og hidtil eneste asiatiske minister, Keith Vaz, kommer fra Leicester. Ministeren er kontroversiel, men det generer ikke hans vælgerskare
28. maj 2001

LEICESTER – Belgrave Road ligner sådan jævnt hen enhver anden indkøbsgade i en middelstor britisk provinsby. Indtil man kigger lidt nærmere på butikkerne inde bag de småkedelige murstensfacader. Så får man øje på det helt specielle ved The Golden Mile – den gyldne mil – som gaden kaldes her. For stort set alle butikker og kontorer er oprettet og drives af de asiatiske indvandrere i Leicester, som dermed har skabt ny fremgang og succes i det ellers ret nedtrådte kvarter.
Man kan f.eks. klare huslånet og børneopsparingen hos Habib Bank fra Zürich eller høre musik på Mumbai Blues. Den dag, Information besøger, spiller Bollywood Beats om aftenen.
Man kan også nøjes med at købe sig en ny sari i House of Sarees eller et guldsmykke hos Jayant’Lal Papatlal Dhanak. Eller måske skal man bare foretage et almindeligt indkøb til husholdningen hos Shiva Shakti Foods.
Det er her, Keith Vaz, er valgt. Han har skrevet britisk politisk historie ved at blive landets første minister med en asiatisk baggrund. Senest blev han Europaminister.
Godt nok er Vaz er succeshistorie. Men han er også en mildt sagt kontroversiel figur. Rygter har svirret om Vaz i årevis, og på et tidspunkt blev de så vedvarende, at parlamentets vagthund, Elizabeth Firkin, der våger over standarder i det offentlige liv – som det hedder – så sig nødsaget til at tage affære.
Hendes undersøgelse af anklager mod Vaz for at have modtaget bestikkelse fra asiatiske forretningsfolk har indtil videre renset Vaz for nogle af beskyldningerne, men har også ført til, at hun kraftigt har kritiseret Vaz for ikke at ville samarbejde. Vaz har endda nægtet at svare på hendes spørgsmål. Den sidste del af hendes undersøgelse er ikke færdig endnu, men få politiske iagttagere i London spår Vaz en fremtrædende ministerpost efter valget.
Men på Belgrave Road er det vanskeligt at finde nogen, der kritiserer Vaz.
»Han har gjort meget godt for det asiatiske samfund,« siger Laila Bhakti, som er ude for at købe en gave til en slægtning, og sætter formentlig dermed fingeren på, hvorfor Vaz er så populær. Han repræsenterer nok denne bydel som helhed, men han repræsenterer først og fremmest de asiatiske indvandrere.
Dynamikken i Leicesters politik har også en bredere interesse. For byen spås at få et ikke-hvidt flertal om få år. Leicester kan gå hen og blive en af Storbritanniens første asiatiske byer.

Multikulturel by
Byen er med rette stolt af sin harmoniske multikulturelle status, som f.eks. betød, at en planlagt march organiseret af den racistiske bevægelse National Front for nylig blev forvist fra byen. Politisk har den etniske sammensætning bidraget til, at Labour partiet har kontrolleret byrådet siden 1979. I øjeblikket er 30 ud af 56 byrødder fra Labour.
»Labour har historisk set haft tendens til at bakke op om multikulturalismen mere end de konservative,« siger Richard Bonney, som leder Leicester Universitys center for den religiøse og politiske pluralismes historie.
»Men der er nogle konservative vælgere blandt forretningsfolket. Og der er ingen tvivl om, at de konservative gør kur til det asiatiske samfund,« siger han.
I så fald gør de det faktisk lidt mærkeligt – i det mindste på nationalt plan. For det var William Hague, de konservatives leder, som for nylig talte om, at Storbritannien er ved at blive »et fremmed land«, hvilket øjeblikkeligt fremkaldte beskyldninger om racisme.
Men hvad vil der ske, når et Labour-domineret flertal begynder at blive asiatisk domineret?
»Dette her er følsomt, men man kan måske sige, at der er visse former for praksis fra det indiske subkontinent, som vi måske får her. Der har været eksempler,« siger Richard Bonney.
Den praksis, som Vaz måske har gjort sig skyld i, er bagsiden af den mønt, som hedder den tætknyttede asiatiske kultur, hvor familier og kontakter hjælper hinanden.
Der har også været andre eksempler på ’praksis’, der har fået diverse øjenbryn til at hæves. For eksempel deltog Keith Vaz i 1989 i en march, der tiltrak 5.000 deltagere, som ville udtrykke antipati mod Salman Rushdies roman De Sataniske Vers. Mange muslimer verden rundt betragtede bogen som blasfemisk, og det iranske præstestyre udlovede dusør for at slå Rushdie ihjel.
At en fremtrædende politiker deltog i en sådan march gik ikke upåagtet hen, men sagen blev henlagt til afdelingen for opportunisme i stedet for at blive set som et farligt udtryk for ekstremisme. Ikke mindst fordi Keith Vaz slet ikke er muslim men katolik.
Om Vaz med de mange rygter svirrende og parlamentariske undersøgelser i gang vil overleve som minister er tvivlsomt. Men der er ingen tvivl om, at han vil blive genvalgt. »Her opfattes han som en af os,« siger Asaf Hussain, som underviser i multikulturalisme på Leicester University.
Det siger de også ude på Belgrave Road. »Ham bliver der ikke rørt ved,« siger indehaveren af en smykkebutik, som ikke ønsker sit navn frem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu