Læsetid: 5 min.

Bush lytter til moderate røster

Kritikere glade for at præsidenten ikke brød definitivt med ABM-traktaten. Nogle håber at kompromis med Rusland er muligtUSA dagen derpå
3. maj 2001

NEW YORK – I går kunne man nærmest høre et lettelsens suk i Washington fra skeptikere og kritikere af præsident George W. Bush’ ambitiøse plan om at bygge et omfattende raketskjold. Meget imod konservative republikaneres ønske erklærede han nemlig ikke, at USA definitivt vil trække sig ud af ABM-traktaten.
»Det ser ud til, at de moderate røster i regeringen har fået overtaget. De konservative havde håbet på et klart brud med ABM-traktaten. Jo længere der går, jo mindre sandsynligt er det, at Bush vælger en radikal løsning,« siger Joseph Cirincione fra Carnegie En-dowment for International Peace til Information.
Cirincione, én af USA’s oftest citerede kritikere af et missilforsvar, finder god grund til at være optimistisk efter præsidentens tale på Fort McNair tirsdag.
»Bush fremlagde USA’s forhandlingsposition, men lovede at undlade at tage ensidige beslutninger. I de næste par år er der intet teknisk motiv til at overtræde ABM-traktaten, og inden kan USA søge en revision.« Den opfattelse deles af førende demokrater i Kongressen.
»Det ville skade USA’ sikkerhedsinteresser, hvis vi opgiver ABM-traktaten, blot fordi vi håber at kunne opstille et missilforsvar en gang i fremtiden,« siger senator Joseph Biden.
Tidligere vicepræsident Al Gores sikkerhedsrådgiver Leon Fuerth udtaler: »Min første reaktion på talen var, at Bush gav en usædvanlig positiv beskrivelse af Rus-land. I valgkampen var tonen kølig.«
Nogle kritikere af planerne om et raketskjold var dog skuffet. Til den gruppe hører Lisbeth Gronlund fra Union of Concerned Scientists.
»Jeg hørte ikke Bush nævne muligheden af at ændre ABM-traktaten; tværtimod foreslog han at erstatte traktaten med en ny ramme – et forhold baseret på samarbejde – der ikke blev beskrevet i detaljer,« siger hun til Information.

Kan vente
Gronlund er dog enig i, at Bush-regeringen kan vente med at forlade ABM-traktaten. Det skyldes tekniske vanskeligheder med at få løfteraketter, som skal affyre dræbermissiler, til at fungere tilfredsstillende under nylige afprøvninger.
»Udviklingen af et første interimistisk landbaseret raketskjold er allerede et par år forsinket. Derfor er der ingen grund til at påbegynde bygningen af en radar i Alaska, der ville være i strid med ABM-traktaten,« påpeger den amerikanske sikker-hedsekspert.
Pentagon forsker også i andre typer raketskjold. Det drejer sig om et mobilt system baseret på krigsskibe af typen Aegis, et luftbåret kemisk laservåben på Boeing 747-fly samt laservåben installeret på satellitter. Alle tre modeller er på så indledende stadier, at en overtrædelse af ABM-traktaten først vil ske langt ude i fremtiden.
»Forskning og udvikling er tilladt. Det er først, når man begynder afprøvning af disse systemer, at USA kommer på tværs af traktaten. Det giver tid til diplomati,« forklarer Lisbeth Gronlund.
Bortset fra dét manglede præsidentens tale væsentlige detaljer. Han tog f.eks. ikke stilling til hvilken type raketskjold af de fire foreliggende, regeringen vil bruge flest penge på og prøve at opstille først. Eventuelle udgiftsstigninger blev ikke nævnt. Først når forsvarsminister Donald Rumsfeld har afsluttet en rapport i midten af maj, vil der ligge noget mere konkret på bordet.

Beskedne beløb
Foreløbige meldinger fra Pentagon antyder, at beløbene bliver overraskende beskedne. Tirsdag kunne Wall Street Journal f.eks. citere regeringskilder for, at forsvarsministeriet vil foreslå en stigning på ca. otte mia. dollar over de næste syv år til forskning i og udvikling af et missilforsvar. Det svarer til lidt mere end én mia. dollar ekstra pr. år. I øjeblikket er budgettet fire mia. dollar.
»Det er ikke meget. I talen hørte vi masser af retorik for at behage højrefløjen, men når det kommer til stykket, er Bush ikke villig til at bruge særligt mange penge på et skjold,« bemærker Joseph Cirincione. Set i forhold Pentagons indkøbsbudget på 60 mia. dollar om året er én mia. småpenge.
Det samlede budget ligger på 300 mia. dollar. Det forlyder, at forsvarsministeren på et møde med Bush i næste uge vil anmode om en årlig udgiftsstigning på 25 mia. dollar i de næste syv år. Størsteparten af beløbet skal bruges til en næsten total omlægning af USA’s våbensystemer og gennemførelsen af en ny militærstrategisk doktrin.
De enorme teknologiske udfordringer forbundet med at bygge et velfungerende missilforsvar omkring USA og dets allierede kan imidlertid ikke løses ved blot at hælde flere penge i forskning og udvikling.
»Der er en øvre grænse. I øjeblikket ville det f.eks. ikke give mening at bruge flere penge på at afprøve løfteraketter. Man arbejder i forvejen på højtryk,« siger Gronlund.
Derimod kan Pentagon få udbytte af at øge bevillingerne til forskning i et luftbåret og et rumbaseret lasersystem, fordi begge projekter ikke er langt fremme. Flere midler til flådens Aegis-skjold kan også give pote. Derfor vil disse tre programmer formentlig indkassere den samlede ekstra bevilling på otte mia. dollar.
I sin tale gjorde præsident Bush det klart, at USA aldrig kan regne med at opstille et skudsikkert raketskjold.
»Kernevåben vil stadig have en vigtig rolle at spille for os og vores allieredes sikkerhed,« fremhævede han. »Vi kan og vil ændre vores atomslagstyrkes størrelse og sammensætning på en måde, som afspejler virkeligheden efter den kolde krig.«

Færre af atommissiler
Mere præcist bebudede præsidenten en ensidig ned-skæring i antallet af strategiske atommissiler placeret på bombefly, i siloer og undervandsbåde. Han nævnte ikke noget tal. I øjeblikket ligger USA inde med 7.000 missiler. Ifølge START II-traktaten, der endnu ikke er blevet ratificeret af Rusland, skal dette tal nedbringes til 3.500. Hvis Bush indfrier sit løfte om en ensidig reduktion, kan niveauet falde til under 2.500 – måske 1.500 raketter.
»Efter min mening er dette løfte den væsentligste nyhed. En så betydelig nedrustning vil uvægerligt få en positiv indflydelse på ikke-spredning af atomvåben. Et missilforsvar er og bliver en drøm. En reduktion af kernevåben kan blive en realitet,« mener Joseph Cirincione.
Alligevel er der grund til at være på tæerne, når det gælder ensidige nedskæringer. I en nylig rapport udarbejdet af forsvarseksperter knyttet til det konservative National Institute for Public Policy fremhæves det, at et sådant tiltag bør have til hensigt at give USA en større grad af fleksibilitet. Våbenkontrolaftaler, hedder det i rapporten, lægger derimod begrænsninger på
USA’s manøvrefrihed.

Raketter på lager
Nogle af forfatterne til rapporten arbejder nu i præsident Bush’ sikkerhedsråd. Det er deres opfattelse, at USA bør undlade at skrotte atommissiler; i stedet skal de lægges på lager og være klar til at blive brugt, dersom den militærstrategiske situation ændrer sig.
»Det er positivt, at Bush vil skære ned på slagstyrken, men mindre positivt, at man blot lægger missilerne til side,« siger Lisbeth Gronlund.
Et andet problem er verificering, gennemsigtighed og gensidighed – tre principper indarbejdet i alle nedrustningsaftaler indgået mellem USA og Sovjetunionen.
»Man kan blot håbe, at ensidige nedskæringer bliver fulgt op af aftaler. Satellitter kan langt fra se alt og slet ikke sprænghoveder,« siger Cirincione.
Men det egentlige foruroligende perspektiv er, at rådgivere i Pentagon i interne rapporter har luftet idéen om at omlægge en del af
atomslagstyrken og det konventionelle militære beredskab fra en næsten eksklusive orientering mod Rusland og i stedet fokusere på den kinesiske sikkerhedstrussel mod amerikanske interesser i Asien.
Tilsyneladende skal de øgede bevillinger bruges til at føre denne nye militærstrategiske doktrin ud i livet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her