Af Anders Beyer, Klaus Lynggaard, CHRISTIAN MUNCH-HANSEN og KAREN MOHR SOKKELUND
(2. sektion)
Rock
Div. Kunstnere: I Love Serge (Mercury/Universal)
*Var kendskabet til det franske sprog mere udbredt ville afdøde Serge Gainsbourg helt sikkert være et af popmusikkens helt store navne hvad han da også er hjemme i Frankrig fremfor den højtelskede kultfigur han er i resten af verden, thi hans tekster er noget af det mest grænseoverskridende og musikken på hans plader ofte forbløffende original. På I Love Serge remixes han med blandede resultater af 14 af tidens hotte navne bl.a. Howie B., Bob Sinclair, Dzihan & Kamien, Readymade og Dax Riders men om ikke andet kan det måske lede nysgerrige sjæle på sporet af mesterens eget værk, som for øvrigt er blevet remastereret og udsendt i den ganske verden
bare ikke DK!
One Twelfe (112): III Bad Boy/Arista/BMG)
*Rygtet går, at Sean P. Diddy Combs engang kendt som Puff Daddy er gledet noget bag dansen i lyset af den furiøse, futuristiske, hiphopinspirerede og funkificerede r n b, der p.t. dominerer sort musik. Oh, well det har ikke forhindret de amerikanske pladekøbere i at sende denne cd direkte ind på førstepladsen på Billboards Hot 100. 112 er en kvartet med tydelige gospelrødder, der i det uendelige synger om soft sex, store følelser, evig troskab og hvad der ellers er kurant på den scene, vokalarbejdet er uangribeligt og antallet af fillers balancerer så tilpas med antallet af hits, at man ikke kan frakende III en vis charme, selv om der ikke skrives sort musikhistorie! -lyn
Jazz
Miles Davis: The Essential Miles Davis (Sony)
*De senere år har budt på en lind strøm af Davis-genudgivelser, ofte store, lækre og svinedyre box-sæt for entusiaster. For mere moderate eller nye lyttere er spørgsmålet: Hvordan gå til en kunstner, der har præget jazzens historie igennem mere end 40 år, og har gjort det med en utrolig stilistisk bredde og dybde? Et overbevisende bud er The Essential Miles Davis. Med sit 2-cd-format med eksempler fra alle syv plademærker, som Davis indspillede hos, svimler cdernes musik gennem tiden fra 1945-86, markerer uomgængelige fikspunkter og lidt til med større fairness end sidste års Ken Burns-kompilation, der overmodigt pressede Davis ned på kun én cd. På den lille opsamlings præmisser gøres det næppe meget bedre.
Chris Potter: This Will Be (Storyville)
*Jazzpar-begivenheden med sidste års prisvinder, saxofonisten Chris Potter, var en blandet fornøjelse, hvilket bekræftes af denne cd, som består af traditionsbevidste Potters »Jazzpar Suite« i seks dele, spillet af en dansk-amerikansk septet med bl.a. pianisten Kavin Hays og Kasper Tranberg (trompet) og Jacob Fischer (guitar). Musikken virker tillukket i de komplekst arrangerede passager, men åbner sig dog generøst i rytmisk- og bluesprægede numre som »Tribute to Johnny Hodges og Ellington.« Opmærksomheden samler sig naturligt om Potters skarpe sax der også aktiverer filosoferen over de elementer i jazzens fortid, som Potter trækker på.cmh
Verdensmusik
Oriental Mood with Asmaá Mnour: Visits. (United One Records/MNW).
*Danske Oriental Mood har i 10 år dyrket mellemøstlige musiks skæve takter. Med indsigt og mod til at tilpasse musikken til vestlige ører. Uden at gå for meget på kompromis med det oprindelige. Visits, gruppens femte og mest helstøbte plade, indeholder traditionelle melodier og egne instrumentale kompositioner med plads til fine solopræstationer. Den varmt, facetterede marokkanske sangerinde Asmaá Mnour tilfører musikken et autentisk strejf, der understreger ensemblets internationale klasse.moh
Klassisk
Requiem for a Dream. Original music by Clint Mansell. Kronos Quartet. Nonesuch.
*Musikken til filmen Requiem for a Dream har den grænsesøgende Kronos kvartet som gennemgående stemningsangiver. Suppleret af komponisten Clint Pop Will Eat Itself Mansells computergenerede lyde. Musikken på de 33 spor på cden ligger æstetisk set i forlængelse af den amerikanske minimalisme, men tilføjer en næsten deprimerende stemning gennem den fremmedgørende electronica. Musikken sitrer om mundvigene, svarende til filmens skrøbelige portrætter af fire mennesker, evigt søgende efter at følge deres drømme om et bedre liv.
The Producers. The New Mel Brooks Musical. Original
Broadway Cast. Sony.
*Fra eksistentiel seismografi og blødende hjerte hos Mansell kan kontrasten ikke være større til Mel
Brooks musical score med »Springtime for Hitler« og de andre Broadway-hits, spillet af et sprudlende skrabsammenorkester. Grunden til, at man må elske denne candyfloss-sag er, at Brooks som sang- og tekstsnedker har samme humoristisk-ironiske distance som filmskaberen Brooks. Det er lidt lige som Sussi & Leo: Det er så langt ude og så kvalitetsforladt, at minus bliver til plus. Forskellen på Brooks og Sussi & Leo er humoren. Den redder
Brooks. Intet kan redde Sussi & Leo.
Jesus Christ Super Star. Lyrics: Tim Rice. Music: Andrew Lloyd Webber. Sony.
*Den holder stadig! Musikken til Jesus Christ Super Star. En ny indspilning med superlyd. Så tidstypiske disse sange er, med akustisk guitar, udvidede lejrbålsakkorder, orgelbrus, formår de alligevel at røre ved følelser og vække minder. Alle gamle fans af musikken, dem, der endnu kan huske den danske fortolkning med bl.a. Allan Mortensen med malmfuld røst og metal i toppen, skal lytte til denne nye cd, som er endnu bedre: Ingen Valby-engelsk, endnu bedre musikere, kor og teknik. Og så videre. beyer
