Læsetid: 4 min.

Cd-box

4. maj 2001

Af ANDER BEYER, Klaus Lynggaard, KAREN MOHR SOKKELUND og CHRISTIAN MUNCH HANSEN
(2. sektion)

Klassisk
Morten Skovgaard Danielsen: Roadmovie Accessories. MSDTC1.
*Seneste skud på stammen af komponister, der står på skuldrene af de elektroniske fædre (blandt mange inspirationskilder) er 34-årige Morten Skovgaard Danielsen. Hans nye cd bør markere et gennembrud for såvel kunstneren som for den musik, der trækker på erfaringer fra klassisk musik og nok så meget også fra musikken og æstetikken fra pop, rock og punk. For det er her, det sner i den ny musik. Men det er ikke ofte, man pirret af nysgerrighed må vende tilbage til en cd med grænselandsmusik eller cross-over. Der kommer også meget bras fra den afdeling. Søndergaards cd er en undtagelse. Musikken er slet og ret hamrende opfindsom, spillet af gode musikere i og omkring gruppen Contempoánea. Den vibrerende-intense musik med vidt forskellige numre må have et publikum uden for den ny musiks indhegninger. Anbefaling.

Gunner Møller Pedersen: Et Lydår. Elektronisk musik. 6-cd-dacapo.
*Komponisten Gunner Møller Pedersen og Karlheinz Stockhausen har det til fælles, at de i sin tid begge havde en vision om en rumlig musik – en musik, der kunne bevæge sig i rummet. For Pedersens vedkommende førte den visionære tanke til arbejdet med elektronisk musik. Hans hovedværk Et Lydår er nu udkommet på cd. Gæster gennem mere end 20 år i Glyptotekets vinterhave har kunnet opleve denne musik ved de daglige matineer med elektronisk musik. Pedersen er en af pionærerne inden for denne genre, og det er med stor glæde, man lytter til denne nye mixning med et af de vigtigste ældre værker i dansk elektronisk musik. Efter denne indsats på udgivelsesområdet kunne man passende rette blikket mod en anden af de gamle tårne: Else Marie Pade. Hvornår kommer hun på cd? beyer

Jazz
String Swing: Red Shoes (Stunt)
*String Swing er saxofonisten Søren Siegumfeldts værk, men det er sandelig den svenske sangerinde Josephine Cronholms plade, selvom gruppens debut er et fornemt holdarbejde, der også krediterer Jacob Fischer og Jacob
Gurevitch (guitar), August Engkilde (b) plus gæster. Cronholm er aldrig hørt bedre. Hun synger »Åh Så Intensiv« (en lydefri forsvenskning af »Jobims How Intensitive«) så bevægende og sensuelt, at jeg på stedet forelskede mig i hende og overvejer et frieri. Samtidig kan hun synge med en selvfølgelig hudløshed som en Rickie Lee Jones. Cd’ens rundhåndede mix af sigøjnerswing, svensk folklore og akustisk pop bejler til et stort publikum med flere perlesange af Siegumfeldt og en fortættet version af Janet Jacksons smukke hitballade Together Again. cmh

Rock
Lysdal/Rasmussen: Keep The Light In Your Eyes (Cope)
*Cope Records gør sig i amerikansk roots-musik – spillet af danskere, der alle lyder, som om de ville ønske, de var født i United Bluff for mellem 20 til 50 år siden. Nyskabende og anderledes er ikke ord med nogen valør i den forbindelse, derimod ligger simili og pastiche lige for. Det er svært at greje, hvem der kunne tænke sig at bruge 150 kroner på kopimusik af denne karat – tilføjelsen af et par Cornelis Vreeswijk-ballader beviser kun, at Lysdal er lige så god til at synge svensk som amerikansk. Velspillede, velskrevne og velproducerede stiløvelser for dem, der måtte finde den slags interessant.

Eve: Scorpion (Ruff Ryders/Interscope)
*Da Eve dukkede op sidst i 90’erne blev hun hurtigt kendt for sin rappe replik – en tomboy-agtig udstråling kombineret med en sexkillings selvsikkerhed vakte øjeblikkeligt behørig opsigt i hiphop-dammen. Problemet var såmænd hendes flow, idet hendes raps simpelthen ikke var synderligt ophidsende, og det er der ikke rigtigt noget på Scorpion, der ændrer ved. Pladen emmer af samme følelsesmæssige vakum over, som der p.t. hviler over så meget af tidens hiphop; det hele er manerer, slidte tricks – stjålet eller lånt fra alle fra Dr. Dre til den allerældste old school-attitude, pral, veludtjente beats og gæstestjerner i lårtykke stråler. Singlen »Who’s That Girl« besidder lidt af den charme, resten af pladen savner.-lyn

Verdensmusik
Mostar Sevdah Reunion. (World Connection/Amigo).
*Sevdah er Bosniens svar på portugisernes fado og har siden middelalderen hentet næring fra følelsernes bundløse brønd. Mostar Sevdah Reunion er frugten af en række intimkoncerter i stearinlysets skær arrangeret som modvægt til brutalitet og krig, mens kampene var hedest. I studiet fik projektets ankermænd, sangeren
Illijaz Delic og accordeon- og klarinetvirtuosen Mustafa Santic, senere selskab af violin, kontrabas, guitarer, trommer og percussion samt den makedonske roma-dronning, Esma Redzepova. De forenede følelser giver en uforglemmelig, sagte rislen langs rygraden – og mindelser fra den tid, hvor man på de kanter elskede mere og levede sammen i fordragelighed.

Henri Dikongué: N'oublie jamais. (Buda Musique/Amigo).
*Camerounske Henri Dikongué er en sand ballademager. Men tiden har modnet ham. Og han har fået fysisk og vokal fylde samt ansats til dobbelthager: Et statussymbol på de kanter. Teksterne er mere seriøse end musikken, der lander på hylden med uforpligtende guitarpop i bedste afrikanske sommerballadestil – tilsat kølige kvindekor og romantiske strygere. Manu Dibango hjælper med en følsom sax, men
N'oublie jamais skal såmænd nok blive glemt endda.moh

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu