Læsetid: 4 min.

Danmark skal op

Bredbåndsplan skal overbevise borgerne om, at de skal op i elektronisk hastighed
4. maj 2001

(2. sektion)

Bredbånd
Måske ved det danske folk ikke sit eget bedste. Er ikke rigtig klar over vigtigheden af at gøre klar til det netværksbaserede højhastighedssamfund. Har ikke opfanget de næsten aggressive udmeldinger fra statsministeren og fra IT- og forskningsministeren. Om at »danskerne nu og i de kommende år skal satse benhårdt på IT-anvendelse og overgang til viden- og netværkssamfundet. Med forskning, uddannelse hele livet, løbende meldinger om kompetence- og kvalifikations-barometrets stand. Og digital forvaltning, konvergens og bredbånd, UMTS og GPRS og opkoblingslinjer til Internettet, så man sidder stakåndet tilbage og næsten ikke kan se de politiske brudflader for bare forkortelser.«
Sådan beskrev IT- og forskningsminister Birte Weiss for nylig højhastighedssamfundets udfordring her i avisen.
Tonen er nærmest aggressivt agiterende – som i Poul Nyrup Rasmussens nytårstale om Danmark, der skal blive verdens førende IT-nation med højhastighedsforbindelser til alle. Regeringen ved, at der skal oppiskes den rette kollektive stemning af angstblandet eufori for at sikre bærekraft til den omstillingsbølge, man vil have i gang.
Det er derfor, man i Birte Weiss’ ministerium nu er ved at lægge sidste hånd på en national Bredbåndsplan, til planlagt offentliggørelse i næste måned. For man er sig bevidst, at det endnu kniber med efterspørgslen. Som det blev formuleret i Telestyrelsens rapport fra sidste efterår om Danskernes adgang til Netværkssamfundet:
»Udbredelsen af hurtige adgangsveje er på nuværende tidspunkt væsentligt mindre end tilgængeligheden. Der er således mange borgere og virksomheder, som ikke udnytter mulighederne for at få en hurtig adgang til Netværkssamfundet.«
’Tilgængelighed’ er et udtryk for den tekniske mulighed for i et bestemt område at blive koblet på en hurtig forbindelse til Internettet. ’Udbredelsen’ er et mål for, hvor mange der faktisk har gjort det. Faktum er altså, at mange i dag kan få højhastighed eller bredbånd, men ikke har det.
Ja, sandheden er formentlig, at mange stadig ikke rigtig ved, hvad det er, ’bredbåndet’.

Millioner af bits
Det indviklede er, at det ikke er én ting. Hvor en almindelig telefonforbindelse kan overføre elektroniske data med en transmissionshastighed på 56.000 bits pr. sekund, så har en ægte bredbåndsforbindelse en kapacitet, der er mindst 40 gange så stor, nemlig på over to millioner bits i sekundet. Rigeligt til, at man kan være konstant tilsluttet til Internettet og ikke mere skal koble sig til og fra.
I intervallet 64.000 – to millioner bits pr. sekund taler man om højhastighedsforbindelser. Højhastighedsforbindelser starter ved ISDN, som har en kapacitet på 64.000 bits, og som alle kan anskaffe sig ved henvendelse til TDC (bedre kendt som Tele Danmark). Ved indgangen til år 2000 var dog ikke engang 10 procent af husstandene og de små og mellemstore virksomheder koblet på ISDN.
Hurtigere end ISDN er både ADSL-forbindelsen knyttet til telefonnettet samt modem knyttet til kabel-tv-netværk. Over 50 procent af husstandene og virksomhederne kan få adgang til ADSL, men ved indgangen til år 2000 var det langt under en procent, der faktisk var stået på.
Omkring 70 procent af husstandene har mulighed for at få kabel-tv, og blandt dem kan 10-15 procent få adgang til et opgraderet kabelnet, så de med et modem kan modtage data ved højhastighed. Også her er det dog langt under en procent, som har sikret sig denne adgang.
Der er andre veje til højhastighed og bredbånd. Det svenske Bredbandsbolaget sælger f.eks. bredbåndsforbindelser baseret på fiberoptik, dvs. lyslederkabler, til etageejendomme i Danmark.
En tredje mulighed er bredbåndstransmission ved hjælp af trådløse radioforbindelser, enten via faste sendemaster, Fixed Wireless Access (FWA), eller via mobilsystemer baseret på næste generation af mobiltelefoner med bl.a. en ordentlig skærm. Også denne trådløse højhastighed er endnu så godt som ikke-eksisterende blandt danske forbrugere.

Vindere og tabere
Danmark er en smule foran visse lande og lidt bagefter andre med hensyn til udbredelsen af højhastighed og bredbånd. Men for regeringen er det nu en afgørende strategi at tage têten. Landenes IT-infrastruktur anses for afgørende for, hvem der bliver vindere, og hvem der bliver tabere i den globale konkurrence. Derfor den kommende Bredbåndsplan og derfor den aggressive retorik fra fagministeren og statsministeren.
»Vi skal kunne mærke åndedrættet i den virtuelle fagre IT-verden,« siger Birte Weiss.
»Vi skal have højhastighedsforbindelser til Internettet til alle i Danmark, ikke bare IT- og symbolanalytiker-eliten i storbyerne.«
»Kort sagt: Danmark er parat til at skifte gear.«
Det er det, der er spørgsmålet. TDC har præsenteret en ’udrulningsplan’, der fra juli 2002 skal gøre det muligt for 95 procent af befolkningen at anskaffe sig ADSL. Sonofon er tilsvarende på mærkerne, drevet af konkurrencen. Så de tekniske muligheder er snart på plads. Men kunderne?
»Tilgængeligheden af højhastighedsforbindelser er fortsat langt større end den konkrete efterspørgsel hos borgerne,« erkender man i IT- og Forskningsministeriet.
Der er simpelthen en frygtelig masse danskere, der ikke har forstået, at det er vigtigt at bruge penge på at skaffe sig ADSL, kabelnet-modem, fiberoptik-baseret bredbånd etc. Derfor overvejer man i disse dage i Forskningsministeriet, hvilke efterspørgselsfremmende elementer man eventuelt skal indbygge i Bredbåndsplanen.
Det, de danske husstande kan få via højhastigheds- og bredbåndsforbindelser, er konstant Internet-opkobling og e-mail-adgang, adgang til at hente musik, film, spil og programmer ned fra Nettet, Internet-tv, elektronisk handel, fjernundervisning og hjemmearbejde.
Måske en debat om indholdet frem for isenkrammet var det rigtige sted at starte, hvis danskerne skal kunne interesseres. Som Birte Weiss skrev for nylig:
»Under overskrifterne og de generelle kærlighedserklæringer til IT-udviklingen og netværkssamfundet findes de politiske, moralske og etiske brudflader, som gør debatten om de mange, ofte skjulte valg så vigtig.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu