Læsetid: 3 min.

Danske firmaer går ind i Amnesty

Et stigende antal danske virksomheder melder sig ind i Amnestys business-klub – af frygt for at blive associeret med krænkelser af menneskerettighederne
30. maj 2001

Danmark får ingen negativ omtale i årsrapporten fra Amnesty International, der offentliggøres i dag – to dage efter organisationens 40 års fødselsdag. Der er tværtimod en positiv udvikling at spore, idet danske virksomheder i stigende grad bekymrer sig om menneskeretssituationen i de lande, de importerer fra, har filialer i eller på anden måde investerer i.
»Der er en ubetinget positiv tendens i retning af, at især de store virksomheder arbejder ud fra, at menneskerettigheder og handel ikke kan adskilles. Det er ikke blot en dansk tendens, men en international,« siger generalsekretær i den danske afdeling af Amnesty International, Lars Normann Jørgensen, til Information.
Erhvervslivets stigende interesse for menneskerettighedssituationen viser sig bl.a. ved, at antallet af medlemmer i Amnesty Business Club, der blev etableret i 1998, er steget til i alt 14 virsomheder, deriblandt sværvægtere som Carlsberg,
Dansk Shell og Deloitte & Touche. Og fem-seks store danske virksomheder overvejer i øjeblikket at melde sig ind.
Klubben er et forum for danske erhvervsvirksomheder, der gerne vil vide mere om menneskerettigheder og erhvervslivets mulighed for at forholde sig til og tackle lande, der krænker rettighederne.
Ved klubbens møder udveksles erfaringer fra arbejdet i forskellige lande, og virksomhederne kan løbende få Amnestys vurdering af menneskeretssituationen i de lande, de samarbejder med eller overvejer at gå ind i.

Særlig checkliste
Desuden kan de benytte sig af en særlig ’menneskerettighedernes checkliste’, som Amnesty i Danmark har udviklet. Listen indeholder spørgsmål som, »hvis virksomheden producerer varer eller tjenester, som potentielt kan benyttes til menneskerettighedskrænkelser eller til slutprodukter, som kan bruges til sådanne krænkelser, er der udarbejdet kontrolprocedurer, som følger varerne og tjenesterne frem til slutproduktet/-anvendelsen?« og »har virksomheden en politik, som forbyder slavearbejde, tvungent børnearbejde eller tvangsarbejde udført af fanger?«
Svarene kan virksomheden holde for sig selv, og Amnesty har ingen særlig mulighed for at kontrollere klubmedlemmerne. Og det er en vigtig pointe, mener Lars Normann Jørgensen:
»Vi har netop lavet klubben for at skabe et forum, hvor virksomheder, der er interesserede i at få mere at vide, kan få troværdige oplysninger og måske blive mere engageret i at gøre noget ved brud på menneskerettighederne. Men vi giver dem ikke noget blåt stempel, fordi de er medlemmer, for vi ønsker ikke, at motivationen for at søge viden om menneskerettigheder udelukkende er at skabe sig en etisk profil.«
Samtidig bliver virksomhederne sårbare, fordi deres medlemskab gør dem synlige og indirekte opfordrer til, at deres handlemåde i udlandet undersøges, mener Normann Jørgensen. Og de kan dermed stilles til ansvar ikke kun for det, de eller deres levenrandører gør, men også for det, de ikke gør.
Amnestys holdning er nemlig, at virksomheder lige som regeringer har en moralsk pligt til at arbejde mod krænkelser af menneskerettigheder i de sammenhænge, hvor de har indflydelse.

Stærk overvågning
Hidtil har mange virksomheder haft svært ved at se en økonomisk gevinst i at opfylde denne pligt, men globaliseringen og den teknologiske udvikling arbejder for menneskerettighederne, mener Lars Normann Jørgensen:
»Der er en så stærk overvågning nu, at det er svært at medvirke til eller lukke øjnene for krænkelser af menneskerettighederne, uden at det bliver registereret, og den slags oplysninger er meget følsomme, fordi forbrugere og medarbejdere reagerer på dem,« siger Lars Normann Jørgensen og nævner Burma som eksempel på et land, som det lykkedes at få flere danske virksomheder til at trække sig ud af for tre år siden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her