Læsetid: 2 min.

’Alle danske fiskere er skånsomme’

Bent Rulle fra Danmarks Fiskeriforening går til modangreb på de økologiske fiskere
17. maj 2001

Det er rigtigt, at der findes fiskere i Nordsøen, som smider 15 kilo fisk ud for hvert kilo fisk, de bringer i land. Men det er ikke de danske fiskere, der gør det. Det siger både Eskild Kierkegaard fra Danmarks Fiskeriundersøgelser, og formanden for Danmarks Fiskeriforening, Bent Rulle.
Kritikken af de »brutale« fiskerimetoder, med tunge bomme, der slæbes hen over havbunden, kommer fra Fiskernes Økologiske Netværk, FØN.
»Jeg har nu hørt tallet 11 kilo pr. kilo landet fisk,« siger Rulle, »men de syv danske bomtrawlere har næsten ikke noget udsmid af fisk. Det har vi nøjagtige tal på, for de danske biologer har jo været med ude.
»Alle danske fiskere er i klemme, ikke kun dem, der fisker med line. Hvis man skal tilgodese line-fiskerne, hvem skal man så tage fra?«
– Dem, der gør mest skade?
»Det er det rene vås. Hvis der kun er en kvote på 8.000 ton torsk, så er det da bedøvende ligegyldigt, om man fanger dem med line eller trawl.«
– Kan man ikke skade mulighederne i fremtiden?
»Selvfølgelig kan tingene blive for voldsomme. Men ikke i dansk fiskeri. Hvis du ser på fiskerne fra Holland og Belgien, så passer det. De har udvidet deres flåder af bom-trawlere voldsomt. Og de bruger små masker. Men FØN bruger det her til at lægge andre grupper af danske fiskere for had. Det synes jeg er uværdigt.«

Større masker
– Burde man forbyde bom-trawl?
»Nej, men man burde begrænse det,« svarer Bent Rulle.
EU burde starte med at gribe ind over for Holland, som har fordoblet antallet af fartøjer, der fisker med bom-trawl, mener han.
Problemet med udsmid af (døde eller halvdøde) fisk hænger mest sammen med størrelsen af maskerne i fiskenettet, siger Eskild Kierkegaard, Danmarks Fiskeriundersøgelser. Jo mindre masker, jo flere undermålere får man med op.
Han bekræfter, at de syv danske bomtrawlere ikke smider væsentligt mere ud end andre fiskere.
De tunge redskaber påvirker havbundens stenrev og andre af de bundtyper, der før var stabile. Man kan påvise, at der sker en forandring, også i sammensætning af forskellige arter af fisk, siger Eskild Kierkegaard, men man kan ikke påvise, at den biologiske mangfoldighed bliver mindre. Hvis man mener, at naturen under havet skal bevares, så er der sket skade. Men hvis man mener, at robuste fiskearter er lige så gode som andre, så kan man ikke påvise, at der er sket skade, siger han.

Hvad er skånsomt?
Om det skånsomme fiskeri økonomisk er bedre eller dårligere end det andet, ved fiskeriøkonomerne ikke, siger Jørgen Lykkegaard, Danmarks Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut.
»Skånsomt fiskeri er et politisk begreb. Vi mangler en objektiv definition, før vi kan undersøge det,« siger han. »Skal vi skelne mellem line og garn, bomtrawl og andre metoder – eller maskernes størrelse? Det må i første omgang være biologernes opgave at definere, hvad der er skånsomt.«
»Alt dansk fiskeri er skånsomt,« mener Bent Rulle. »Man skal gribe ind imod forureningen og de seismiske skydninger, der skræmmer fiskene fra gydepladserne, men selve fiskeriet er en meget lille faktor,« siger han.
Hans løsning på de nuværende problemer er en ophugningsstøtte til otte-ti procent af flåden.
»Ikke fordi fiskeflåden er for stor, men fordi kvoterne er blevet så små, at ingen kan tilpasse sig. Det løser ikke problemet at rigge om til andre fiskemetoder,« siger Bent Rulle.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her