Læsetid: 4 min.

Drab ryster Indien og Bangladesh

Det er nærliggende at tro, at drabene på 15 indiske mænd fra sikkerhedsstyrken var en aftalt affære for at oppiske anti-indiske følelser og samtidig svække Bangladesh’ premierminister Hasina
1. maj 2001

Analyse
De brutale drab på 15 mænd fra Indiens grænsesikkerhedsstyrker (BSF), som blev begået af de bangladeshiske specialstyrker Bangladesh Rifles (BDR) i en grænselandsby i sidste uge, har sendt chokbølger gennem Delhi og Dhaka og har skabt uro i det sydlige Asien.
Bangladesh vandt med de indiske styrkers hjælp sin uafhængighed i krigen mod Pakistan i 1971. Det er den blodigste begivenhed i landets næsten 30 år lange historie, og den har vakt dybe og stærke følelser på begge sider af grænsen. Derfor var både den indiske regering samt Bangladesh’ premierminister, Sheikh Hasina, rystede over det uventede overgreb.
Til både den indiske og den bangladeshiske regerings ros er efterdønningerne fra drabene blevet mødt med velovervejede diplomatiske og politiske reaktioner på højeste plan. Men der er stadig alvorlige ubesvarede spørgsmål, som f.eks. hvad der ledte til en så voldelig episode. På begge sider af grænsen gøres der forsøg på at kaste et slør over udviklingen for at forhindre den i at eskalere til en krise, som kan udnyttes til en fundamentalistisk overdreven patriotisme. Ifølge de rapporter, som er stykket sammen, står det klart, at BSF’s »hovedløse mission« skete efter ordre fra Indiens politiske top. De blev sendt ind for at generobre en besat landsby, som ligger i grænseområde, der hersker strid om, og som ikke er indhegnet.
Den BSF-enhed, som blev fanget på den bangladeshiske side, blev overmandet og lynchet – en ekstrem brutalitet, som ikke på nogen måde kan retfærdiggøres – specielt ikke i en ikke-kampsituation. Chokket over overgrebet lammede den indiske regeringen, som derfor ikke reagere øjeblikkeligt, som det forventedes.

Fandenivoldsk leder
Det virkede højst usandsynligt, at en lokal episode, som at grænsebetjente begiver sig ind på venligtsindet, men fremmed område – en dagligdags begivenhed i denne del af verden – kunne eskalere til et sammenstød, som inkluderede brugen af morterer. Men ikke nok med det. Reporter fra regeringen i Dhaka retter anklager mod lederen af Bangladesh Rifles, Fazlur Rehman. Årsagen til de brutale drab tillægges hans fandenivoldskhed og voldsomme fremgangsmåde. Det virker dog usandsynligt, at BDR’s leder ville have handlet, som han gjorde, uden opbakning fra dele af Bangladeshs politiske og militære kredse. Hans dristige ugerning kan have rødder i indenrigspolitikken. Premierminister Sheikh Hasina, erklæret venligsindet overfor Indien, er under vedvarende angreb fra politiske modstandere og muslimske fundamentalister på hjemmebane. Der er udskrevet valg til oktober, og hun fører, hvad der beskrives som Bangladesh’ ’tredje uafhængighedskrig’ mod partier og styrker, som er åbenlyst anti-Indien og pro-Pakistan og fanatisk intolerante. Dette tydeliggøres af hendes modstanderes forsøg på at op-blæse hændelsen for at bringe hende i miskredit, samtidig med at de roser BDR’s ’heltegerning’.

Politiserede styrker
Bangladeshs væbnede styrker, BDR samt efterretningstjenesterne er i høj grad politiseret. Der er et væld af forbryderiske elementer, som venter på at hævne fordrivelsen af de militære diktatorer, som styrede Bangladesh i mange år, og som er frustrede over at have mistet magten. Det er en blanding af fundamentalister og quislinger i militære og politiske kredse, som oppisker en voldelig stemning mod Hasina.
Det er de samme kræfter, som truer de liberale grundværdier ved at støtte destruktionen af de bamiyanske buddhaer i Afghanistan for øjeblikket, og som fordrev forfatteren Taslima Nasreen for nogen år siden.
I deres paniske forsøg på at spænde ben for Hasinas politiske succes har de intet til overs for diplomatiske aftaler og internationale regelsæt. Det er nærliggende at tro, at drabene var en aftalt affære for at oppiske anti-indiske følelser og samtidig svække Hasina ved at skabe civile uroligheder.
Hvilke hjemlige rødder i Bangladesh, som end har været med til at udløse den tragiske begivenhed, så er det en udfordring for det indiske diplomati. Hasina var hurtigt ude med en undskyldning, hvori hun beklagede hændelsen, og reaktionen fra den indiske udenrigsminister, Jaswant Singh, som også besidder posten som forsvarsminister, fik stor bevågenhed. Han lukkede uden omsvøb munden på dem, som højtråbende efterlyste en håndfast reaktion og afviste at lade en diplomatisk prøvelse give næring til ekstremistiske følelser på hjemmefronten. Forholdet til Pakistan på Indiens vestlige grænse har været spændt siden Kargil-krigen, og det sidste, den indiske regering har brug for, er et fjendtligt forhold ved den østlige grænse.

Nærmest en ven
Bangladesh er det nærmeste, Indien kommer en ven og allieret i det sydlige Asien. I de seneste to år har der været to ophedede episoder mellem Indien og Nepal – kapringen af et indisk fly i december 1999 samt en anti-indisk opstand et år senere på baggrund af formodede udtalelser fra en populær indisk filmstjerne, som aldrig er blevet fremsat.
Forholdet til Sri Lanka har været noget prekært pga. den tamilske uafhængighedskamp og Indiens dybe involvering i øen i 1980’erne.
Der er markante problemer i forholdet mellem Indien og Bangladesh så som demarkationen af grænsen, strømmen af flygtninge samt militante grupper i Indiens nordøstlige hjørne. Men dette har aldrig domineret den politiske eller diplomatiske dagsorden. Der har ingen kurre på tråden været i det venskabelige bånd mellem de to lande. Derfor kom den brutale hændelse des mere bag på regeringerne i Dhaka og Delhi.
Episoden på grænsen mellem Indien og Bangladesh var en slem fadæse. Det er en advarsel om, at grænsen bør fastsættes, mens der er en venligsindet regering, og før situationen igen udnyttes af kriminelle elementer, hvilket kan bringe situationen ude af kontrol.

*Shastri Ramachandaran er redaktør ved The Times of
India, New Delhi

*Oversat af Runa Trosborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her