Læsetid 5 min.

Dylan med nye øjne

’Dage i Dylan’ indeholder fremragende og personlige tekster og undgår at blive endnu en patetisk tirade over et aldrende koryfæ
17. maj 2001

Ny bog
»Vi skal have en anmeldelse af en ny antologi om Bob Dy-lan udgivet af Informations Forlag – manden fylder jo 60, og det skal fejres.« Jeg havde kulturredaktøren fra herværende avis i røret. Ikke hver dag det sker. Umiddelbart var der to ting, der undrede mig. For det første: Hvorfor skulle vi nu have endnu en bog om ham Bob? Bevares, manden fylder rundt, men skulle det nu pludselig være en plausibel grund til at udsende noget om en mand, der i forvejen med sikkerhed vil kunne fylde mindst et par reolvægge med bøger om sig selv.
Faktisk virker det indimellem som om, at runde fødselsdage er opfundet alene for at give aviser og forlag en undskyldning for nok engang at vende bøtten med lange patetiske tirader over aldrende koryfæer.
Det andet, der undrede mig var, hvorfor redaktøren ringede til mig?
Jeg er ikke nogen stor Dy-lan-fan. Jeg kan ikke fange nogle af forfatterne på det forkerte ben, hvis de bytter om på årstal eller sangtitler. Jeg var ikke engang født, da manden lavede »Blonde on Blonde«, og selvom jeg har sporet mig en del ind på fyren og hans sange siden da, så indrømmer jeg blankt, at der kan gå år og dag mellem jeg sætter en af de ældre albums på. Jeg ved ret beset ikke en skid om Dylan, andet end det man nu engang skal vide, når man interesserer lidt mere end normalt for musik.
Men måske er det lige meget. For lad os se det i øjnene. Der er ikke nogen, der ved en skid om Bob Dylan. Dylanologer og andre hardcore fans kan splitte »Take me as I am« til atomer, diskutere til evighed, hvor meget et styrt på en motorcykel havde indflydelse på Dylans kunstneriske virke og flæbe igen og igen over, at manden aldrig har fået Nobelprisen i litteratur, men de skraber blot lidt i overfladen. Og godt det samme. Sæt dog en plade på, siger jeg bare, og lad så være med at bekymre dig om, hvilke numre manden spiller og ikke spiller på sin evige turné rundt i verden.

Frygtede det værste
Jeg frygtede med andre ord det værste, da jeg slog op på første side i Dage i Dylan.
Nu skulle vi til det igen. 156 sider, hvor Tordenskjolds soldater nok engang gentog deres evige mantra om Bobisme som den eneste sande og saliggørende religion.
Lykkeligvis blev mine fordomme skudt i sænk. Delvist. Dage i Dylan indeholder en samling fremragende og dybt personlige tekster, der sparker mytologien i røven. Og så nogle stykker, der hverken gør til eller fra, men heller ikke falder fuldstændig igennem.
Mere kan man næppe forlange, og jeg åd bogen på et par nattetimer – med musikalsk ledsagelse naturligvis.
Dage i Dylan indledes af Torben Billes »Manden, der ikke vil være Bob Dylan«. En slags opdatering af legendens liv og levned so far, krydret med udvalgte fortolkninger af produktionerne og de vigtigste hændelser i kunstnerens 60-årige historie. 19 sider, der såvel lige trimmer kenderens støvede hukommelse og samtidig giver nye Dylan-interesserede den nødvendige baggrundsinformation.

Den første gang
Efter min mening behøver man stort set ikke at vide mere om Bob Dylan, end der står her. Billes tekst er essensen, og hvad man ellers kan få at vide i diverse leksikaer og opslagsværker er spild af tid og penge.
Således ajourført gik jeg i krig. Pia Fris Laneths »Første gang« er, som det forholder sig med de fleste af bidragene, et vue tilbage i tiden. En personlig, velskrevet og ganske humoristisk beretning om teenage-livet i 60’erne og begyndelsen af 70’erne.
Ganske fint, men det virker ikke som om, at Laneth har noget specielt forhold til Dylan som sådan.
Faktisk handler »Første gang« slet ikke om Dylan og kunne for den sags skyld lige så godt have stået i en antologi om den seksuelle debut. Men netop distancen til fæ-nomenet er denne udgivelses styrke.
Peder Bundgaard vedkender ærligt, at han i 1965 ville skide Dylan et stykke – lige indtil Gustav Winckler i ra-dioen spillede »Highway 61 Revisited«. Så var han solgt, men ikke mere end, at »Self Portrait« ikke er den skive, han sætter oftest på pladespilleren.
Klaus Lynggaard rammer klokkerent i et af bogens bedste bidrag »Bob Dylan
freestyle,« der starter med ordene »jeg er ikke hals over hoved ukritisk over for bob dylan,« men som gennemsyres af den betydning, som Dylan rent faktisk har haft i skribentens liv.
Der er et personligt drive over Lynggaards bidrag og samtidig noget alment vedkommende.

Så tvær som Dylan
»Jeg hader bobbores, bob-missionærer og alle andre, der uafbrudt prædiker bobbobbob,« slynger Lynggaard ud for så sidenhen at vedkende, at han selv på et stadie i sit liv var ved at ryge i den grøft. Måske er der en sammenhæng dér.
Det absolut bedste bidrag til »Dage i Dylan,« står Lasse Ellegaard dog for. Manden, der synes mindst lige så sur og tvær som Dylan selv, sender i »Manden med facitlisten« en stak lussinger ud, der blandt meget andet slår fast, at Dylan passende kunne have stoppet sin karriere efter Planet Waves.
Aldrig før har jeg læst en så spændstig og velskrevet nekrolog over en nulevende kunstner. »…generationsgu-ruen er gået i selvsving i sin egen myte, som han – fejlagtigt, tror jeg – uden videre går ud fra er vedkommende for andre.« Ellegaard er iskold og uanset, om man er enig eller
uenig med ham – kan man ikke lade være med frydes over en kenders nådesløse statusopgørelse.
Ved siden af de ovennævnte står bogens andre bidrag mere jordnære, men samtidig også mere banale og forudsigelige.
Respekt for »Trøstesløshedsvej« – Poul Borums gendigtning af »Desolation Row«, Søren Søltofts machoepos »Mens vi venter på uafgjort« og Lars Movins »It Ain’t Me, Babe«.
Og lad så gå med Franka Abrahamsens lidt for lette »For ung til Dylan – og dog,« Trine Gregorius’ hyldest til hendes guitarlærer i »Bob i Forstæderne« og Tobias
Triers lidt for snakkende »Hvor skal vi hen? Op, ned eller lige ud«.
Alle – ja, selv Bob Dylan – laver mindre gode ting ind imellem.

*Dage i Dylan – Genhør med Mr. Tambourine Man, redigeret af Torben Bille, Informations Forlag, 156 s, 178 kr. Udkommer i dag

*Lars Rix er redaktør på Måneds-magasinet M! og forhenværende musik-anmelder på Dagbladet Aktuelt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu