Læsetid: 2 min.

Ekspert: USA har ikke brug for Thule

Danmark har ikke vetoret over et missilforsvar, siger militæranalytiker
9. maj 2001

NEW YORK – USA vil sagtens kunne opstille et effektivt landbaseret missilforsvar uden at installere en ny X-band-radar på flyvebasen i Thule i Grønland. Det siger militæranalytikeren og rum-eksperten John Pike fra Global Security.org til Information.
»I Pentagon ville man ikke være glade for et nej fra Danmark og Grønland, men jeg er overbevist om, at det ville være teknisk muligt for Boeing Co. at løse problemet. Den ekstra udgift ville blive et par milliarder dollar,« siger John Pike, tidligere rum-ekspert for Federation of American Scientists i Washington.
I dag skal en højtstående delegation fra USA gøre rede for præsident George W. Bush’ raketskjoldplaner under en kort visit i København. Delegationen består af viceforsvarsminister Paul Wolfowitz, vicesikkerhedsrådgiver Steve Hadley og Marc Grossman, statssekretær for politiske anliggender i det amerikanske udenrigsministerium.

Rader i Maine
Den amerikanske regering har efter alt at dømme endnu ikke lagt sidste hånd på sine planer om bygningen af et eller flere forskellige typer raketforsvar. I sidste uge lovede Bush i en tale at rådføre sig med USA’s nærmeste allierede, inden han tager en endelig beslutning og anmoder om nye bevillinger fra Kongressen. Tidligere i denne uge nævnte Washington Post, at man i Pentagon overvejer at opstille ’dræbermissiler’ (interceptors) og en X-band-radar i delstaten Maine, der ligger nordligere end nogen anden stat, bortset Alaska.
»En station i Alaska vil have til opgave at nedskyde missiler fra Nordkorea og Kina, mens batteriet i Maine skal ramme missiler affyret fra
Iran,« fortæller John Pike.
En talsmand for Ballistic Missile Defense Organisa-
tion i Pentagon afviser at afkræfte eller bekræfte denne oplysning: »Det er for tidligt at sige noget. Indtil præsidenten fremlægger sin plan, er intet sikkert,« siger Pentagon-kilden til Information.

Hul på seks minutter
Et atommissil affyret af Iran ville i princippet blive ’set’ først af en X-band-radar på den amerikanske flyvebase Fylingdales i Yorkshire, England. Den britiske regering venter lige som den danske på en officiel henvendelse fra USA om at erstatte en ældre radar med en X-band radar. Så snart radaren i Fylingdales mister evnen til at ’se’ missilet, ville opgaven blive overtaget af Thule-radaren og dernæst af en X-band-radar i Maine.
»Hvis vi skulle undvære radaren i Thule, ville der gå ca. seks minutter, hvor det amerikanske luftforsvar ikke er i stand til at se det iranske missils bane,« anslår Pike.
Men det er ikke nødvendigvis et uløseligt teknisk problem: »Grønland har gennem 40 år været en integreret del af USA’s atomberedskab. Hvis Grønland ikke eksisterede, ville man blive nødt til at opfinde det,« siger Pike.
»På den anden side er det absurd at tro, at Danmark har vetoret over USA’s mulighed for at bygge et landbaseret missilforsvar. Pentagon kunne blot acceptere, at der op-står et hul over Nordatlanten i deres evne til at følge et atommissils bane. Den marginale usikkerhed, der opstår om kursen, kan blive opvejet ved at bruge flere dræbermissiler til at skyde den ned. USA kunne også udstationere en X-band- radar på et skib mellem Grønland og Canada.«
Et radarskib af denne type eksisterer allerede. Det hedder Invincible, og dens radar kaldes Cobra Gemini. En søgning på Internettet afslører, at Invincible har hjemme på flådebasen Hanscom i Mas-sachusetts.
»Om vinteren kunne man blot overføre Cobra Gemini til en isbryder og placere den i Baffin-bugten i Canada,« siger John Pike.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her