Skak
Skakspillet har kun haft lidt mere end et dusin verdensmestre siden det første VM i 1886. Bortset fra disse konger er det kun lykkedes ganske få spillere at indskrive sig i skakhistorien som legender. En af dem er Viktor Korchnoi, der af mange betragtes som den stærkeste stormester, hvem det aldrig er lykkedes at erobre VM-titlen. Ja, den regerende FIDE-verdensmester, inderen Viswanathan Anand, mener, at Korchnoi ganske enkelt er »the player of the century«.
Kælenavnet Den Skrækkelige fik han, efter at han i 1976 var hoppet af fra Sovjet under en turnering i Amsterdam. I en række turbulente år det var dengang han satte sig til brættet iført sine frygtede spejlbriller udfordrede han med basis i sit nye hjemland Schweiz i både ord og kamp det sovjetiske skakestablishment, først og fremmest repræsenteret ved systemets kæledægge, Anatolij Karpov, som han to gange tabte til i VM-finaler under dramatiske og ikke helt fair - betingelser. Således fremgår det af dokumenter, der i 1999 er kommet for dagens lys, at magthaverne i Kreml i 1978 havde sendt hele 18 KGB-officerer til VM-matchen på Filippinerne med den ene opgave at sørge for Karpovs sejr. De arbejdede blandt andet med forskellige former for chikane og psykologisk krigsførelse. Og hjemme i Sovjet sendte myndighederne Korchnois søn i arbejdslejr.
Luksusturnering
Sovjet er forlængst blevet opløst, men Viktor spiller i en alder af 70 år stadig skak på topplan han er nu som før stærkeste spiller i Schweiz.
Hans betydning for det schweiziske skakliv kan sammenlignes med den, en anden jødisk flygtning - Aron Nimzowitsch engang havde for dansk skak, og schweizerne valgte derfor at fejre hans runde dag med manér.
På luksushotellet Savoy i Zürich var der i sidste weekend dækket op til en turnering langt ud over det sædvanlige. 12 spillere var samlet under de tunge prismekroner for at udkæmpe en hurtigturnering med blot to gange 25 minutters betænkningstid, altså maksimalt 50 minutter pr. parti. Ved brætterne sad de fem af de stærkeste schweizere, inclusive fødselsdagsbarnet, et par stormestre fra Viktors egen generation, den tyske veteran Wolfgang Unzicker og eksverdensmester Boris Spassky (der også faldt i unåde i Sovjet og nu er fransk statsborger), nogle håndplukkede yngre mestre som hollænderen Piket, russeren Svidler og englænderen Short samt verdens to stærkeste spillere, Garri Kasparov og Vladimir Kramnik, der i London sidste år udkæmpede en drabelig match om VM-titlen med sidstnævnte som vinder.
Karpov var naturligvis ikke inviteret. I schweizisk fjernsyn blev Viktor spurgt, om han da ikke respekterede Karpov. »Respektere?« hvinede han. »Det rette spørgsmål er, om jeg hader ham eller bare ikke kan fordrage ham!«
Still alive?
Lørdag spillede man i to grupper á seks spillere for at finde de otte kvartfinalister til søndagens kvartfinaler. De fire unge schweizere blev ikke overraskende siet fra.
Det betød, at de tre gamle drenge stadig var med, da det søndag formiddag blev alvor og det hyggede de sig gevaldigt med. Spassky klaskede inden rundens begyndelse Korchnoi på skulderen og gryntede fornøjet: »Still alive, eh?« Korchnoi svarede et eller andet på russisk, der fik Spassky til at danse af fryd.
Men rent skakligt var veteranernes fest nu slut. Unzicker havde ikke en kinamands chance i sin kvartfinale mod Kramnik. Og Korchnoi blev regulært sat mat af Kasparov, der havde genfundet sit gamle dræberinstinkt. Størst mulighed for at kvalificere sig havde Spassky, der efter to dramatiske partier spillede 1-1 mod Short. I omkampen over to lynpartier forfaldt Spassky imidlertid til at forsøge sig med en omgang fidusskak, men det prellede af på englænderen, der i sin semifinale så stødte på Kasparov. Uhyret med de tusind øjne fejede Short af brættet i et parti, som Informations skakkyndige læsere kan glæde sig til at nyde på mandag.
I den anden semifinale ordnede Kramnik som forventet Piket, der ellers havde gjort et overbevisende indtryk. Og så var der linet op til den forventede drømmefinale. Kasparov havde hvid i det første finaleparti, der endte remis efter 27 træk. I det andet parti (som også vil blive bragt i Information) stod Kasparov med de sorte brikker længe lovende, men så slog Kramnik pludselig kontra med en flot kombination, hvormed han sikrede sig gevinsten og den endelige sejr.
Kasparov fik altså ikke sin revanche. Og det var egentlig heller ikke hovedsagen. Det var og blev Viktors fest.
