Ny bog
Historien om den jødiske filosof Emmanuel Lévinas er endnu en historie om det århundrede, der startede sent og sluttede tidligt. Fra 1914 til 1989. Lévinas blev født i Litauen i 1906, opholdt sig under den russiske revolution i Ukraine, men flygtede i 1923 til Frankrig, hvor han indledte filosofiske studier.
Efter et studieophold i Freiburg blev hans tænkning ligesom de fleste af tidens franske kolleger stærkt påvirket af de tre såkaldt store Her: Hegel, Husserl og Heidegger. Men også Franz Rosenzweig, som er blevet kaldt den jødiske tænknings Søren Kierkegaard, har med omfattende Hegelkritik præget Lévinas afgørende.
I 1961 udkom Lévinas hovedværk Totalitet og Uendelighed, som i 1974 blev fulgt op af et andet magnum opus: Essaysamlingen Anderledes end væren eller hinsides essensen. Emmanuel Lévinas døde juledag 1995 i Paris.
For en historisk betragtning er Lévinas tænkning karakteriseret ved og karakteriserende for en tradition, hvor det at filosofere finder sted som et opgør med filosofien som institution. Man kan måske definere det som en tradition, der starter med Nietzsches raseri mod den vesterlandske tænkning, fortsætter med Heideggers destruktion af enhver hidtidig ontologi. Og samtidig udfoldes i en quasiangelsaksisk pendant hos tidlig såvel som sen Wittgenstein.
Som bekendt er Heideggers kritik af metafysikken funderet på postulatet om, at værensspørgsmålet fortrænges af det værendes primat i en totaliserende metafysik fra Platon og frem. Som alternativ instituerer Heidegger ontologien som første filosofi.
Det andet som det andet
Lévinas er i de år senere blevet fordansket. I stor stil. Der er kommet to udmærkede introduktioner, og Totalitet og Uendelighed blev i 1996 oversat i sin fulde længde. Det falder som en fin konsekvens, når Odense Universitetsforlag nu følger op med en gennemreflekteret revision af Henrik Vase Frandsens teologiske ph.d.-afhandling Emmanuel Lévinas og Kærlighedens Visdom en religionsfilosfisk læsning. Hvis program erklæres i indledningen og følges gennem hele det tætskrevne værk. Det drejer sig ikke om at placere Lévinas på Olympen som verdens vigtigste filosof eller om afklaring af specifik teologisk problematik: »Et langt stykke af vejen handler det ganske enkelt om at forstå denne egensindige tænker.«
Og bogens første to tredjedele forløber som minutiøs gennemgang af Totalitet og Uendelighed, som Anderledes end væren eller hinsides essensen i den sidste tredjedel læses som en radikaliserende forlængelse af.
Lévinas begreb om totaliteten henfører til filosofien som helhedstænkning, hvor det andet erkendes som det samme. Dvs. en dialektik, hvor det fremmede som antitese formidles gennem en medierende terminus tertius og begribes. Og derved tages i besiddelse.
Som Frandsen anfører, bliver det Lévinas projekt at nedbryde helhedstænkningen ved begrebet om uendelighedens idé, hvor idéen aldrig begriber sit indhold. Og det andet forbliver det radikalt andet i en dynamisk uendeliggørelse. I stedet for Hegels dialektiske histories bevægelse mod åndens erkendelse af sig selv præsenterer Lévinas et religionsfilosofisk alternativ. Frandsen beskriver det således: »Historien som frelsehistorie er en sammenhængende bevægelse frem mod etableringen af enhed med Gud.«
Kritik af Heidegger
Lévinas kritik af Heidegger hævder, at dennes ontologi etablerer en ny totalitet. Heidegger udlægger erkendelse som afdækning og etablerer således et hierarki af afledninger, som ifølge Lévinas bliver til et system. Lévinas erstatter afdækning med åbenbaring. Og foreslår etikken som første filosofi, fordi den etiske tænkning relaterer sig til det andet som det andet. Det er en pointe for Lévinas ikke at appropriere det andet begrebsligt generelt, men pege på andethedserfaringen som mulighedsbetingelsen for det etiske subjekt. Helhedstænkningen udøver ifølge Lévinas vold mod det singulære ved at ophæve det til en generalitet. Derfor fastholder Lévinas det enkelte som det enkelte med begrebet om ansigtet.
Lévinas svært tilgængelige værk er skrevet i en mytisk, til tider næsten poetisk tone. Og det er Frandsen fortjeneste, at han ikke oversætter tilbage til traditionel filosofisk terminologi, men loyalt belyser Lévinas værk og respekterer tænkningens sproglige grænser.
Men bogens styrke er også dens svaghed. Kærlighedens Visdom udkaster en kvalificeret forståelse af Lévinas tænkning, men afholder sig fra at læse denne over skulderen, når han fortolker fremtrædelseshorisonten hos Heidegger.
*Emmanuel Lévinas og Kærlighedens Visdom. 206 s., 225 kr. Odense Universitetetsforlag
