Ulf Pilgaard
*Danmarks nok længste skuespiller, hvis talent rækker fra det komiske til det uhyggelige, får i år Bakkens Oscar. Det er 21. år, han er blandt Cirkusrevyens hovedattraktioner. Prisen, et Bjørn Wiinblad-fad, overrækkes 8. august. Ulf kan jo diskret forære det væk bagefter.
Juni
*»Da dages, da kommer, den danske skærsommer, farvel og på gensyn, du liflige maj,« skrev digteren (Christian Richardt). I morgen er det skærsommer, det gamle danske navn for juni.
Chillumklud Group
*I aften på Café Oscar, Odense. Hvad mon er gruppens holdning til fri hash?
Erik Mortensen
*Vor store franske designer gik i mesterlære, men fremtidens stortalent inden for formgivning af bikinier, kørestole eller dåseåbnere kan måske spottes i dag kl. 12, når Museet på Koldinghus åbner en udstilling med projekter af afgangseleverne fra Kolding Designskole.
L. Hunter Lovins
*Nye midler eller nye mål er titlen på aftenens debatmøde med blandt andre ovenstående kanon. Information, SALT og Forlaget Hovedland er værter i Medborgerhuset, Ahlefeldtsgade 33 kl. 19-22.
Camilla Plum
*I morgen udgiver kloge- og kogekonen bogen Et ordentligt brød, med opskrifter på det lækre indiske nhan og endda på genbrugsrugbrød. Helt i Camilla Plums ånd er her nok gode råd, anekdoter og meninger i metermål.
Nikoline Werdelin
*Tegneren og dramatikeren er blandt de 173 nyoptagne i Kraks Blå Bog 2001, der udkommer i morgen. Anita Bay Bundegaard, udviklingsminister, er også med. Hendes CV er nok krydstjekket denne gang.