Læsetid: 1 min.

FOLK

15. maj 2001


*Frederik
Vor Kronprins med den forlængede pubertet overtager i dag præsidentposten i det Kongelige Danske Geografiske Selskab efter sin Fader, HKH Prins Henrik. Kronprinsen har et omfattende førstehåndskendskab til en række geografisk interessante ferieparadiser.

*Jørgen de Mylius
Rystende af Melodi Grand Prix-abstinenser vil Mylle i aften i Hvidovre diskutere kommercialisme og public service med Søren Elmquist fra DR.

*Mogens Lykketoft
Hans Excellence Udenrigsministeren bivåner denne tirsdag et temamøde om Danmarks placering i Europa. Landbrugsraadet står for arrangementet.

*Rupert Murdoch
Mediemogulen Rupert Murdoch (70 år) står foran at blive fader for femte gang. Hans nye kone, 34-årige Wendi Deng, venter parrets første fællesbarn.

*Folkevalgte
Blandt dagens emner for de kårne folk på Tinge er tredje behandling af forslag til lov om ændring af lov om afgift på ledningsført vand.

'Lise Ringheim
Hvis hun stadig havde levet, ville skuespillerinden Lise Ringheim i dag være fyldt 75 år.

*Woody Allen
Mon han mangler penge? Woody Allen har sagsøgt sin tidligere producer og ven Jean Douminian, som, han hævder, har snydt ham for dele af overskuddet fra
ikke mindre end otte film, deriblandt Everybody Says I Love You og Deconstructing Harry.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her